Det er efterhånden halvanden måneds tid siden, at den 36-årige AC Horsens-spiller Lasse Kryger gik med seriøse overvejelser om et karrierestop. 90 procent sikkert, kaldte han det, da han talte med TV3 Sport.
Og nu er de 90 procent så blevet til 100 procent: Lasse Kryger stiller støvlerne på hylden, når efterårssæsonen er forbi.
– Nu har jeg været professionel i 16 år, og jeg kan mærke, at lysten ikke er der mere. Jeg tror godt, at kroppen kunne have holdt til et halvt år mere, men jeg har ikke spillet så meget det sidste års tid i Horsens, og jeg har for mange skader, mens de andre har gjort det fornuftigt. Så vil jeg hellere vælge at sige, at nu er det mit eget valg. Jeg kan se tilbage på en lang karriere, som jeg er stolt af, siger Lasse Kryger til tipsbladet.dk om det endegyldige stop.
Indtil videre er det blevet til 251 kampe i dansk fodbolds bedste række for Esbjerg fB, Viborg FF, AC Horsens af to omgange og OB, og han er glad og stolt over den karriere, han har haft, som også har været forskånet for mange alvorlige skader.
– Jeg brækkede godt nok benet for halvandet års tid siden, men jeg har ikke ondt, når jeg står op om morgenen, og jeg kan lege med mine børn. Det er jeg taknemmelig for. Hvis jeg tog et halvt år mere, ville jeg ikke vide, om jeg rendte ind i en alvorlig knæskade. Jeg har også en alder, hvor der ikke skal så meget til. Jeg er meget afklaret med, at det er slut.
– Når man ser på den samlede pakke af spillere i Superligaen, der kommer og går, er det de færreste, der når op på det antal kampe, jeg har spillet. Så selv om jeg ikke har vundet noget eller opnået de helt store ting eller den personlige hæder, er jeg meget stolt af at have levet af min hobby i 16 år, siger Lasse Kryger.
Tre indskiftninger fra en rekord
Lasse Kryger har to gange i karrieren lavet fire mål i en sæson – det er det meste, han har scoret, angriberen, der efterhånden har prøvet at spille lidt over det hele på banen.
Selv om han ikke nåede personlig hæder, er han faktisk tæt på at tangere en “Superliga-rekord”, som Thomas Augustinussen aktuelt sidder på. 97 gange i Superliga-historien er Kryger blevet indskiftet, og det er bare tre færre end “Augo”.
Den rekord må den 36-årige Horsens-spiller dog kigge langt efter, for med kun to kampe igen af efterårssæsonen kan han ikke nå en tangering.
– Det er jeg næsten lidt ærgerlig over. Det havde jeg gerne vidst lidt før, så jeg kunne have sagt til Bo (Henriksen, red), at han lige skulle give mig tre gange et enkelt minut. Det havde været meget sjovt at stå i historiebøgerne.
– Det fortæller, at jeg ikke har været udpræget fast mand i alle klubber, jeg har spillet i, men jeg har alligevel haft en evne til at omstille mig til forskellige træners ideer og filosofier. Jeg har altid været en god og loyal soldat for de trænere, jeg har spillet under. De har kunnet regne med mig, og de vidste, hvad de fik. Jeg har jo aldrig været en flamboyant spiller, der kan jonglere fra baglinje til baglinje. Så man kan altså komme langt med hårdt arbejde, siger Lasse Kryger.
Tilbage på skolebænken
Lasse Krygers aftale med AC Horsens slutter den 31. december 2018, og så er det officielt, at støvlerne stilles på hylden. Livet efter fodbolden er han også begyndt at forberede sig på, og der venter en tur tilbage på skolebænken, fortæller han.
– Jeg har brugt mange år – også for mange – på at finde ud af, hvad jeg skulle. Jeg har ikke nogen baggrund, for jeg har spillet fodbold lige siden 10. klasse, hvorefter jeg tog på Handelsskole, Sportscollege og siden skiftede til B1913. Så på den måde har jeg været sent ude af starthullerne i forhold til, hvad jeg gerne ville være, når jeg blev “voksen”. Jeg har besluttet mig for at starte med at læse idræt fra sommer. Det tiltaler mig mest. Hvor det så fører hen, må vi se, siger Lasse Kryger, der skal læse på Syddansk Universitet i Odense.
I første omgang forestiller Lasse Kryger sig ikke, at han skal blive i den professionelle fodboldverden.
– Jeg har altid sagt, at jeg ikke ville gå trænervejen, det tiltaler mig ikke. Ikke cheftræner i hvert fald. Så skulle det være assistenttræner. Men det har jeg ikke tænkt så pokkers meget over. Det kan være, det bliver en overvejelse, når der kommer et afsavn til fodbolden, siger AC Horsens-spilleren.
Lasse Kryger og AC Horsens møder i den kommende runde AaB på udebane, inden der venter en hjemmekamp mod FC Midtjylland i det, der bliver den sidste Lasse Kryger-kamp som professionel. Hvis han får spilletid, vel at mærke. I denne sæson er det bare blevet til i alt tre kampe og 36 minutters Superliga-fodbold. Senest var den 21. oktober.
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
TOPNYHED
Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Transferbombe på vej
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
OPTAKT
Sydafrika – Canada
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
NYHEDER
Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’
EKSKLUSIVT
