Danmarks Idrætsforbund (DIF) har for nylig strammet reglerne med syv nye tiltag i kampen mod matchfixing.

Indsatsen blev styrket med højere strafferammer, så matchfixing minimum giver to års udelukkelse.

Desuden vil DIF bruge anonyme vidner og give mulighed for fritagelse for straf, hvis man går til bekendelse og afslører matchfixing.

Men der skal mere til, mener Dansk Boldspil-Union (DBU), som efterlyser en uafhængig efterforskningsenhed.

– Vi mener, at der skal findes en særlig domstol i landet, og at man er nødt til at lave en særlig efterforskningsenhed i Danmark, der kan tage sig af det.

– Vi tror, at der er flere sager. Også sager der ikke bliver opdaget eller behandlet, siger DBU-formand Jesper Møller.

Anti Doping Danmark (ADD) fungerer som nationalt sekretariat i kampen mod matchfixing, men har ikke ansvaret for at efterforske og indbringe sager i sportens verden. De opgaver ligger hos matchfixingsekretariatet under DIF.

ADD-formand Michael Ask anfægter, at idrætten undersøger sig selv.

– Det er ikke så smart, at den opgave ligger hos DIF, som ikke har kompetencerne. DIF kan beskyldes for en interessekonflikt, fordi man typisk skal undersøge noget, der er foregået i eget regi.

– Det er foregået i en idræt under DIF. Det er altid et godt retsprincip, at man skal have nogle uafhængige til at undersøge det, siger Ask.

Han understreger, at DIF har ret til at lave regler og dømme, når nogen overtræder reglerne.

– Men når DIF også vil efterforske, blander man den udøvende og dømmende magt. Og vi plejer jo ellers at dele magten i Danmark, siger Ask.

Han mener, at det vigtigste er, at efterforskningen er helt uafhængig og tager gerne ansvaret for den del.

– Det giver god mening at give os opgaven. For det første sidder vi i forvejen med omkring bordet med den nationale platform til bekæmpelse af matchfixing.

– Vi har sekretariatsfunktionen og deltager i en lang række internationale møder, hvor vi prøver at koordinere indsatsen på tværs af grænserne.

– Vi har erfaring i efterforskning af andre integritetsbrud som doping i idrætten, siger Ask.

Jens Sejer Andersen, international direktør for organisationen Play the Game, der kæmper for gennemsigtighed i sport, er enig med DBU og ADD.

– Udfordringen er, at det kan være ressourcekrævede at oprette sådan et organ, der skal kunne reagere hurtigt. Det skal have et beredskab, der altid er klar til at sætte ind med tid, viden og andre knappe ressourcer.

– Samtidig er der også en vis æresfølelse i at have sådan en opgave, for ingen kan være i tvivl om, at DIF har været meget aktiv i at bekæmpe matchfixing og udforme ret vidtgående regelsæt.

– Det er måske derfor, at DIF trykker sig lidt. Men ikke desto mindre vil det tage sig mere objektivt ud, hvis efterforskningen ligger uden for idrætten selv, siger Jens Sejer.

DIF-direktør Morten Mølholm mener, at den nuværende konstruktion er den rigtige og afviser at aflevere efterforskningsansvaret til Anti Doping Danmark eller andre aktører.

– Efterforskningen skal ligge hos os, fordi idrætten skal være i stand til at tage hånd om de her ting selv.

– Vi har et samarbejde med Anti Doping Danmark og hjælpes ad ressourcemæssigt. Men fuldstændigt at give efterforskningen fra os i DIF-regi ser jeg ingen grund til, siger Mølholm.

Han understreger, at efterforskningen skal ske i tæt samarbejde med andre aktører.

– Stramningerne nytter ikke noget, hvis der ikke er en ordentlig efterforskning. Der har vi brug for hjælp fra andre end idrætten selv – nemlig fra politiet, spilleselskaberne og politikerne.

– Det kræver øgede ressourcer og nedsættelse af særlige enheder inden for politiet. For sagerne har vist sig svære at opklare, siger DIF-direktøren.

DIF afviser ønske fra DBU om en uafhængig matchfixing-enhed