Hamren roser trods nederlag: Det jeg vil se

AaB vekslede 0-2 til 2-2, før Brøndby scorede til 3-2. Niels Frederiksen håber, det var vendepunktet.



Brøndby vandt søndag aften 3-2 over AaB i et højdramatisk opgør, hvor Brøndby scorede det afgørende mål dybt inde i tillægstiden.

Cheftræner Niels Frederiksen har tidligere på sæsonen set sit mandskab smide point sent i kampene, derfor håber han, at sejren mod AaB kan blive et vendepunkt.

– Spillerne virkede lidt bange. Forhåbentlig kan denne sejr være med til at ændre på det. Vi har mange gange stået i en situation, hvor vi har været foran og har smidt det til sidst, og det sætter sig i hovederne på spillerne.

– Jeg håber, det her kan være med til at være et vendepunkt for os rent mentalt. Vi begyndte først for alvor at spille fremad og tage fat, da de scorede til 2-2.

Tidligt i opgøret lignede det en sikker sejr til Brøndby, da de blågule kom foran 2-0 efter 12 minutter. AaB svarede igen, og det skabte en vis nervøsitet hos Brøndby.

– Vi kan ikke tåle at komme foran, og det er noget lort. Mit indtryk er, at vi blev for passive og forsigtige i vores pres og boldomgang, fortsætter træneren.

– Jeg følte mig ikke helt tryg. Kampen bølgede frem og tilbage, vi skiftede offensivt ind, og AaB havde vel også en fornemmelse af, at de kunne vinde. Vi har fire gange i denne sæson mistet point til sidst. Vi var ikke nødvendigvis bedst mod AaB, men vi fik tre point.

AaB-træner Erik Hamrén var ærgerlig efter nederlaget, og han mente, at hans mandskab havde fortjent en bedre skæbne.

– Mod Viborg var jeg meget skuffet, men efter det her nederlag er jeg stolt af vores spil. Vi viste moral, attitude og vindermentalitet på en svær udebane mod Brøndby, hvor vi kom bagud 0-2.

-Vi fortjente bedre end det her. Vi fik en dårlig start, men jeg synes, vi var det bedste hold i 60-65 minutter. Vi skabte flest chancer, så vi fortjente mere.

Nederlaget betyder, at AaB fortsat er næstsidst med 14 point efter 15 kampe. Det er seks færre end Brøndby, som er nummer otte.

Hamrén er dog sikker på, at AaB nok skal få rettet op på det.

– Vi viste den indstilling, attitude og kvalitet, som jeg gerne vil se. Hvis vi gør det fremadrettet, så kommer resultaterne også. Vi fik ikke point, men spillerne skal være stolte.

– Hvis man agerer som en vinder, så bliver man en vinder. Det kan tage tid, men hvis vi agerer på denne måde, så kommer resultaterne, siger Erik Hamrén.

AaB får i næste runde besøg af Silkeborg, mens Brøndby skal en tur til Odense for at møde OB.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub

Storroser 18-årig FCK-spiller

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Transferbombe på vej

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Markant ændring i Silkeborg

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

På vej til storklub?

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

FCK-profil med hattrick i målfest

Supercomputer: Her er VM-finalen

FC København jagter Romane Amane

Sydafrika – Canada



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Dansker skifter til tysk traditionsklub

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu