Brøndby IF bløder penge i øjeblikket.
Det fremgår af klubbens seneste selskabsmeddelelse, hvor forventningerne til årsresultatet er nedjusteret til mellem -120 og -140 millioner kroner.
I seneste regnskabsperiode havde vestegnsklubben et underskud på 104 millioner kroner.
Det forventede trecifrede underskud skyldes til dels, at salget af Yuito Suzuki først kan indskrives i næste regnskabsår, oplyser Brøndby i selskabsmeddelelsen.
– Vores tidligere forventning byggede på en realistisk vurdering af, at vi fortsat kunne realisere transferindtægter, som ville bringe os indenfor den udmeldte resultatforventning inden regnskabsårets udgang. Det er ikke sket, og derfor justerer vi nu, udtaler formand Jan Bech Andersen.
Ifølge Kenneth Cortsen, der er ph.d. og beskæftiger sig med økonomi, ledelse og branding i sport ved Professionshøjskolen UCN, er de røde tal bekymrende.
– Der er nogle massive udfordringer i Brøndby, når det kommer til driften, og dem skal de søge at knække. Når man kører med et spillerbudget og dermed et omkostningsniveau, der er bundet op på at spille med, hvor det er sjovt, så bliver det hurtigt knap så morsomt, hvis ikke man kommer i Europa eller fejler i Superligaen.
Er Brøndbys økonomi et problem?
0 Votes
Sportsøkonom ved Deloitte, Jesper Jørgensen, forklarer ejernes, GFH’s, investeringer i spillertruppen som årsagen til, at man nu har et efterslæb.
– Der skal flere og flere penge til for at konkurrere med FCK og FCM, og der skal også flere penge til for at være konkurrencedygtig i Europa. Brøndby har et investeringsefterslæb, de prøver at få bugt med, som jeg ser det.
Både Jesper Jørgensen og Kenneth Cortsen fremhæver, at sorte tal kræver sportslige resultater, europæisk deltagelse og særligt indtægter fra spillersalg.
At lykkes med alle tre ting og dermed skabe en bæredygtig forretning er ikke nemt.
– Det er en svær balancegang, for det handler om at få lavet nogle salg samtidig med, man gerne vil præstere på banen. Kan man ikke det, er det vigtigt at have nogle, der spytter i kassen, siger Kenneth Cortsen.
Tidligere i foråret foretog Brøndby IF en aktieemission, og det er ifølge Kenneth Cortsen en brandslukningsmanøvre.
– Problematikken med kapitaludvidelse er, at det typisk er et reaktivt greb frem for et proaktivt greb. Det skal forståes sådan, at når man til den beslutning, er det alt andet end optimalt og ikke bæredygtigt. Det kan være med til at redde eksistensen eller påvirke virkeligheden økonomisk, men det er på ingen måde proaktivt.

Transfers kan redde alt
Brøndby IF har som bekendt solgt Yuito Suzuki til Freiburg for omkring 75 millioner kroner – en pris Tipsbladet har afsløret.
Derudover er Clement Bischoff, Mathias Kvistgaarden og Noah Nartey også mulige salgsemner, der vil kunne gøre op med millionunderskuddet.
– Hvis Brøndby får solgt de tre spillere, får de lukket et økonomisk hul, men så skal de bygge op sportsligt igen. Hvis vi leger med tanken om, at de sælger alle tre, tillader jeg mig at sige, det bliver svært at kvalificere sig til Conference League, og generelt vil det være på bekostning af de sportslige resultater, siger Jesper Jørgensen.
I det ideelle scenarie kan man sælge spillere dyrt og umiddelbart efter have de næste funklende stjerner klar, men sådan spiller klaveret bare sjældent.
– Det koster kassen at have de bedste spillere og dermed skabe en sportslig succes. Det er en balancegang på en knivsæg, og det er naturligt i det at drive en klub, hvor det sportslige er det altoverskyggende, forklarer Jesper Jørgensen.
Forventningerne til næste års resultatet i Brøndby IF er i niveauet -40 til +20 millioner kroner.
De bygger på en forventning om kvalifikation til Conferece Leagues ligaspil, mens man også skal sælge spillere.
LIVE
TransferLIVE: Xavi er ny landstræner for Holland
DAGENS SPILFORSLAG
Irsk mod i Herning
NYHEDER
TV 2-eksperter: De vinder Superligaen
AVIS
Manchester United forbereder ‘chokbud’
NYHEDER
Tøfting: Glem det, AGF!
INTERVIEW
Kalder ham fantastisk: ‘Et virkelig godt køb’
EKSKLUSIVT
FC København tæt på Abubaker Walusimbi
LIVE
Superliga-LIVE: Skidt nyt for FCM
AVIS
Michael Carrick med klart signal til Chido Obi
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København enig om Thapelo Maseko
EKSKLUSIVT
Stor dansk transfer? ‘Han var exceptionel’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Toulouse-bud på Jørgensen – har plan B
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby lejer Munashe Garananga
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Har hjemve: Tidligere FCK-talent rejst til Danmark
NYHEDER
‘Ukollegialt FCM – I er for rige til det!’
NYHEDER
AGF-direktør: ‘Vi har indberettet det til UEFA’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby tæt på udlejning af Ousmane Sow
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: Det kommer som et chok for mig
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Jagtet af FCK – kultklub bød 71 millioner kroner
EKSKLUSIVT
Superliga-skifte? Flere klubber forhører sig
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Bruun Larsen koster kun 30 mio.
NYHEDER
FC København banker Debrecen
EKSPERT
‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’
LIVE: FCK vinder 5-1 – videre i Conference League
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby i dialog om svensk stortalent
NYHEDER
Lindstrøm til Brøndby? Det svarer Julius Ohnesorge
TOPNYHED
Bo Svensson: ‘Robert kan ikke forvente de rammer’
INTERVIEW
Cornelius tæt på FCK-udløb: ‘Jeg er afklaret’
MEDIE
Liverpool-spiller på vej til Danmark?
TOPNYHED
Farzam om FCK-truppen: Det er umuligt
EKSKLUSIVT
Agent: “Vi går til grænsen – men ikke over”
TOPNYHED