Danskerklub reddet til sidst: Jeg tænkte ”åh nej”

Det blev ikke til nedrykning nummer to i 2023 for Jens Berthel Askou, hvis IFK Göteborg hold formåede at redde sig i Allsvenskan efter et voldsomt drama.



Søndagens neglebidende guldkamp i Allsvenskan mellem Malmö FF og Elfsborg stjal med rette en masse opmærksomhed, men det var ikke den eneste kamp, hvor der var rigtig meget på spil i den bedste svenske række.

For i bunden var der også drama til den helt store guldmedalje, hvor det længe så ud til, at danskerklubben IFK Göteborg skulle ende tredjesidst og derfor ud i et nervepirrende playoff-opgør om at redde livet i Allsvenskan.

Klubben med Jens Berthel Askou i spidsen reddede dog livet til allersidst takket være et sejrsmål i det 95. minut mod Varbergs BoIS. Inden da havde man brændt straffespark kort før tid ved Arbnor Mucolli, man havde været bagud, og man var blevet snydt for et straffespark. Derfor var Jens Berthel Askou forberedt på det værste. Det fortæller han til Tipsbladet.

– Det, der var sværest at håndtere følelsesmæssigt, var, da dommeren overser et klokkeklart straffespark, da en af vores spillere blev sparket ned, lige efter vi har scoret til 1-1. Jeg tænkte: “Åh nej, er det sådan en dag igen, hvor oplagte ting ikke går vores vej”.

Prøv lige at sætte mig ind i, hvordan det var at stå derude. Det var alligevel lidt af et drama…

– Synes du? Jeg synes, det var meget stille og roligt og lige efter planen! Det var nærmest som at spille på hjemmebane, for der var hvidt og blåt over det hele. Vi tænkte, vi ville give dem lidt for pengene, nu de havde valgt at tage derned, og det fik de også, må jeg sige.

Dagen derpå er den tidligere AC Horsens-træner lettet og glad. Det har nemlig været en hård periode for IFK Göteborg, som har ligget i bunden i lang, lang tid. Da han blev ansat i sommer var man næstsidst, hvilket slet ikke er hverdagskost for den store klub.

– Det har været et stort pres gennem lang tid, så selvfølgelig er man lettet, men mest af alt glad for, at vi kan stå op i dag og ikke bekymre os over, hvad der sker, hvis vi taber en fodboldkamp mere. At kunne kigge fremad, planlægge og bygge videre på det, vi har bygget op i løbet af efterårssæsonen.

Han er allerede trukket i arbejdstøjet, for nu skal næste sæson planlægges. Hvilke spillere skal fortsætte, og hvilke skal klubben ikke forlænge med er de store spørgsmål.

Der er dog optimisme i klubben, for efterårssæsonen har slet ikke været så skidt endda. Kun tre hold har fået flere point end Göteborgs 25 i de sidste 15 kampe, så fundamentet er allerede lagt mod at kigge opad til det nye år.

– Drømmen, visionerne og ambitionerne af en klub af vores størrelse er, at vi skal spille med og vinde noget i toppen af rækken og gøre det godt i pokalen. Så må vi se, om vi bliver i stand til det næste år, eller hvor længe vi er i stand til det.

Han understreger, at det lige nu er alt for tidligt at tale om målsætninger fremover.

Man har dog lov til at drømme, og der er ingen tvivl om, det kan de nu tillade sig i IFK Göteborg.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images.





LIVE

VM-LIVE: Surt show

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Afviste Premier League-klubber



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

FC København-farvel rykker nærmere

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Brasilien – Japan

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Holland – Marokko

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Spændende melding

Tyskland – Paraguay

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser