12. december: Vanvittig og kontroversiel sæsonafslutning sænkede Vejle

Tipsbladet.dk’s julekalender i år fortæller gode historier fra 25 år med Superligaen. Hver dag åbner vi en ny låge og et nyt årstal i Superligaen-historien. I dag – 12. december – er der fokus på en af Superligaens største overraskelser tilbage i 2002 og en kontroversiel afslutning på nedrykningsspillet.



Årets julekalender fra tipsbladet.dk er en tur ned ad mindernes allé. I år er det således 25 år siden, at den første Superliga-sæson blev spillet, og derfor dykker tipsbladet.dk ned i historiebøgerne. Bag hver låge i julekalenderen gemmer der sig en historie fra hvert år i Superligaens levetid – fortalt med tekst, lyd eller billeder.

12. december: Vanvittig og kontroversiel sæsonafslutning sænker Vejle

Stillingen 2001 / 02 efter 30 spillerunder:

09. Silkeborg IF 28 point
10. Vejle Boldklub 27 point
———————————
11. AGF 25 point
12. Lyngby FC


– Jeg bliver irriteret over det igen – nu når vi taler om det, siger Alex Nørlund til tipsbladet.dk.

Der mangler tre spillerunder af sæsonen, og der er højspænding i kampen om at undgå nedrykning. Lyngby er gået konkurs og og har siden stillet med et hold bestående af amatører, der er gået fra det ene nederlag til det næste – 12 tabte kampe i træk.

Vejle har denne majdag brug for de tre point hjemme mod amatør-holdet for at  som minimum at bevare forspringet til AGF og måske endda også overhale Silkeborg IF inden de to sidste spillerunder.

Lyngby-amatørerne har på forhånd i medierne forudset, at netop Vejle-kampen er mulig at få point i. Det handler i første omgang om at holde nullet i kampens første 30 minutter, hvorefter Vejle-spillerne vil gå i panik, lyder forudsigelsen.

Panik er der nu ikke efter de første 45 minutter, hvor stillingen er 0-0. Men efter to minutters spil i anden halvleg sender den 20-årige angriber Christian U. Hansen bolden i mål til sensationel føring til Lyngby FC. 

– Selv om Lyngby var blevet bedre og bedre i sæsonen, er det ikke en undskyldning for det, der skete. Vi var frem mod kampen blevet mindet om, hvor vigtig sejren var og at alle steder fra var forventet med tre point. Men vores hold var på dette tidspunkt ganske urutineret og under opbygning for ganske få midler. Alligevel skulle vi selvfølgelig vinde den kamp, siger Alex Nørlund, der dengang var en af de bærende kræfter på Vejle-holdet. 

Med godt et par tusinde yderst utilfredse Vejle-fans på nakken lykkedes det at komme på 1-1 midt i halvlegen, men med 11 minutter tilbage, kunne Lyngby-holdet atter juble over en scoring til 2-1, og selv om en ung Christian Keller to minutter efter igen tænder håbet hos Vejleholdet med sin udligning til 2-2, har det været en skidt kampe for det professionelle Superliga-hold. 

– Vejle på banen, vi vil ha’ Vejle på banen…, lyder det fra de mildest talt utilfredse fans.

Alex Nørlund og holdkammeraterne presser hårdt i kampens sidste minutter og sekunder, men kampen slutter symptomatisk med, at Alex Nørlund sender et hjørnespark bagom målet. Dommer Steen Knudsen fløjter af, Lyngby-spillerne jubler som havde de vundet en pokal, mens Vejle-spillerne duknakket forlader banen velvidende, at medfarten fra både presse og fans vil være nådesløs, og at de to tabte point kan blive afgørende for nedrykningskampen.

– Vi er selvfølgelig voldsomt skuffede og er godt klar over, at det slet ikke var godt, det her. Vi havde brug for de point og vidste, at AGF kunne øge presset på os bagfra. Det var et pointtab, der var meget svært at sluge, husker Alex Nørlund.

AGF taber og Silkeborg får et point i samme spillerunde, så Vejle har fortsat et point op til Silkeborg men øger trods alt afstanden til AGF med et point.

Stillingen efter 31 spillerunder:

09. Silkeborg IF 29 point
10. Vejle Boldklub 28 point
————————————
11. AGF 25 point
12. Lyngby 15 point.

Det murrer i krogene i Superliga-bunden, hvor konkurrenterne presser Vejle Boldklub…

– Vejle burde ikke have fået de tre point. Beslutningen er ude af trit med almindelig sund fornuft. 

Ordene kommer fra AGF-træner Hans Petersen, der bakkes op af Silkeborg IFs ditto, Morten Bruun, der siger:

– Der er sikkert rigtig mange, ikke mindst DBU, der håber, at Vejle enten klarer sig fri af nedrykningsstregen med en margin på mindst fire point, eller at de rykker ned på trods af de tre tildelte point.

Årsagen til de skarpe bemærkninger ligger tilbage til 14. april 2002, hvor Vejle i 27. spillerunde får prygl af et velspillende AB-hold, der nemt vinder 4-0. Men kampen får et efterspil, da det dagen efter kommer frem, at AB har benyttet sig af fire ikke-EU-spillere, da indskiftningen af Mohamed Zidan sker med under 10 minutter tilbage – det tilladte er tre ikke-EU-spillere på banen på samme tid. 

AB bliver taberdømt, og Vejle tildelt en 3-0-sejr og tre uhyre vigtige point til tabellen. Siden har AB med klar opbakning fra både Silkeborg IF og AGF brokket sig over afgørelsen og også anket sagen. Den første anke-instans er DBU’s bestyrelse, der med stemmer 8-6 stadfæster afgørelsen om at tildele Vejle sejren. Men AB anker igen 10. maj – denne gang til DBU’s Appeludvalg, der nu i al hast skal samles og behandle sagen inden sidste spilledag 16. maj. 

– Det trak simpelthen så meget i langdrag med den sag – det var højst kritisabelt, at behandlingstiden skulle være så lang – specielt nu, da de point virkelig var afgørende i nedrykningskampen. Jeg husker, at både Silkeborg og AGF gjorde meget ud af at bakke AB op – det var jo også afgørende for dem. Men det var flere uger siden, at vi havde fået de tre point, så vi regnede jo med, at det var vores, siger Alex Nørlund.

– De tre point gav os jo et forspring til AGF og havde derfor betydning for, hvordan vi taktisk gik ud til kampene. Havde vi ikke haft de point, er det meget muligt, at det taktiske oplæg til kampene havde været anderledes. 

I næstsidste spillerunde taber Vejle 12. maj i en nedrykningsgyser med 1-0 ude til Silkeborg IF, der dermed endeligt har sikret sig overlevelse i sæsonen. AGF vinder 1-0 ude over Lyngby-amatørerne på en scoring sat ind på straffespark af Henrik Risom med bare fire minutter tilbage af kampen. 

Da AGF har en klart den bedste målscore, rykker Vejle pludselig under nedrykningsstregen med én kamp tilbage i sæsonen. 

Dermed var stillingen inden sidste spillerunde
09. Silkeborg IF 32 point
10. AGF 28 point
—————————————-
11. Vejle Boldklub 28 point
12. Lyngby FC 15 point 

Kampprogrammet på sidste spillerunde 16. maj:
Vejle Boldklub – Esbjerg fB
AGF – Silkeborg IF

Vejle må og skal vinde mod Esbjerg fB, der med en placering midt i rækken reelt intet har at spille for. På samme tid skal AGF smide point til Silkeborg IF, hvis Vejle skal overleve. 

Men på selve kampdagen 16. maj, kommer meddelelsen, der vender op og ned på alt. 

– Vi er samlet på taktikmødet op til kampen, da vores træner Frank Petersen kommer med beskeden, om at DBU alligevel giver AB sejren og dermed fjerner tre point fra Vejle – altså de point, som vi i ugevis havde regnet med var vores. Det var en forfærdelig besked, og det sendte os reelt i 1. division, uden at vi kunne gøre noget som helst – få timer inden en ellers virkelig spændende sæsonafslutning, hvor alt kunne ske, siger Alex Nørlund.

Ifølge en aftale mellem EU og Polen om arbejdskraftens fri bevægelighed, skal polske statsborgere behandles på lige fod med borgere i EUs medlemslande. Og netop en af ABs tilsyneladende ulovlige spillere var polakken Piotr Stokowiec, der så alligevel regnes for en EU-spiller, hvilket betyder, at AB reelt overholdt reglerne i 4-0-sejren fra april.  Mens AGF åndede lettet op over afgørelsen var der raseri i Vejle, hvor træner Frank Petersen fråder:

– Det er noget forbandet svineri. Vi har efterhånden fået amerikanske tilstande herhjemme. Masser af medier har gjort alt for, at vi ikke skulle få medhold i denne sag, og vi har været oppe mod stærke kræfter i medierne. Man har talt om sponsormillioner, erstatningskrav og en masse andet, og jeg er skuffet over samfundet som helhed. Min tillid til retssystemet har lidt et knæk. Vi kender de regler, vi spiller fodbold efter, men det er alt muligt andet, der er gældende, siger Frank Petersen i Politiken 16. maj 2002. 

Historien fortsætter under billedet
Med kovendingen så stillingen pludselig sådan ud inden 33. spillerunde:

09. Silkeborg IF 32 point
10. AGF 28 point
—————————
Vejle Boldklub 25 point
Lyngby FC 15 point 


– Vi havde haft en sæson, hvor vi følte at have overpræsteret i forhold til vores spillermateriale. Så det var sgu svært på den måde at blive rykket ned få timer inden en kamp, hvor vi troede, vi skulle slås for livet. 

– Men vi giver håndslag på, at vi går ud og giver fansene en god kamp – også for at sætte en streg under, at pointene fra AB-kampe kunne have været afgørende. 

Vejle vinder kampen mod Esbjerg fB 2-0 på mål af Jader Spindler og Alex Nørlund, men i Aarhus er der nærmest kun et hold på banen, da AGF vinder stensikkert med 4-0 over et meget tamt Silkeborg-hold.

Vejle ender med Sorteper i en vanvittig sæsonafslutning, der på flere niveauer ikke er blandt Superligaens stolteste øjeblikke. 

Slutstillingen sæsonen 2001/02.





FCMs hede Europa-drøm: Semifinale absolut opnåelig



BIZART

Danske Bank efterlyser tidligere Brøndby-angriber


Hullet defensiv organisation frustrerer FCN-træner

Udlejet AGF’er tabte hovedet og så rødt



Sørensen sendte Messi ud: ‘Det rangerer højt’

‘Jeg kan kun tage hatten af for det han har gjort’

Superliga-boss svarer Frederik Birk igen

FC København har Arsenal-angriber i kikkerten

Åben for skifte



TOPNYHED

Afslører venskab: Brøndby-stjerne hjalp mig meget


Får Barcelona-comeback efter syv måneder

Afsløring: Frankfurt forøger jagt på Kvistgaarden

Vrisser ad journalist: Kender du reglerne?

Ekspert undrer sig over dommervalg til Brøndby-FCK



Thomas Frank: ‘Penge er afgørende’

Ophedet stemning: – Vi giver hånden bagefter

Thomas Gravesen slagter Real Madrid: ‘En skamplet’

Han vender tilbage til AGF

Falsk Bo Henriksen-historie i omløb


” Det mener Tipsbladet

Trods 3-3: Strategisk brøler til 100 mio, Brøndby!


Afsløring: Vejle Boldklub forlænger med Lasse Flø

Manchester United henter fransk angriber

Skræksæson: Løntung dansker meldes på vej væk

På vej tilbage til FC Midtjylland? 



FCK-rivaler savler over German Onugkha

Vil have disse tre spillere til Real Madrid

Højlund-episode ‘vil blive talt om i årtier’

Drømmer om at hente Jonas Wind og Thomas Müller

Imponerer mod FC København: ‘Rigtig højt niveau’

Nu hyldes Rasmus Højlund: ‘Det ændrede alt!’

Ude i kulden i FCM: Jeg kan smile på lønningsdag

Flad Champagne-fest på Rivieraen


– Rigtig mange samtaler med Neestrup om det


– Spiller mod 11 spillere ikke mod 28.000

United på kurs mod ren engelsk finale

FCK-profil jubler: ‘Jeg kommer til at gøre alt’

FCK har særlig klausul på eksspillere

Genialt! FCK kunne få minimum 50 mio. for ham

Ude af holdet: FCM-boss åbner for skifte

Jacob Neestrup: ‘Den skal du ikke tørre af på mig’

Sådan gik det, da FCK slog Viborg med 1-0

Vildt: Sporting tager Conrad Harder-dom til CAS

Neestrup skifter seks mand mod Viborg

Meister sparker Pisa millimeter fra drømmeland

Luk øjnene, Viborg: Lejesvend i katastrofal sæson

Flået ud i pausen: Brøndby-profil ærgrer sig

Danske toptrænere skal ikke til Wolfsburg

På tur med Superliga-rival: Rødvin og faglighed

Her er Jesper Sørensens drømmespiller

Afsløring: Kallesøe vil væk fra kaosramte Horsens

Kan ryge af holdet efter stort skænderi med Mæhle

Færdig i OB

Frederik Birk giver status på Nicolai Vallys

Rødglødende telefon: Åben for Superliga-comeback

Tipsbladet finder ny chefredaktør i egne rækker