Åbenbaring i Superligaen: Det er et evigt projekt

Viborgs data-ejere sætter blandt andet ord på, hvad Jesper Fredbergs afløser skal være i stand til.



– Det, vi kigger meget på, er analyse af spillere, holdets præstationer og lave de bedste strategier for holdet. Det ser jeg som et meget komplekst område, fordi fodbold er en kompleks sport, hvor det er endnu sværere at lave statistik og data, der kan bruges i fodbold, end det er i andre sportsgrene. Det er svært, men fordi du har 11 spillere mod 11 spillere, der render rundt i et stort kaos på en grønsvær, er det svært at modellere og lave data på det.

Ordene stammer fra Christoffer Reedtz, der ejer en del af Viborg FF. Data fylder efterhånden mere og mere i danske fodboldklubber, og en af disse er Viborg, som høster enorm anerkendelse i disse tider.

Viborg havde en fremragende oprykningssæson i fjor, hvor man kvalificerede sig til europæisk fodbold, og i denne sæson er barren hævet yderligere, hvor man tog hul på forårssæsonen på andenpladsen.

Den store succes kan naturligvis tilskrives en god træner og et stabilt mandskab. Det kan også tilskrives et godt setup udenfor banen, hvor man tilbage i sommeren 2021 fik nye ejere.

Her opkøbte en lokal investorgruppe bestående af Jesper Søgaard og Christian Kirk Rasmussen fra Better Collective samt brødrene Alexander og Christoffer Reedtz 70 procent af aktierne i den midtjyske klub. Her er fordelingen af procenterne imellem de fire personer ligeligt fordelt.

Tipsbladet har talt med Reedtz-brødrene, som er særdeles interessante i en dansk sammenhæng. De reddede i 2019 verdens ældste fodboldklub Notts County fra konkurs efter nedrykningen fra League Two og har nu kurs mod en oprykning tilbage til det professionelle engelske ligasystem. 

Derudover ejer de selskabet Football Radar, som specialiserer sig i at forudsige fodboldkampe og baseret på data at rangere hold i forhold til hinanden på tværs af ligaer og lande. Det kan sammenlignes med FC Midtjylland-ejeren Matthew Benhams Smartodds, som har fået masser af omtale herhjemme.

Denne data-drevne tilgang til at styre en klub er i stor grad en del af Viborgs måde at gøre tingene på, og som har skaffet klubben enorm succes trods et begrænset spillerbudget sammenlignet med konkurrenterne i den øvre del af Superligaen.

– Det er et meget stort udviklingsprojekt, som nærmest er evigt. På den måde ser vi hele tiden, at der er et stort udviklingspotentiale for at blive bedre og bedre inden for det område.

– Vi synes, at det er meget vigtigt at tænke på, at der er store tilfældigheder i fodboldresultaterne, og man skal ikke overreagere på, hvordan man ligger i tabellen. Det er meget vigtigt at kigge på de bagvedliggende faktorer, præstationsindikatorer, og bare blive med at sørge for at de bliver bedre og bedre, siger Christoffer Reedtz til Tipsbladet.

Jagten på en ny sportschef
Brødrene er ikke blege for at  sende anerkendende roser afsted til Viborg-direktør Morten Jensen og den nu afgående sportschef Jesper Fredberg, som ifølge dem allerede havde stablet en særdeles spændende struktur sammen, da de købte sig ind i klubben forrige år. Dette arbejde har de med deres egne ord forsøgt at supplere for at gøre hele setuppet endnu stærkere. Viborg og særligt Jesper Fredberg har fået stor ros for at finde ukendte spillere for så at sælge dem for tocifrede millionbeløb.

Her er Justin Lonwijk og Jay-Roy Grot glimrende cases. Det er stadig ambitionen at finde disse spillere, selv om Jesper Fredberg ikke er i klubben, og planen er at fortsætte det arbejde, selv om man lige nu ikke har fundet en afløser for Anderlecht-chefen.

– Man kigger på nogle stats på spillerne, men vi indhenter også referencer fra folk, der kender dem, og laver traditionel scouting. Det er en kombination af de ting, men der er foregået en masse forberedelse for at finde frem til de rigtige spillere.

– Meget af det arbejde er startet under Jesper Fredbergs tid i klubben. Der var et godt setup, da vi kom ind. Vi forsøger at bidrage til at videreudvikle, vi vil ikke revolutionere det, men videreudvikle det ved at komme med noget af vores input fra Football Radar til hvilke ligaer, hold og spillere, der er interessante at fokusere på, forklarer Alexander Reedtz.

Viborg sagde i slutningen af sidste år farvel til Jesper Fredberg og har stået uden en sportschef lige siden. Hverken Christoffer eller Alexander Reedtz vil kommentere på noget angående en afløser for Fredberg, der skiftede til Anderlecht, men en afløser skal være forberedt på at bruge data.

– Det er jo ikke sådan at det hele er drevet af data, så det gælder om at finde en person, som er interesseret i det og vil arbejde med det, men som selvfølgelig også har sin egen tanker, påpeger Christoffer Reedtz.

Begge brødre er i form af deres rolle som investorer med i beslutningen om Jesper Fredbergs afløser.

Dybt forskellig fra Notts County
Christoffer og Alexander Reedtz har som klubejere allerede samlet en del erfaring i de snart fire år, de har ejet Notts County. Her har de kurs mod oprykningen til League Two, og der er kommet ro på. Det var der nemlig ikke i starten, hvor økonomien var et stort kaos, og hvor lønningerne manglede. 

Dette står i stærk kontrast til, hvordan det var at købe sig ind i Viborg. Her var der styr på sagerne, og da chancen bød sig, så var det en spændende mulighed at komme med på.

– Vi har kendt Jesper og Christian (de andre Viborg-investorer fra Better Collective) i rigtig mange år og har snakket en del med dem omkring fodboldklubber, og de har hørt om vores ejerskab i Notts County. De har en masse kontakter i Viborg osv., så vi syntes, det virkede oplagt. Jeg tror, begge grupper også gerne ville lave noget sammen, fortæller Alexander Reedtz.

De to brødre er begge bosat i London, hvorfor de altså ikke bor i hurtig køreafstand til Viborg. Det er dog ikke noget, som har den store indflydelse på deres rolle i klubben. 

Lægger I hovedvægten af jeres tid og ressourcer i Notts County, eller er det ligeligt fordelt med Viborg?

– Vi ser det på den måde, at vi er fra Danmark og har en meget stor forbindelse til Danmark, men vi bor også i England, så vi har også en forbindelse dertil. Vi tænker, at vi kan have en klub i de to lande, som vi har et tæt forhold til.

– På grund af at vi er fysisk til stede i England, så er vi involveret i bestyrelsen i Notts County, hvor jeg er formand der. Der er Alex også med, og det er vi jo ikke i Viborg, så på den måde er vi i den rene drift lidt mere i Notts County, fordi vi er i bestyrelsen der og sådan noget. Også på grund af vores fysiske tilstedeværelse her, men ellers vil jeg sige, at vi er meget involveret i begge klubber, forklarer Christoffer Reedtz.

Det kører på skinner for de to data-brødre, som kan se Notts County toppe tabellen i øjeblikket i National League, mens Viborg vel lige nu og her er en reel guldbejler i takt af den foreløbige andenplads. 





Blev tilbudt ny FCK-kontrakt: Fokus på andre ting




FANKLUBBEN

‘Ingen tvivl om, at de rykker ud af Superligaen’

Laudrup og Elkjær: ‘Tror ikke de klarer den’

Utilfredse med særbehandling af Bodø/Glimt

Chokscener: ‘Han har dræbt hans karriere’

Kæmpe udrensning på vej – vil beholde 9 spillere

Hvor er de resterende 51,1 millioner, AaB?

Bekymring: Rasmus Højlund er syg



Thomas Delaney FCK FC København Superligaen TOPNYHED

Skifte glæder Thomas Delaney

Højlund: ‘Så kunne vi ikke længere være venner’

Newcastle-træner fælder dom over William Osula

Pas på, FC Midtjylland: Han er pivfarlig!

Sammenligner 15-årig dansker med Laudrup

Nu taler David Nielsen ud om Horsens-exit



INTERVIEW

Ekspert: ‘Det vil overgå FCKs katastrofesæson’

Skadeshelvede – nu melder Kent Nielsen ud

Høgh tæt på fodboldstop: ‘Jeg knækker fuldstændig’

Overraskelse: Han er favorit til Tottenham-job

‘Albert ved godt, at tiden er ved at løbe ud’

Danskers værdi eksploderer: Han skal koste 100 mio



EKSKLUSIVT

Kæmpe scoop: Superliga-vinder til dansk klub

Tullberg tror på overraskelsen

Internetfænomen vil prøvetræne i Superliga-klub

FCK trækker pludselig overskrifter i Holland

Ekspert: ‘Det er jo en forfærdelig historie’

‘Jeg kan ikke forestille mig, at PC er afvisende’

Neestrups svar: Hvem så?

Forklarer skifte fra FCK til FC Midtjylland

Fremhæver stor Thomas Frank-fejl

Kæmpe kærlighed – klar på Brøndby-comeback

Fem bud på David Nielsens afløser

10 spillere nægtet indrejse til USA

I forhandlinger med Nartey



NYHEDER

Tøfting revser Superligaklub: ‘For nonchalant!’

‘Har det stramt’ med Patrick Mortensens udtalelser

Hylder dansk transfer – minder om Martin Laursen

Skidt dansker-nyt: ‘Skaber stor bekymring’

– Så kan jeg blive rigtig sur!

Sænker prisen mod Midtjylland

Afsløring: Brøndby i dialog med Søren Pedersen

Ekspert enig med Tullberg: Fuldkommen uforklarligt

Kasper Hjulmand og co. smider drømmeresultat

Store spillersalg sikrer AaB overskud

Her kan du se Real Madrid mod Manchester City

Sportsminister udelukker Irans deltagelse ved VM

Hylder Osula: ‘Rigtig mange penge værd!’

Liverpool-skuffelse: Ekspert er bekymret

Tottenham-træner forsvarer udskiftning

Norske favoritdræbere marcherer videre

Iran sår endnu engang tvivl om VM

Tyrkere tager første stik mod Liverpool

– Peter Christiansens omdømme blev kraftigt skadet

Hjulmand i tvivl: Er det ‘lovligt’?

Ser du med Riemer? Godt Mæhle-nyt

Her kan du se Newcastle mod FC Barcelona

Her kan du se Galatasaray mod Liverpool