Dansker i chok over pludseligt drømmejob

Sancheev Manoharan havde på ingen måde regnet med, at han pludselig skulle være cheftræner i den bedste norske række, da han rykkede til FK Haugesund januar sidste år.



Fodboldens veje kan være uforudsigelige, og fra den ene dag til den anden kan ens verden blive vendt fuldstændig på hovedet.

Det kan danske Sancheev Manoharan skrive under på. Den i offentligheden relativt ukendte dansker blev i søndags udnævnt som midlertidig cheftræner i Eliteserie-klubben FK Haugesund, der er heftigt involveret i nedrykningskampen i den bedste norske række.

Et særdeles overraskende valg.

37-årige Manoharan har ingen erfaring som cheftræner for et seniorhold, og inden da var han i klubben i en stilling som udviklingschef, hvilket er et samspil mellem talentchef og head of coaching, hvor han blandt andet stod for udvikling af spillestilen, transition til førsteholdet og det overordnede ansvar for de ansatte på akademiet.

Derfor havde han da heller ikke helt set den komme, da han blev prikket på skulderen og fik fortalt, at han nu skulle være midlertidig cheftræner.

– Det var lidt chokerende til at starte med, for jeg havde ikke lige regnet med det. Men efter det har det været fint, lyder hans første reaktion, da Tipsbladet fanger ham over telefonen. 

– Jeg skulle lige komme over chokket første dag, og jeg har nærmest ikke haft tid til at reflektere så meget over det, fordi den ene time bare har taget den anden. Jeg fik sådan et heads up på, at noget kunne ske lidt tidligere på ugen (sidste uge, red.), men ikke hvad, og jeg havde ikke regnet med, at det var det her. Lørdag var der lidt mere, og søndag var det så hundrede procent. Så det er nyt. Da det blev breaket søndag, var det også der, jeg fik det at vide – bare et par timer før.

Lige nu ved Manoharan ikke, hvor længe han skal stå på sidelinjen som cheftræner.

– De arbejder højst sandsynligt på en længerevarende løsning, men lige nu er det os, og det kan være sæsonen ud, det kan være ti uger, men det kan også være længere, hvis det går rigtig godt. Alle muligheder er åbne, men de kigger efter en permanent løsning. 

Han opstiller nogle tydelige mål for sæsonens sidste ni kampe. De skal sikre sig mellem ti og tolv point, så Haugesund ikke rykker ud af Eliteserien, og så skal de igen ligne et hold, som er afklaret med, hvad de skal gøre i de forskellige faser af en kamp. Her hviler der altså et stort ansvar på hans skuldre. Lige nu har Haugesund fire point ned til Stabæk under stregen, men man har også spillet to kampe flere.

"Hvem er ham her?"
At stå i spidsen for et hold er bestemt ikke fremmed for Manoharan. Han var ansat i AGF i mere end ti år, hvor han blandt andet var U17- og U19-træner på akademiet. Han er altså en akademimand, som tager springet til seniorfodbolden, og det er også en tendens, som man ser i dansk fodbold i øjeblikket.

 -Jeg kommer fra hele det nye DBU-akademisystem med den måde at tænke og anskue trænergerningen på. Det minder jo lidt om det, der sker i Danmark, synes jeg. At der er flere danske trænere, der kommer fra akademierne, bedst eksemplificeret ved FC Nordsjælland og FC København. Så det er ikke så nyt i Danmark, men det er nyt her, at man tager fra akademiet.

Hvordan har reaktionerne været på det? 

– Internt har det været rigtig fint, og jeg har også haft en rigtig god fornemmelse af, hvad det er, spillergruppen har manglet, i og med jeg har været så tæt på dem. De har taget rigtig godt imod mig, og det vi er kommet med, og klubben bakker op om det.

– Eksternt har det været lidt blandet. Nogle synes, det er spændende i forhold til en, der er kommet med nogle nye idéer. Så er der også nogle – og det er helt fair – som tænker: ”hvem er ham her uden seniorerfaring, der kommer herind og skal kæmpe om at undgå nedrykning?” Så det har været blandet, men jeg har fuld forståelse for de, som tænker lidt anderledes og hellere ville have haft en lidt ældre træner.

Manoharan er ikke selv i tvivl om, at han har det, der skal til for at lykkes i sin nye rolle. Så forskellig er den ikke fra det, han tidligere har prøvet – udover at han nu også får stukket TV-kameraer i hovedet. 

Nerverne forud for lørdagens debut som seniortræner er heller ikke dukket op endnu, men han er ikke i tvivl om, at det kommer, når topholdet Viking kommer på besøg. Her kan han få sig en drømmedebut, og skulle han imponere, hvem ved så, hvad der venter i fremtiden? 

Lige nu gør han i hvert fald sit for at forberede sig på et permanent trænerjob. Han har søgt UEFA's Pro Licens, og han bør få svar fra DBU indenfor to uger, om den er på plads. Det håber han naturligvis, at der ikke er nogle problemer med.





LIVE

TransferLIVE: Bekræfter Superliga-interesse

Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes

Brøndby-profil kan skifte for 0 kroner

Afsløring: FC København sælger Achouri

Emiliano Marcondes træner med i danskerklub

Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Markus Jensen på plads i CD Nacional

Er det Clement Bischoffs nye klub?

Morten Hjulmand pillet ud af træning

Tullberg bekræfter FCM-skifte

Daniel Wass får ny Brøndby-rolle

Klar for FC København



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig

Flere slagter dansker efter grim aktion

Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne

Hylder FCK: ‘Et ikonisk skandinavisk hold’

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid

Brøndby har været i dialog med VM-profil

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

FCM-profiler skadet inden Superliga-start

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe

Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

Afsløring: Lyngby i dialog om Musa Jatta

‘Horsens var et helvede’

Fransk klub overvejer Victor Bak

Snød FC København for keeper



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Superliga-boss: ‘Det holder jeg for mig selv’

Aston Villa slår transferrekord for VM-stjerne

VM-vækkeuret: Absurd drama udspillede sig

Spanien har et ekstra øje på Messi