Bombe: Ingvartsen til Superligaen – men ikke FCM

Bundesliga-angriberen Marcus Ingvartsen er snublende tæt på en retur til Superligaen, men det bliver ikke til FC Midtjylland.



Angriberen Marcus Ingvartsen er meget tæt på en ny klub, og den 27-årige dansker vender efter alt at dømme tilbage til den danske Superliga, som han forlod i 2017.

Mainz 05 havde umiddelbart efter slutningen af sidste sæson ifølge Tipsbladets oplysninger givet angriberen mulighed for at afsøge markedet for et skifte, på trods af ti Bundesliga-scoringer i den forgangne sæson.

FC Midtjylland har gennem længere tid gjort kur til angriberen og forsøgt at overbevise den tidligere FCN-spiller om, at den midtjyske klub med udsigter til mesterskabskamp og et seriøst forsøg på at nå det fjerde europæiske gruppespil på stribe var det rette sted at vælge.

Men ifølge Tipsbladets oplysninger ender det overraskende med i stedet at blive FC Nordsjælland, der løber med Marcus Ingvartsens signatur.

En præsentation af angriberen skal være tæt på, muligvis allerede fredag, hvor FC Nordsjællands trup træner på træningslejr i Østrig forud for træningskampe lørdag mod Red Bull Salzburg og tyske Wehen Wiesbaden.

Mainz 05 købte Marcus Ingvartsen af Union Berlin i sommeren 2022 for et beløb i omegnen af 17 millioner kroner, og selvom tyskerne givetvis står til at profitere på et klubskifte, bliver betalingen til Mainz næppe voldsomt meget større, med mindre præstationsbetingelser indfries.

At FC Nordsjælland har interesse for Marcus Ingvartsen handler næppe kun om en jagt på en angriber og erstatning for de scoringer, der sandsynligvis forsvinder med det kommende salg af Ernest Nuamah.

Ingvartsen har også en høj stjerne som professionel og menneskeligt i FC Nordsjælland, og den lederrolle kan offensivspilleren indtage i klubben, hvor der er en plads ledig i toppen af hierarkiet efter Emiliano Marcondes’ retur til Premier League-klubben Bournemouth.

FC Nordsjælland har for nylig fået en ny, kommende søsterklub i San Diego, der fra foråret 2025 skal spille i MLS, hvilket kan give FCN nye muligheder for at vise spillere muligheder, der rækker ud over at spille i Superligaen.

Læs også vores interview med FC Nordsjællands sportsdirektør Jan Laursen om planerne for fremtiden, herunder de strategiske tanker om at hente eksspillere som netop Marcus Ingvartsen hjem.





LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Dansk angriber sat til salg

Her kan du se AGF mod Sabah FK



LIVE

TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

LIVE: AGF i vigtig kamp i CL-kvalifikationen

Revser Alexander Zorniger

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Kontant dom over Elyounoussi



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

OB vil have tidligere Superliga-profil

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Henter Mads Junker

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

FCM-transfer i fare

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

En sort plet på hans eftermæle

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner