Brøndby-lejren om dommeren: Er stiktosset

Niels Frederiksen er alt andet end tilfreds med dommerlinjen i kølvandet på nederlaget til FCM.



– Det irriterer mig grænseløst.

Sådan siger Brøndby-træner Niels Frederiksen efter holdets 1-3-nederlag til FC Midtjylland i Superligaens mesterskabsspil mandag aften.

Cheftræneren er blandt andet utilfreds med en situation fem minutter før pausen, hvor FCM fik tilkendt et straffespark med hjælp fra VAR, da det blev vurderet, at Brøndby-stopperen Sigurd Rosted ureglementeret ramte bolden med armen i feltet.

– Jeg er super, super træt af, at der er så mange situationer, hvor noget, der ikke er en chance, bliver konverteret til fodboldspillets allerstørste chance, nemlig et straffespark. Det er lige før, jeg synes, vi skal indføre indirekte frispark igen eller sådan noget.

– Det er fint, hvis du laver en grim tackling eller tager bolden med hånden, når den er på vej ind i mål. Så kan jeg sagtens se logikken i, at der er straffespark, men alle de der situationer, hvor man får straffespark på noget, der ikke er en chance, det irriterer mig grænseløst, siger Niels Frederiksen.

Kort efter faldt Brøndby-backen Blas Riveros til jorden efter hård duel med FCM-spilleren Raphael Onyedika, hvor de blågule savnede et rødt kort.

– Jeg har set den igen, og jeg er stiktosset over den. Det er fuldstændig tilsvarende den situation, som Josip Radosevic fik direkte rødt for oppe i Silkeborg, og her blev der ikke engang dømt frispark.

– Det er mig en gåde, hvordan det kan ske. Jeg mener, det er en kæmpe fejl, siger Niels Frederiksen.

Allerede i kampens ottende minut blev Brøndby-anfører Andreas Maxsø udvist for at nedlægge Gustav Isaksen som sidste mand på kanten af feltet, og her savnede Brøndby også delvist marginaler.

– Når der ikke blev dømt frispark til os, da Isaksen tog bolden med med armen, så er det vel efterfølgende også fair nok, at det var rødt kort, erkender Niels Frederiksen dog.

Også Maxsø selv mener, at udvisningen var på sin plads

– Han kom alene igennem, og som bageste mand tog jeg ham. Jeg prøvede selvfølgelig at spille bolden, men det røde kort var fair nok, siger Andreas Maxsø.

Brøndby-kaptajnen ville dog ønske, han havde ladet Isaksen gå i stedet for at vælte ham og dermed give sine holdkammerater et svært udgangspunkt med en mand i undertal i 82 minutter.

– Når jeg kigger tilbage, skulle jeg måske have ladet ham få afslutningen, men nogle gange vil man bare gøre alt for at stoppe dem i at få en chance.

– Omvendt skulle jeg være smartere, for der var kun spillet syv-otte minutter, og lade ham få den afslutning, siger Maxsø.

Det var efter kampen i Brøndby ikke muligt at få dommer Jakob Kehlet til at forholde sig til de forskellige situationer.

Med 3-1-sejren er FCM kun tre point efter FC København i toppen af tabellen, mens Brøndby forbliver på femtepladsen efter det sjette nederlag på stribe.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Usikker på Chido Obi-transfer

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Spændende melding

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Storroser 18-årig FCK-spiller

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Holland – Marokko

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Tyskland – Paraguay

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

De forbereder et bud på Roony Bardghji



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Sydafrika – Canada

Meldes tæt på storklub

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden