2025 har på mange måder været et utroligt år.
Det vil det tidligere OB-talent Simon Girke Jørgensen formentlig gerne skrive under på.
For knap tre år siden forlod han akademiet i Ådalen, og nu høster han frugterne af sit skifte til færøsk fodbold.
Sidste år var han stærkt medvirkende til, at Skala IF rykkede op i den bedste række med sine 28 fuldtræffere og 17 assister i 26 ligakampe – faktisk skulle han have haft 18 assister, men ifølge hovedpersonen selv mangler det færøske fodboldforbund at registrere én målgivende aflevering.
På trods af de vilde tal holder Simon Girke Jørgensen, 20 år, benene solidt plantet på jorden.
– Jeg har faktisk ikke tænkt så meget over de mange mål. Heller ikke i løbet af sæsonen har det fyldt så meget, at jeg har været topscorer. Det lyder lidt som en kliché, men jeg har hele tiden tænkt på at hjælpe holdet på den bedste måde. Det har været min tankegang, siger angriberen til Tipsbladet.
Simon Girke Jørgensen og det øvrige Skala-mandskab starter forberedelserne til den nye sæson i den bedste række 12. januar, hvor juleferien er forbi.
Nøglen er mentaliteten
Opholdet på Færøerne startede faktisk i FC Hoyvik, hvor Simon Girke Jørgensen sammen med flere andre danskere skulle forsøge at hjælpe klubben.
Mission mislykkedes, men til gengæld fik angriberen vist sig nok frem til, at Skala hev ham ind.
– Jeg trives rigtig godt i at bo selv og har gjort det, siden jeg var 16. Derfor krævede det ikke særlig meget tid og energi at omstille sig på at bo alene i et andet land. Derfor kunne jeg fokusere 100 procent på fodbolden i stedet for at have tanker omkring en masse andre ting. Det tror jeg, har været en af årsagerne til, at det er gået rigtig godt.
Derudover har angriberen fundet melodien på banen.
– Jeg har samtidig fået vist en masse tillid fra træneren, og samtidig har der været en masse forventninger til, at jeg skal levere. Det tror jeg, jeg har fået bearbejdet godt, og så har det været stolpe ind i stedet for stolpe ud. Der er bare mange ting, som er gået op i en højere enhed. Og så er selvtillid bare nøglen hos enhver fodboldspiller.
– I 2025 har jeg fået bygget en masse selvtillid op, som jeg ikke havde på samme måde i OB. Jeg har aldrig bøvlet med selvtilliden og altid troet på egne evner, men den der forståelse af, at der er forventninger til mig og til, at jeg skal levere, er jeg lykkedes med at anerkende.
Simon Girke Jørgensen nåede i øvrigt aldrig at debutere for OB’s førstehold.
Stor interesse
Med 44 målinvolveringer i 2025 opstår interesse helt naturligt.
Det har Simon Girke Jørgensen også bemærket.
– Jeg har oplevet noget interesse, men jeg har også holdt mit fokus på at fortsætte projektet i min nuværende klub. Selvfølgelig forholder jeg mig til det, skulle der komme et fornuftigt tilbud, og så må vi tage den derfra.
Simon Girke Jørgensen har kontraktudløb ved udgangen af i år og tager tingene stille og roligt.
– Jeg har ikke hørt så meget fra danske klubber, men der sker mere omkring Norge og Sverige, selvom jeg ikke har fået et konkret tilbud endnu. Jeg ved, der har været stor interesse fra de bedste klubber på Færøerne. Målet er at komme til en af topligaerne i Skandinavien eller udlandet indenfor de kommende år.
Nu må resten af januar fortælle, om Simon Girke Jørgensen rykkere tættere på sine drømme om en topliga.
LIVE
VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
MEDIE
Transferbombe på vej
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
NYHEDER
Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
Supercomputer: Her er VM-finalen
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
TOPNYHED
FCK-profil med hattrick i målfest
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
OPTAKT
Sydafrika – Canada
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
EKSKLUSIVT