LYNGBY (Tipsbladet): Hvordan driver man en fodboldklub, og hvordan hiver man de store spillersalg i land, der kan finansiere gildet i Danmarks bedste række?
Tipsbladet har mødt Lyngbys fodboldchef Nicas Kjeldsen i forbindelse med en serie om Superligaens sportschefer og sportsdirektører og deres job og syn på en fodboldbranche og et transfermarked i rivende udvikling.
Og noget af det, Lyngby gerne vil, er at sælge spillere som Andri Gudjohnsen dyrt og gerne gøre det igen i de kommende år, fortæller Nicas Kjeldsen, da Tipsbladet beder ham beskrive, hvordan Gudjohnsen blev en succes i Lyngby på banen og i det kommende regnskab.
– Vi var ikke de største på scouting og rekruttering, og der var en af sidegevinsterne ved at få vores islandske cheftræner det netværk, vi fik adgang til ved at ansætte ham, og som han var dygtig til at udnytte, siger Nicas Kjeldsen til Tipsbladet.

– Vi synes, vi kan noget med at samle en spiller op, der beviseligt har talent, og så give ham chancen. Vi har en model der, så længe vi er en sælgende klub. Og vi er gode til at sætte mennesker i fokus og sætte dem først. Vi får dem til at føle sig trygge og har noget familiært i vores omklædningsrum, og så præsterer man tit bedre.
– Og så er vi taktisk fleksible. Det er meget en resultatverden, når man spiller seniorfodbold, men vores grundindstilling er at sætte spillerne i centrum så bedst som muligt, og at formationen skal passe til det. Hvor der andre steder er et fast spilsystem, spillerne så rekrutteres efter.
Godt salg
Handlen blev rigtig god for Lyngby, fordi man havde en relativt beskeden frikøbsklausul på Gudjohnsen i IFK Norrköping på et par millioner kroner, mens belgiske Gent var villig til at betale over 20 millioner kroner for islændingen, der dermed blev Lyngbys største salg nogensinde.
– Vi køber jo Andri i februar, måske endda januar, selv om det først bliver meldt ud senere.

– Så havde vi en lang, rolig proces, primært med agenten. Vi talte om de klubber, der var i spil, dem der ikke var i spil, og de drømme, Andri havde. Hans drøm var ikke at komme på højeste hylde. Andris drøm var at komme et niveau op, hvor han havde gode chancer for at spille. Han havde været på højeste niveau og oplevet ikke at spille, og det ville han ikke igen nu.
SPORTSCHEFERNE
NAVN: NICAS KJELDSEN
TITEL: FODBOLDCHEF
KLUB: LYNGBY BOLDKLUB
ANSAT: 2021
ANSLÅET SPILLERBUDGET: 25-30 MIO. KR. (10.-11. i Superligaen)
I SUPERLIGAEN SIDEN: 2022
SANDSYNLIG SLUTPLACERING: Mellem 8 og 12
– Det var en kongecase for os. Vi vil gerne derhen, hvor vi ikke er nødt til at sælge. Men lige nu er virkeligheden, at vi bare ikke får spillerne, hvis vi siger nej til denne type muligheder. Det tager økonomi og tid at bygge sig op til den position. Og vi vil gerne derhen. Men lige nu er det vores model, at man kan komme videre hurtigt. Og så er der andre spillere, der får chancen, og det plejer at lykkes, siger Nicas Kjeldsen.
Kunne have holdt på ham
Det med at sælge de bedste spillere er jo ikke nødvendigvis et hit blandt fans, og Lyngbys salg af Andri Gudjohnsen har da også fået kommentarer med på vejen på sociale medier, efter islændingen spillede en vigtig rolle i Lyngbys overlevelse.
Så uden Andri Gudjohnsen skal Lyngby på hårdt arbejde på banen og på transfermarkedet, hvor Nicas Kjeldsen og kollegerne da også åbent erkender, at der meget kan og skal ske noget i form af en eller flere nye angrebsnavne.
Men det at holde på Andri Gudjohnsen, med al sandsynlighed mod islændingens eget ønske, var ikke en reel mulighed, forklarer Nicas Kjeldsen.

– Der var jo ikke nogen klausuler eller noget andet i den kontrakt vi lavede med Andri. Men vi skal jo være troværdige i den karriereplan vi ligger med de her spillere. Så jeg tror ikke det havde givet os noget godt ikke at spille med på hans mulighed for at komme afsted. Selv om vi meget gerne ville have haft Andri til at spille her et år til, siger Nicas Kjeldsen.
For når Lyngby træffer et valg om en profileret spiller som Andri Gudjohnsen, er det ikke kun spilleren selv, hans agent og familie, og fodboldinteresserede i Danmark og Island, der følger med og vægter og vurderer Lyngbys handlinger og beslutninger.
– Vi kunne jo godt rent kontraktuelt have sagt nej i dette tilfælde. Så tror jeg bare ikke, vi havde fået den næste spiller, for de holder øje, ligesom vores egne spillere gør. Vi har en model lige nu, og så er det ikke sikkert, det er sådan for altid.
Vil vokse og holde på profilerne
Lyngby har igen i denne sæson et spillerbudget, der ligger og balancerer omkring nedrykningsstregen, når vi sammenligner dets størrelse med rivalernes.
Se Superligaens spillerbudgetter her
Det vil Lyngby gerne lave om på de kommende år, noget der kan blive lettere, efter Philadelphia Unions ejer Jay Sugarman købte 10 procent af klubben med mulighed for yderligere opkøb.
MLS-millionerne bliver brugt på træningsanlægget og faciliteter i stedet for spillere, og en dag håber Nicas Kjeldsen, man ligesom langt større klubber i Superligaen har bedre råd til at sige nej til gode tilbud på profilerne, hvilket kan gøre det muligt i sidste ende at tjene endnu større beløb på store spillersalg.
Men indtil den dag er det for Kjeldsen at se vigtigt, at Lyngby både overfor omverdenen men især internt er realistisk omkring, hvor i fødekæden man befinder sig.
– Vi har lagt nogle milepæle ud som stadion, samarbejdet med Philadelphia og vores rekruttering. Og så er det store spørgsmål nu, hvordan vi får finansieret hele vores nye strategi. Der er vi ikke i mål endnu, og I skal nok høre om det, når det er på plads. Men der er ingen tvivl om, at vi vil ud af elevatoren. Og mens vi stadig er i det, prøver vi at gøre det til noget fedt og at have coolness og ro, siger Nicas Kjeldsen.
– Lige nu er vi jo sådan et Top 14-hold, der er irriteret over, at der er 12 hold i den bedste række. Og så er vi en klub, der gerne vil gøre tingene på den fedest mulige måde med unge spillere og nogle af vores egne. Og vi gerne videre og væk fra det niveau og tage de næste skridt og lave den næste strategi. Men lige nu er vi her, og det er vigtigt at være bevidst om, siger Nicas Kjeldsen.
Lyngby åbner Superliga-sæsonen med en mandags-hjemmekamp mod sidste sæsons treer FC København.
Læs mere om Superligaens budgetter her.
Læs også om ansættelsen af Morten Karlsen, der har taget over som cheftræner fra David Nielsen.
LIVE
TransferLIVE: Chelsea interesseret i PL-angriber
MEDIE
FCK misser landsholdsspiller
INTERVIEW
Felix Beijmo revser FCK-mentalitet
EKSKLUSIVT
Forhandlinger i hårdknude: SL-profil skal sælges
NYHEDER
Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det
AVIS
Bayern München på plads til Superliga-brag
INTERVIEW
Midt i voldsom kritik: Det kigger FCK efter
LIVE
Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke
TOPNYHED
Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok
MEDIE
Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik
INTERVIEW
Fra Barcelona til Parken: Lidt intimiderende
TOPNYHED
Afslører: FC København-stjerne har brækket næsen
NYHEDER
Burnley sender signal omkring Bruun Larsen
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Derfor bliver Andrea Pirlo ikke landstræner
Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer
NYHEDER
Fremlægger FC Midtjyllands salgsplan
MEDIE
Vil slå britisk transferrekord for Alvarez
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
OPTAKT
Randers FC – Silkeborg IF
TOPNYHED
‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’
TIPSBLADETS DOM
En vild energibombe er kommet til Superligaen
INTERVIEW
Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby
TOPNYHED
FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’
INTERVIEW
Vil ikke juble i Parken
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan
TIPSBLADETS DOM
Dag og nat for FCK, der rammer vanvittig milepæl
TIPSBLADETS DOM
Gaveregn over FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
Mange i Premier League vil have Superliga-profil
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
INTERVIEW
Speakman slår tilbage: ‘Det er nemt at sige’
TRANSFER
Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller
NYHEDER
Et år i træk for FCK: ‘Hvad er det, der foregår?’
EKSKLUSIVT