Brent McGrath har været i Esbjerg fB i tre år til sommer, og det er også, hvad det bliver til i denne omgang for den tidligere Brøndby-spiller. Den 28-årige australier har ikke fået ret meget spilletid i denne sæson for vestjyderne, og derfor har det ligget i kortene, at de to parter kapper båndene, når den sidste kamp før sommerferien er afviklet.
Det bekræfter Brent McGrath nu er tilfældet.
– Jeg forlader Esbjerg, og det stod allerede klart i januar. Her meddelte Jimmi (Nagel Jacobsen, EfB’s sportschef, red.) mig, at klubben ikke ønskede at forlænge min kontrakt, men det var mit valg at blive i Esbjerg i stedet for at blive lejet ud. Jeg kan virkelig godt lide klubben og at have min hverdag i Esbjerg, så jeg afviste hurtigt diverse lejetilbud, selv om der faktisk var mange, der gerne ville have mig, siger angriberen til tipsbladet.dk.
Brent McGrath står blot noteret for tre minutter på banen i det igangværende forår. Han er startet inde for Esbjerg en enkelt gang i indeværende sæson, og derudover er det kun blevet til korte indhop hist og her. Mål er det ikke blevet til.
– Det er aldrig sjovt, når man ikke spiller, så det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds med, men omvendt må jeg også bare sige, at Esbjerg har gjort det godt uden mig, så det er selvfølgelig fair nok, at træneren bruger de spillere, han gør. Det kan jeg ikke sige så meget til, siger McGrath og tilføjer:
– Jeg ved ikke, om jeg har fået chancen. Der er altid to sider af en sag – nogle vil mene, at jeg ikke har, mens andre vil sige, at det har jeg, men uden at gribe den. Jeg vil nøjes med at sige, at jeg har været rigtig glad for at være i Esbjerg, og det er jeg stadig.
Brent McGrath kom til klubben, da Jonas Dal var cheftræner, og han blev senere afløst af Colin Todd, som blev afløst af Lars “Lungi” Sørensen, som blev afløst af John Lammers, der stadig står i spidsen for vestjyderne.
Det har bidraget til et blandet ophold, mener australieren.
– Det har været en turbulent tid – i hvert fald til at starte med. Jonas Dal, som hentede mig til klubben, blev fyret efter kun 14 dage, og det er selvfølgelig aldrig optimalt. Jeg har haft fire trænere i min tid i Esbjerg, og det er i sig selv udfordrende, men jeg synes virkelig, det er begyndt at ligne noget nu. Det er rart at være en del af klubben, og selv om man som spiller naturligvis er mest lykkelig, når man får mulighed for at bidrage på banen, har jeg elsket min tid i EfB, lyder det fra angriberen.
Brent McGrath tvivler på, at han kommer til at spille mere i denne sæson, men motivationen for de resterende kampe fejler intet.
– Nu handler det om at vinde bronze, og så vil jeg bare nyde min sidste tid i klubben. Kan vi få bronzemedaljerne, vil det være det perfekte punktum for mig, slutter den snart forhenværende Esbjerg-spiller.
Brent McGrath har i 32 kampe scoret tre mål for den vestjyske klub.
LIVE
VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
MEDIE
Transferbombe på vej
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
OPTAKT
Colombia – Portugal
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
Supercomputer: Her er VM-finalen
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
NYHEDER
Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
OPTAKT
Algeriet – Østrig
NYHEDER
Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
NYHEDER
Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM
HELT VILDT
Graulund chokeret: Ingen havde set det komme
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
Dembele lavede hattrick mod de norske reserver
NYHEDER
FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
NYHEDER
Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud
NYHEDER
VM-vækkeuret: Han tabte småkagerne
