AGF – FC Midtjylland

AGF leder stadig efter sæsonens første sejr, og faktisk har de ikke vundet i deres seneste 11 Superligakampe. Her kommer FCM på besøg.



Superliga

Dommer: S. Putros

Søndag 3. august kl. 16.00

Stream: TV2 Sport X

Spilforslag

FC Midtjylland vinder

Odds 2,50

Spil hos Betano

Odds fra juli 14, 2026. Odds kan være ændret.

18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet –  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Holdnyt:
AGF:

AGF bøvler med at komme ordentligt i gang med Superligaen 2025-2026. 

Man kan måske endda mene, at de har taget en del skavanker og unoder med sig fra afslutningen på sidste sæson. 

Da vi gik ind til forårets kampe, var AGF stadig en dark horse i spillet om guldmedaljerne, men i mesterskabsspillet gik det helt galt, og de vandt ikke en eneste gang i de sidste ni runder. 

Nu har de så heller ikke vundet i de første to kampe i denne sæson, og de havde ellers alle muligheder, da de i seneste runde var foran 1-0 mod Randers FC og fik straffespark kort før pausen. 

Rutinerede Patrick Mortensen sparkede og brændte. Men vent! Dommer Sundberg dømte omspark, så Mortensen fik endnu en chance. Og brændte igen!

Randers FC scorede derefter to rappe mål i 2. halvleg og vandt kampen 2-1. Det er ikke sært, hvis der har hængt tunge regnvejrsskyer over Smilets By i den seneste uge. 

Nu får de chancen igen på hjemmebane mod FC Midtjylland, men AGF har ikke slået midtjyderne i de seneste 11 indbyrdes kampe – selv hvis vi tæller testkampe med. 

I midtugen indløb et tilbud fra polsk fodbold til aarhusianernes højreback/-kant, Felix Bejimo, og da hans kontrakt udløber næste sommer, kan det meget vel ende med, at AGF sender svenskeren videre. 

Jacob Andersen, Youssouph Badji og Tobias Mølgaard sad ude i seneste kamp for AGF. Denne gang er det også tilfældet for Tobias Bech.

FC Midtjylland:

Der er i den grad åbnet op for underholdningen i FC Midtjylland i denne tid. 

De lukkede sidste sæson med at banke Randers FC 3-2, og de har åbnet denne sæson med 3-3 mod OB og 6-2 mod Sønderjyske – alle tre kampe på MCH Arena. 

Det er nydelige 19 fuldtræffere eller 6,33 mål per kamp i snit. 

I Europa League-kvalen har FCM mødt skotske Hibernian i 2. runde, og her var det mere jævnt med 1-1 i Herning og 0-0 i Edinburgh i returen, hvorefter FCM vandt forlængelsen 2-1 og gik videre. 

Sejrsmålet i Skotland i øvrigt sat ind af en gammel kending, Junior Brumado, der med største selvfølgelighed saksesparkede Ulvene videre. 

I den kommende uge møder de norske Fredrikstad i 3. runde af kvalifikationen i jagten på endnu et Europa League Ligaspil. 

Først skal de altså en tur til Aarhus, hvor AGF har været venlige værter i de seneste fire møder og ikke vundet en eneste gang. 

Set fra Herning-holdets synspunkt er tre gange 1-1 måske ikke tilfredsstillende, men de har dog ikke tabt i Aarhus siden november 2021, hvor det endte 3-0 til AGF, og en af målscorerne var Mustapha Bundu.  

Træner Thomasberg havde byttet fem mand ud fra mandag i Herning til torsdag i Skotland, så mon ikke der også bliver roteret til søndag i Aarhus?

Karantæner:

AGF: Ingen
FC Midtjylland: Ingen

Bud på startopstillinger:

AGF: (3-4-3): Hansen – Jensen-Abbew, Tingager, Kahl – Bejimo, Poulsen, Madsen, Links – Emmery, Mortensen, Arnstad

FC Midtjylland: (4-4-2): Lössl – Mbabu, Han-Beom, Bech, Bak – Byskov, Bravo, Silva, Gogorza – Franculino, Etim

Dom:

1-1 i Haderslev mod det Sønderjyske, som FCM bankede 6-2 i mandags. Og et nederlag hjemme til rivalerne fra Randers FC. 

Det ser ikke godt ud for AGF, der ikke har vundet i 11 Superligakampe på stribe. 

De er på hjemmebane men jo altså kun halvt, fordi de spiller i Vejlby, mens deres stadion er under ombygning. 

FCM måtte godt nok nøjes med 3-3 mod OB, men 6-2 mod Sønderjyske og 2-1 efter forlængelse ude mod Hibernian peger pilen den rigtige vej. 

Ulvene drømmer om guld og europæiske eventyr, og deres niveau er i hvert fald lige nu højere end AGFs.

Dommen lyder, at FC Midtjylland vinder 3-1 i Aarhus.

Kampodds:

Odds are subject to change. Last updated juli 14, 2026 12:14 pm

Ligatabel:

Seneste resultater

Disclaimer – Tipsbladet og Viborg FF







LIVE

TransferLIVE: Vallys er rejst til Japan

Meldes tæt på storklub efter FCK-exit

Transferbombe i Manchester United

‘Ingen forventer FCK bliver mestre’

I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil

Afsløring: AC Horsens byder på Alassana Jatta 



LIVE

VM-LIVE: Messi fremhæver England

Afsløring: Brøndby sælger Nicolai Vallys 

De har spurgt på Gustav Isaksen

FC København-transfer bremses af denne årsag

17-årig som starter? ‘Super spændende’

Chokskifte? Har budt på Højbjerg

Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Jeg savner at være med på landsholdet’

De vil ansætte Guardiola som landstræner

Amir Richardson meldes tæt på skifte

Melder ud om Mbappé

Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker

Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl

Maxsø træner med i Brøndby

Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM

Ny karrierevej? Zanka med i populært tv-show

Senegal: Landstrænerens lønkrav kostede VM

Så meget kræver Ajax for Gaaei

Afslører kæmpe VM-chok

Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Jacob Ambæk rygtet væk – nu reagerer BIF-boss

TV 2-kommentator: Har aldrig prøvet lignende

Frankrig – Spanien

Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’