AGF dukker FCN i duel på tilfældige mål

FCN var foran, men AGF kom tilbage og sejrede 4-2 i en kamp, hvor de tilfældige scoringer var i højsædet.



AGF fortsætter den gode og målrige sæsonstart. Lørdag fik man vendt 1-2 til sejr på 4-2 over FC Nordsjælland i en underholdende kamp. AGF er ligaens mest scorende hold med 21 mål i syv kampe.

Holdene skiftedes til at have gode perioder og heldet med sig i et opgør, der bød på fire scoringer præget af en del held og tilfældigheder.

Uwe Röslers aarhusianske mandskab rykker med sejren op på Superligaens førsteplads – i hvert fald midlertidigt. Silkeborg og FC Midtjylland har mulighed for at overhale søndag.

Der stod AGF på det hele fra kampens start. Østjyderne kombinerede flot, og FCN formåede slet ikke at få gang i det pasningsspil, som normalt kendetegner holdet.

Hjemmeholdet skulle dog have lidt hjælp for at bringe sig i front efter ti minutter. Daniel Svensson clearede en bold i hovedet på holdkammerat Marcus Ingvartsen, og bolden gik i eget net efter et hjørnespark.

De aarhusianske spillere og fans fik dog en spand koldt vand i hovedet minuttet efter. Conrad Harders svage afslutning blev en assist til Benjamin Nygren, som helt fri let kunne passere AGF-keeper Jesper Hansen.

Og den livlige kamp fortsatte med at levere scoringer, der næppe kommer i spil til prisen som årets mål.

FCN var kommet bedre med i kampen efter udligningen, og efter blot et kvarter tog varme Sindre Walle Egeli chancen fra kanten af feltet. Bolden tog en gedigen afretning på Frederik Tingager og gjorde atter Jesper Hansen chanceløs.

Som halvlegen skred frem, fik FCN mere greb om kampen, og Daniel Svensson havde også en god mulighed for at gøre det til 3-1.

Bakket op af et larmende hjemmepublikum kom AGF stærkt ud efter pausen. Og som FCN gjorde i første halvleg, vendte AGF det hele på hovedet inden for få minutter.

Fire minutter efter pausen fandt Mikael Anderson en fri Tobias Bech i feltet, hvor han sikkert satte udligningen ind. Reelt kampens første mål, som ikke kom på baggrund af en tilfældighed.

Fire minutter senere var Anderson selv i afslutterens rolle. Og igen med en portion held i ryggen.

AGF-kantspilleren trak ind fra siden, og via en afretter på Lucas Hey snød han Andreas Hansen i målet.

Hjemmeholdet var i denne periode af kampen bedst, men som afslutningen nærmede sig, begyndte FCN at vise lidt farlighed igen. Blandt andet fik Levy Nene en god chance, men sparkede forbi.

I stedet lukkede Frederik Tingager kampen på tærsklen til tillægstiden med kampens anden scoring uden tilfældighedernes indblanding. Han headede flot et indlæg i kassen.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sydafrika – Canada

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FC København jagter Romane Amane

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

FCK-profil med hattrick i målfest

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Supercomputer: Her er VM-finalen

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Markant ændring i Silkeborg

Jordan – Argentina