Calvin Brackelmann kan muligvis lande på Vestegnen som Jacob Rasmussens afløser denne sommer.
Den tyske forsvarsspiller fra SC Paderborn nærmer sig et skifte til Brøndby IF, kunne Tipsbladet således fortælle mandag formiddag.
Og hvem er så denne 196 centimeter høje tyske forsvarsspiller, som dog også har interesse fra FC Köln i Bundesligaen? Det har Tipsbladet spurgt journalist Jochem Schulze, der dækker blandt andet SC Paderborn, om, og han fremhæver ‘tre klare styrker’ hos stopperen.
– Først og fremmest er Calvin Brackelmann jo virkelig høj, 196 centimeter, og også virkelig god i hovedspillet. Derudover har han en god venstrefod. Og den sidste er, at han er virkelig, virkelig hurtig for en central forsvarsspiller, siger Jochem Schulze til Tipsbladet og tilføjer:
– Så han vil være et tab, hvis han bliver solgt af Paderborn, men jeg tror, at hvis pengene passer, vil de lade ham skifte.

Ét problem har forfulgt ham
Hans styrker passer glimrende med, hvad Brøndby søger, og at Calvin Brackelmann har tre U19-landskampe for Tyskland på cv’et, vidner også om et vist talent. Så hvorfor er han nu aktuel for et skifte til Danmark for blot én million euro, svarende til 7,5 millioner kroner?
– Han har virkelig været skadesplaget. Det har været hans problem. Det har ikke været hvert år, men han har været ramt af skader, og derfor har han måske ikke taget de skridt, man kunne forvente.
– Før han kom til Paderborn, spillede han for Ingolstadt i 3. Liga, og der blev han så skadet. På grund af det ville ingen give ham en kontrakt, men så gav Paderborn ham en kontrakt og lod ham spille på andetholdet i den fjerdebedste række. Han byggede så på og blev rykket op på førsteholdet, og siden har han spillet rigtig godt i halvandet år i 2. Bundesligaen, siger Jochem Schulze.
Et kig på Transfermarkt vidner da også om en del skader de seneste år. I den netop overståede sæson var han ifølge sitet ude med fem forskellige skader, der kostede ham i alt 10 kampe.
Tror på succes i Brøndby IF
Tror du, at han kunne blive en succes i Danmark?
– Ja, det tror jeg, at han bliver, hvis han skifter. Han og hans bagland vil nok gerne have ham frem i rampelyset, og Brøndby er nok et større udstillingsvindue end Paderborn i den næstbedste tyske række. Brøndby vil være et godt næste step, lyder vurderingen.

Jochem Schulze har også selv interviewet Calvin Brackelmann en enkelt gang, og han har ikke noget dårligt at sige om Brøndby-emnet.
– Han er en rigtig venlig og meget professionel mand, som er nem at snakke med. Han er ikke nogen dårlig fyr i hvert fald, lyder det.
Calvin Brackelmann, 25 år, står noteret for i alt 36 kampe for Paderborns førstehold i løbet af det seneste halvandet år. Meget tyder på, at det ikke bliver til flere for den tyske klub.
TIPSBLADET SPECIAL Quiz til kampen – nyt format til Champions League
NYHEDER
Superliga-klub har skuffet i 15 år
INTERVIEW
Bekræfter FCK-exit? ‘Der er noget under opsejling’
EKSPERT
Forlader FCK: ‘Virker demotiveret og uengageret’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Græsk storklub køber Horsens-talent
INTERVIEW
Svensson med skadestatus: ‘Han bliver ikke klar’
NYHEDER
Født i Danmark – nu henter storklub ham
AGF-boss joker: Han bliver sat af igen
LIVE
Superliga-LIVE: AGF bekræfter racistiske tilråb
EKSKLUSIVT
Vild stemning venter: ‘Det er Brøndby-‘light’
Lyngby kæmpede sig til pokalsejr
EKSKLUSIVT
Bekræfter forhandlinger med Superliga-klub
MEDIE
Brøndby-flop åbner op om fremtiden
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TRANSFER
Medie afslører vild detalje om FCK-transfer
EKSKLUSIVT
Efter FCK-kritik: Speakman har ramt noget rigtigt
Barcelona med drømmescoringer i CL-sejr
NYHEDER
Bekymret for Superligaen: ‘Det er stukket helt af’
HELT VILDT
– Alle taler om Valdemar Byskov
EKSPERT
Hylder Superliga-træner: ‘De kunne ikke score mål’
EKSPERT
Langer ud efter AGF’er: ‘Sorry to say’
I svime over SL-stjerne: ‘I spil til landsholdet’
FANKLUBBEN Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution
FANKLUBBEN
Hvor blev den angriber af, AGF?
Her kan du se Napoli mod Arsenal
NYHEDER
Pres på? ‘Højlund kan blive meget bedre’
OPTAKT
Liverpool – Atletico Madrid
FANKLUBBEN
Et forvirrende transfervindue i Silkeborg, men…
NYHEDER
Froholdt deler nyt efter skrækskade
HELT VILDT
Stort medie: Klopp skal måske kigge mod Ramaj
OPTAKT
Napoli – Arsenal
Bruun: ‘Ser dem slet ikke vinde mesterskabet’
Brøndby-stjerne trækker overskrifter: Latterligt!
MEDIE