Danskerduo kan vinde svensk mesterskab: Vi håber, der sker mirakler

IFK Norrköping med to danskere på holdet kan søndag vinde det svenske mesterskab. Spillerne mærker allerede kærligheden fra byen, når de færdes i den, og Alexander Jakobsen håber, at de kan tage det sidste skridt. Selv om der skal lidt held til.



Vi skal faktisk ikke mere end to-tre uger tilbage for at finde et tidspunkt, hvor det virkede usandsynligt, at andre end AIK skulle vinde det svenske mesterskab. Hovedstadsklubben havde trods alt otte point ned til både Hammarby og IFK Norrköping med kun fem kampe tilbage.

Men måske er miraklernes tid ikke forbi. Måske ender AIK med at smide det første mesterskab siden 2009 på gulvet i sidste sekund. Måske fuldfører Norrköping et usandsynligt comeback.

Det håber holdets dansk-egyptiske spiller, Alexander Jakobsen.

– Der er en enorm støtte fra byen. Vi er byens hold, så man kan godt mærke, at folk er stolte og spændte op til sidste fløjt. Igen: AIK er et godt hold, men hvis de glipper, er det vigtigt, at vi har gjort vores. Så håber vi, at der kan ske lidt mirakler, siger han til tipsbladet.dk.

Sammen med landsmanden Kasper Larsen kan Jakobsen kalde sig svensk mester på søndag, hvis alt går vel. AIK er fortsat to point foran og møder Kalmar på udebane, mens IFK Norrköping skal en tur til Gøteborg for at møde BK Häcken.

Her i dagene op til den potentielle guldkamp mærker Jakobsen og co. kærligheden fra det fodboldglade Norrköping, der som Sveriges 11. største by hellere end gerne vil vriste guldet ud af hænderne på AIK inde fra det store Stockholm.

– Folk i byen er stolte over det, holdet har præsteret, og det, holdet har gjort for byen. Fansene, lige meget hvor vi går hen, er søde og ønsker os held og lykke. For en halv time siden var jeg ude at spise noget mad med tre spillere fra mit hold. Da vi trådte ind, sagde alle sammen: “Kom så. Vi banker Häcken i weekenden.” De er støttende og spændte. Det er kun positivt, fortæller Alexander Jakobsen.

– Når man er byens hold, er alt meget nemmere, når der kommer resultater. Om man går ud og spiser, eller hvad man gør, er alting meget nemmere som fodboldspiller, hvis man vinder.

Selv om Norrköping ikke er blandt de allerstørste byer i Sverige, er IFK en af de mest traditionsrige klubber. Den har 13 mesterskaber og seks pokaltitler bag sig og vandt senest SM-guld i 2015. Så forventningerne til Peking, som holdet kaldes, er til at mærke.

– Norrköping er en stor klub i Sverige, folk forventer altid, at holdet har bolden, når vi spiller. De ved, at vi er et fodboldspillende hold, som har en masse gode spillere, og at vi spiller god fodbold. Så folk forventer ligesom, at vi er med i toppen, og når det sker, er folk glade, så det er bare dejligt, siger Alexander Jakobsen.

Han kom til klubben fra Viborg FF i sommeren 2017 og blev kåret til årets spiller i klubben efter bare en halvsæson, men i denne har spilletiden været mere svingende. Så forventer han, at han spiller, når mesterskabet kan vindes på søndag?

– Hvis træneren har brug for mig, er jeg klar.





LIVE

VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer

Langmodighed i Los Angeles

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Graulund chokeret: Ingen havde set det komme

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

De vil have Gaaei – her er prisen

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Transferbombe på vej

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Colombia – Portugal

Jordan – Argentina

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Markant ændring i Silkeborg

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Casper Højer er færdig i tyrkisk klub

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

FC København jagter Romane Amane

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

På vej til storklub?



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli  

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”