Alt om FCM: Thomasbergs mund må løbe i vand

Superligaen er snart tilbage, og det er tid til at se nærmere på de 12 hold. Her er det FC Midtjylland.



Tipsbladet ser frem mod sæsonstarten i Superligaen og har fokus på hvert af de 12 hold. Vi gennemgår styrker og svagheder og ser nærmere på, hvordan klubberne står forud for sæsonstarten

Denne gang er det FC Midtjylland:

Transfers:

Ind:
Junior Brumado (Hansa Rostock, retur fra leje)
Pablo Ortiz (Pardubice, retur fra leje)
Valdemar Birksø (FC Fredericia, retur fra leje)
Mikkel Fischer (FC Fredericia, retur fra leje)
Elias Olafsson (CD Mafra, retur fra leje)
Pontus Texel (CD Mafra, retur fra lejeaftale)
Andreas Nibe (CD Mafra, retur fra leje)
Mads Nyboe Lauritsen (CD Mafra, retur fra leje)
Jonathan Lind (CD Mafra, retur fra leje)
Edward Chilufya (BK Häcken, retur fra leje)
Frederik Heiselberg (AC Horsens, retur fra leje)
Victor Lind (Vejle Boldklub, retur fra leje)
Denil Castillo (Shakhtar Donetsk)
Ousmane Diao (CD Mafra)
Pedro Bravo (America de Cali)
Alberto Velasquez (Honka)
Musiliu Olayinka Odekunle (FC Ebedei)
Adam Buksa (Lens)
Kristoffer Askildsen (Sampdoria)
Ovie Ejeheri (Arsenal)

Ud:
Henrik Dalsgaard (AGF)
Armin Gigovic (kontraktudløb)
Oscar Hedvall (Viborg FF)
Jonatan Lindekilde (FC Fredericia, lejeaftale)
Daníel Kristjánsson (FC Fredericia, lejeaftale)
Mark Ugboh (CD Mafra)
Martin Fraisl (CD Mafra)
Sverrir Ingason (Panathinaikos)
Valdemar Birksø (FC Fredericia)
Stanley Iheanacho (CD Mafra) 

Træningskampe:
FC Midtjylland – Sønderjyske 2-2
FC Midtjylland – AGF 4-0
Schalke 04 – FC Midtjylland 2-4
Sturm Graz – FC Midtjylland 1-0

Bud på idealopstilling (4-4-2):
Elias Olafsson – Joel Andersson, Ousmane Diao, Mads Bech Sørensen, Paulinho – Dario Osorio, Oliver Sørensen, Emiliano Martinez, Aral Simsir – Cho Gue-sung, Adam Buksa.

Status:
Som sædvanlig har der været fuld smæk på FC Midtjyllands transfervindue, og nye spændende spillere er kommet til. FC Midtjylland har et dansk mesterskab, der skal forsvares, og så skal man kvalificere sig til det ene eller det andet europæiske gruppespil. 

Styrker:
Bredden på særligt de offensive positioner virker decideret skræmmende i FC Midtjylland lige nu og her. Alene det at Thomas Thomasberg råder over Cho Gue-sung, Adam Buksa, Franculino og Ola Brynhildsen må få munden til at løbe i vand hos en cheftræner, og finder de formlen helt fremme i banen, så skal der noget helt unikt til at stoppe dem i Superligaen.

Svagheder:
FC Midtjylland var det hold af de fire tophold i sidste sæson, som havde den klart dårligste målscore. Det skyldtes, at man simpelthen lukkede for mange mål ind med hele 43 af slagsen. Normalt bliver man altså ikke mester af at have en defensiv som en hullet si, og flere gange var det kun storspil af Jonas Lössl, der forhindrede endnu flere mål imod dem. Det skal Thomas Thomasberg have sat en stopper for, og her bliver det interessant at se, hvordan Elias Olafsson gør det som ny førstemålmand, og hvor højt Ousmane Diaos niveau er. 

Han bliver vigtig:
Oliver Sørensen fik sit helt store gennembrud for FC Midtjylland i sidste sæson, hvor han etablerede sig som en af Superligaens allerbedste spillere. Hans enorme motor er livsvigtig for måden at være midtbanespiller på i FC Midtjylland, og det er svært at forestille sig, at han ikke bare bliver endnu bedre i denne sæson. Så må sommeren vise, om "Ulvene" også råder over ham, når transfervinduet lukker.

Hold øje med:
FC Midtjylland har kastet omkring 20 millioner kroner efter blot 20-årige Ousmane Diao denne sommer, efter forsvarsspilleren havde imponeret i Mafra i den forgangne sæson. Også Benfica og Sporting havde kastet deres kærlighed til Diao, og det siger en del, at de to klubber også havde ham på radaren. Det er nok ikke mange, som har fulgt den næstbedste portugisiske række, så er hypen omkring Diao berettiget? Det må tiden vise. 

Spørgsmålstegnet:
Hvordan vil FC Midtjylland håndtere det at spille Europa, hvis de lykkes med at komme i et gruppespil? Sidste sæson nød klubben godt af ikke at have de mange midtugekampe. Sidst FC Midtjylland var med i et gruppespil, gik det helt galt i ligaen (syvendepladsen for to sæsoner siden, red.). Har de lært noget af erfaringerne fra dengang?

Premiere:
AGF – FC Midtjylland, fredag den 19. juli klokken 18.00.





Afsløring: Højbjerg tæt på Newcastle




Optakt til søndagens Superliga-match mellem AGF og Sønderjyske LIVE

Superliga-LIVE: AGF til Baku uden stor profil

Anser Højbjerg som en mulighed i Real Madrid

1. divisionsstjerne flirter med Superliga-klub

Afsløring: FCK-stopper jagtes af Superliga-klub

Afsløring: Skifter til Superligaen

Marcus Rashford i stor kovending

Frygter skrækskade – forlod træningen grædende



LIVE

TransferLIVE: Flere spillere på vej til FCM

Det kan spolere Dolberg-transfer

Sår tvivl om Brøndby-transfer

Silkeborg afviser millionbud 

Hvid røg – består Brøndby-lægetjek

Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Nu vil de købe FC København-stjerne  

Afsløring: Superliga-kant tæt på maltesisk klub

Christian Nørgaard allerede historisk i Everton

Silkeborg IF – OB

Overrasket over Emre Mor: Han kan blive fantastisk



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’

Brøndby afviser polsk klub

Dansk stjerne meldes færdig – i dialog med flere

På vej til Superligaen – ‘den nye Pep Guardiola’

Flere forbund udtrykker mistillid til Infantino

FC København-emne på bænken i 90 minutter

Brøndby truede med at trække sig fra transfer

‘Alle kunne se det’: Nu skal han erobre Brøndby

Jubler over Brøndby-transfers: ‘Lidt chokeret’

Ny transfer i Brøndby? Thomas Nørgaard teaser

Engelsk klub afviser AGF

Kæmpe udrensning – 20 spillere kan smutte

Han kan sørge for store resultater i Brøndby

Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig