AGF-helt har sit eget beskyttelsesrum i hjemmet

Den tidligere AGF-angriber Jelle Duin befinder sig i Israel, hvor han forsøger at leve et normalt liv, mens israelerne kæmper en blodig krig mod Hamas blot få kilometer væk.



De færreste ønsker sig at være i nærheden af Gazastriben i øjeblikket, men den tidligere AGF-helt Jelle Duin har ikke andet valg.

Han tørner til dagligt ud for Hapoel Jerusalem, som han skiftede til i sommer, da Israel var et noget mere fredeligt sted at opholde sig. Det ændrede sig brat den 7. oktober, da Hamas indledte et overraskelsesangreb på Israel og dermed skærpede konflikten i det kronisk uroplagede Mellemøsten. 

Derfor er det nu en helt ny virkelighed, Jelle Duin befinder sig i i Tel Aviv, som ligger 45 minutter fra hovedstaden Jerusalem

– Jeg har det godt. Jeg har oplevet et par gange, at alarmen er gået, hvilket betyder, at området på en eller anden måde er under angreb. Heldigvis har jeg et beskyttelsesrum i mit hjem i Tel Aviv, så når alarmen går, søger jeg i dækning, fortæller Jelle Duin til Tipsbladet, der fanger den hollandske angriber på en lettere skrattende telefonforbindelse.

Det er halvanden uge siden, at alarmen senest gik i området, hvor Jelle Duin bor, og han fastslår, at han føler sig nogenlunde sikker hver dag, når han går i seng. Men det er selvfølgelig noget anderledes end for blot et halvt års tid siden, hvor han lukkede sine øje i Aarhus.

– Her i Tel Aviv registrerer vi faktisk ikke så meget, at der udspiller sig en krig blot 60 kilometer væk. Alle butikker har åbent, og det hele er meget normalt – bortset lige fra det med alarmerne, siger Duin og fortsætter:

– Det var ikke lige et liv, jeg forestillede mig. Det hele brød ud en måned efter, at jeg kom til Israel, og det var selvfølgelig ikke noget, jeg lige havde forudset.

Jelle Duin forlod Israel kort efter den 7. oktober, men han har befundet sig på israelsk jord den seneste måneds tid. Angriberens kæreste er lige nu på juleferie, men derefter gør hun hollænderen selskab i Tel Aviv. 

Man får ikke Jelle Duin til at indrømme, at han hellere ville befinde sig alle andre steder end Israel. 

– Det vil være upassende at sige det af respekt for min klub. 

Artiklen fortsætter under billedet 

225378

Holdkammerater i uniform
Jelle Duin scorede to mål for Hapoel Jerusalem i den første kamp efter, at han vendte tilbage til Israel, og den israelske fodboldliga er i gang for fulde drøn. Det hele sker dog i krigens skygge, fortæller den tidligere AGF-angriber.

– Nogle af de yngre spillere på holdet har et job i hæren ved siden af fodbolden. De er ikke på slagmarken på grund af, at de også skal spille fodbold, men af og til møder de ind i fuld uniform om morgenen, siger Duin, der også mærker krigen på andre måder:

– Når vi vinder en kamp, fejrer vi det ikke rigtigt. Vi skal hele tiden have respekt for, at der er folk rundt omkring, der måske har mistet en nær ven eller et familiemedlem i krigen. 

Savner du, at FIFA griber ind og tilbyder jer udenlandske spillere i Israel en vej ud?

– Ja, sådan havde jeg det, da jeg var hjemme i Holland, men efter jeg er vendt tilbage til Israel, forstår jeg det godt. Vi lever et okay liv. På fodboldbanen er det også normalt efterhånden. Til at starte med var der ingen tilskuere til kampene – ligesom under corona – men nu tror jeg, at der må lukkes 5.000 ind, siger Duin og tilføjer:

– Men der er selvfølgelig et enormt sikkerhedsopbud til kampene.

Artiklen fortsætter under billedet 

225378

Savner Danmark
Der er – heldigvis – langt fra Fredensvang til slagmarken på Vestbredden, og Jelle Duin tænker ofte tilbage på tiden i Danmark og Aarhus, der alt andet end lige var mere fredelig, end hvad han lige nu oplever i Israel.

Jelle Duin, der var udlejet til AGF i sidste sæson, var gerne fortsat i den århusianske Superliga-klub, men sådan skulle det ikke være.

– Det var en fantastisk tid i AGF. Jeg har aldrig oplevet sådan et sammenhold før. Vi var venner på kryds og tværs, og alle udlændinge blev taget fantastisk godt imod. Der er mange, jeg savner, fastslår hollænderen. 

Han er meget åben for at vende retur til Danmark én dag ude i fremtiden.

– Det er 100 procent sikkert! Jeg var meget glad for at være i Danmark. 

Jelle Duin bankede sig for alvor ind i AGF-fansenes hjerter i sin sidste kamp for klubben, da han scorede to mål mod Brøndby IF i en vanvittig kamp, der endte 3-3. De to mål var med til at sikre AGF bronze i Superligaen. 

Fotos: Imago 





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sydafrika – Canada

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FC København jagter Romane Amane

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

FCK-profil med hattrick i målfest

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Supercomputer: Her er VM-finalen

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Markant ændring i Silkeborg

Jordan – Argentina