Video : Tipsbladet
Serie A

River de Paul Pogbas kontrakt over? Nu er der nyt

Der har været en del rygter omkring midtbanestjernen de seneste dage.

I sommer vendte Paul Pogba tilbage til Juventus efter et blandet ophold i Manchester United. 

Indtil videre har den anden periode i Italien ikke været en succes for den 29-årige franskmand. 

Skader har således betydet, at VM-vinderen fra 2018 endnu ikke har været på banen for Juventus. 

Derfor har flere internationale medier skrevet, at Serie A-klubben er ved at være træt af Paul Pogba. 

Flere steder har der stået, at Juventus overvejer at rive den tidligere Manchester United-stjernes kontrakt over. 

Andre medier har nævnt, at storklubben også legede med tanken om at sende Paul Pogba til MLS i USA. 

Men ovenstående passer ikke. I hvert fald ikke hvis vi skal tro på Fabrizio Romano. 

Ifølge transferguruen nægter Juventus nemlig, at diverse rygter skulle have noget på sig. 

Og det kunne tyde på, at Paul Pogba får chancen for at vise sig frem, når han er kampdygtig igen. 

Kontrakten med den italienske fodboldklub løber frem til sommeren 2026 på nuværende tidspunkt.