Afviser efter voldsom kamp: Ikke sådan en spiller

Der blev gået til den i søndagens opgør i Herning mellem FCM og AGF, hvor hjemmeholdet kom tilbage fra 1-1 en mand i undertal og vandt 3-1.



HERNING (Tipsbladet): I kender sikkert den der meme med Oprah Winfrey, hvor hun forærer et hav af biler væk i et af sine talkshows.

– Du får en bil!

– Du får en bil!

– Alle får en bil!

Sådan kunne søndagens hektiske Superliga-kamp i Herning mellem FC Midtjylland og AGF sagtens være endt, bare med blodrøde ostemadder og marchordrer for hårde frispark i stedet for et lækkert, nyt ‘ride’.

Det endte med, at Valdemar Byskov fra FC Midtjylland og Tobias Bech fik røde kort for at have hakket albuer, skuldre eller arme (alt efter hvem der ser) i ansigtet på modspillere.

Men Denil Castillo fra FC Midtjylland og måske også gæsternes Mikael Anderson kunne også have været i farezonen med strengere dommere, og det var i det hele taget en højspændt kamp, især efter pausen, hvor FC Midtjylland endte med en vital 3-1-sejr på genialiteter af især Darío Osorio og hans bedste ven i FC Midtjylland, Franculino.

Og det var underholdende og intenst at følge, især for dem uden tilhørsforhold og aktier i kampen.

Til gengæld var Mikael Anderson træt af resultatet.

Tilråbene og drillerierne fra hjemmepublikum, som Anderson jo tidligere har spillet for, tager midtbanespilleren i stiv arm og med et smil, men at tabe 1-3 i slutfasen igen gør nas.

– Det er jo det samme, der sker igen. Vi føler, vi er med i kampen. Og så forærer vi mål væk igen. De skaffer to straffespark og får en omstilling på vores hjørnespark, tror jeg det er. Vi har utur i øjeblikket, men det handler samtidig også om, at det bare ikke er godt nok lige nu, siger Mikael Anderson til Tipsbladet.

– Vi havde helt klart en målsætning om at vinde i dag, og jeg synes, vores indsats egentlig var ok. Men det er bare ikke vores lod i øjeblikket, og vi kæmper med det. Vi må bare arbejde hårdere for at vinde.

– Vi har ikke været gode nok i det her slutspil, det er der ingen tvivl om. Vi ligger sekser og startede som nummer tre, så det siger lidt sig selv, at vi ikke har været supergode.

Ikke med vilje

Mikael Anderson fik også givet FCM-anfører Mads Bech Sørensen et ordentligt fur i første halvleg, hvilket man kunne se på forsvarsspillerens næse efter kampen.

Og der var knald på kampen igennem, men den situation var på ingen måde med vilje, fortæller AGF-profilen.

– Det var mega-tilfældigt. Jeg prøvede bare at beskytte bolden, og så tror jeg, han kommer til at ramme min albue, eller jeg kommer til at svinge min albue. Det ved jeg ikke, hvilken af delene, det er.

– Jeg prøver overhovedet ikke at ramme ham eller noget som helst. Jeg kunne godt se, han havde fået et ordentligt slag på næsen, men han er ok nu. Jeg er ikke sådan en spiller. Jeg laver sgu ikke svinestreger. Jeg kigger på ham og siger undskyld for, hvis jeg kom til at ramme ham, siger Mikael Anderson om situationen, hvor FCM-anførerens hoved kunne se ud til at være lavt med tanke på, at han er en del højere end AGF-midtbanespilleren.

FC Midtjylland har nu Valdemar Byskov i karantæne til kampene mod FC København og Brøndby IF, i øvrigt til Thomas Thomasbergs store ærgrelse, mens AGF mangler Tobias Bech i den kommende kamp mod Randers FC.

FC Midtjylland er et point efter FC København og har otte point ned til Brøndby på tredjepladsen, mens AGF er sidst i Top 6 to point bag FCN og fem efter Randers FC.





Ingen klausul i FC København-aftale




LIVE

TransferLIVE: Andreas Maxsø til Brøndby?

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning

Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen

Eriksen spottet – nu er der nyt

Lyngby BK – AGF

Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang

Alexander Zorniger sætter ny fyringsrekord



LIVE

Superliga-LIVE: Dickoh hylder Brøndby for transfer

Sporting ringede – Helenius tog i biografen

Klar besked om AGF

‘Det ville være en katastrofe af rang’

Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

AGF i kontakt om norsk angriber 

Silkeborg IF – FC København

FC Nordsjælland – Randers FC

FC Midtjylland – AC Horsens

Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Zorniger har været grænsende til illoyal’

Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!

AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’

Infantino dropper udskældt FIFA-plan

FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor

Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha

Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote

‘En trøstepræmie af en turnering’

Afsløring: Rekordsalget Hyseni på plads i Brøndby

Ordet “bestikkelse” blev brugt

Stor PL-fyring – tidl. Brøndby-assistent overtager

Transfer på vej: AGF vil score millioner



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Helenius gør op med fortællingen om stor nedtur

Blev jagtet af Brøndby – tager til Bundesligaen