Brøndby hentede for snart fire år siden et af Danmark allerstørste målmandstalenter i Jonathan Ægidius i Lyngby Boldklub, og det skete i skarp konkurrence med især FC København.
Dengang blev det anset for at være et kæmpe slag på transfermarkedet, som Brøndby havde vundet, men det er først nu, at han begynder at vise sit store talent frem på seniorniveau.
Den i dag 22-årige målmand er udlejet til Kolding IF i 1. division, og det er blevet til 10 kampe for mandskabet.
Efter 14. runde viste statistikken i 1. division, at Jonathan Ægidius lå på imponerende 76,2 i redningsprocent, og det havde kun Valdemar Birksø fra Fredericia gjort bedre.
– Det er gået rigtig godt. Da jeg kom herover, tænkte jeg, at det ikke var et niveau, jeg har spillet på før, så jeg var da i tvivl om mit niveau, men det er rart at se, at jeg sagtens kan være med, og at jeg får vist mig godt frem, når jeg får muligheden. Det er aldrig dårligt, siger Jonathan Ægidius.
Han får nemlig vist sig frem på fornemmeste vis. I halvdelen af de 10 kampe er han nemlig gået fra banen med clean sheet.

Paradoksalt nok er Jonathan Ægidius alligevel røget på bænken igen. Kolding IF har i Lennart Moser en anden af ligaens stærkeste målmænd mellem stængerne.
Mens Lennart Moser er Kolding IFs egen keeper, har man altså kun Jonathan Ægidius til låns.
– Det er en stor luksus at have to så dygtige målmænd, men det er Lennart Moser, der er vores førstemålmand. Det står 51/49 i hans favør, når jeg kigger på præstationerne, og jeg kan godt se, at Lennart er fysisk stærkere og mere erfaren, mens Jonathan måske er teknisk stærkere og har et enormt potentiale.
– Jonathan skal suge alt det til sig, han kan. Alle, der har været omkring ham, har set, at han er et stort talent, hvilket Brøndby også har erkendt, men han har også haft brug for at komme ud og spille seniorkampe. Her kan vi allerede se, at han har fået en kæmpe læring i at spille disse kampe, sagde Kolding IFs cheftræner, Lasse Holmgaard, til Tipsbladet for knap to uger siden.
Jonathan Ægidius understreger, at han er glad for at være i Kolding IF, men han har ikke tid til at sidde på bænken ret meget mere, og derfor regner han med at skulle retur til Brøndby denne vinter for så at blive lejet ud igen andetsteds.
– Den dialog, jeg har med Brøndby, er, at jeg skal have så mange kampe, som jeg kan få. Det er også det, vi kigger ind i. Om der er andre steder, hvor jeg kan udvikle mig og få mere kamperfaring og spilleminutter. I Brøndby har der været usikkerhed omkring, om de kan sætte mig ind i kampe på højeste niveau. Det kan jeg godt forstå, og derfor er det fedt for mig at vise, at de godt kan stole på mig, forklarer Jonathan Ægidius, som dog ikke definitivt skal væk fra Kolding IF.

For i og med at Lennart Moser også klarer det godt, at der er en chance for, at han kan blive solgt denne vinter, og så er vejen til spilletid igen banet for Brøndby-målmanden.
– Vi må se, hvad der skal ske. Der er selvfølgelig dialog mellem klubben og mig i Brøndby. Det kommer 100 procent an på spilletiden. Meningen er, at jeg skal have kampe og erfaring, og hvis der ikke er udsigt til det, kigger vi andre veje. Det har vi sikret os i kontrakten med Kolding, så jeg kan smutte til januar, forklarer Jonathan Ægidius, der bestemt ikke har opgivet at slå igennem på Vestegnen, selv om konkurrencen dér er endog endnu skarpere.
I Patrick Pentz sikrede Brøndby i sommer en EM- og østrigsk landsholdsmålmand i fire år.
– Jeg vil virkelig gerne spille i Brøndby, men lige nu er der en sindssygt god målmand, så det er ikke realistisk at spille kampe. Derfor er jeg glad for at blive lejet ud, så jeg prøver mig selv af og også beviser over for Brøndby, at jeg er én, der skal stå, forklarer han og slår fast, at han ikke har droppet ambitionen om at stå foran Sydsiden.
– Jeg føler, at jeg ikke har mistet modet i Brøndby endnu, men der er da overvejelser. Jeg synes, der gik for lang tid, før jeg blev udlejet, men samtidig var jeg i et fedt træningsmiljø, så jeg synes ikke, at min udvikling skulle være gået i stå. Min ultimative drøm er at slå igennem i Brøndby, og så længe det er inden for rækkevidde, går jeg efter det.
LIVE
TransferLIVE: Store PL-transfers i hus
MEDIE
Meldt enig med Brøndby – laver stort millionskifte
EKSKLUSIVT
‘Han ville passe rigtigt godt i FC Midtjylland’
INTERVIEW
Dansker jubler over skifte: ‘En verdenskendt klub’
MEDIE
Her er Aral Simsirs kongeløn i Tyrkiet
Vil købe Brøndby: Lover 7 ud af 10 mesterskaber
LIVE
VM-LIVE: Egypten klager til FIFA
EKSKLUSIVT
Arbejder på Brøndby-exit
EKSKLUSIVT
Afsløring: Thelander vender tilbage til Danmark
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De vinder VM
Dommervalg til VM-brag vækker opsigt – fans raser
‘Meget konkrete henvendelser’ på FCK-emne
Knuser transferrekord
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADET SPECIAL
På vej til FCK: En kæmpe overpræstation
MEDIE
Her er danskers millionløn i Lazio
EKSKLUSIVT
FCK-spiller vil væk – missede lægetjek i januar
EKSKLUSIVT
Afsløring: Aarhus Fremad tæt på millionsalg
TRANSFER
Stort FCK-indkøb? ‘Han er en kopi af Dembélé’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mathias Zanka træner med i dansk klub
USA’s landstræner er frustreret: Hvad var pointen?
OPTAKT
Frankrig – Marokko
NYHEDER
Afslører detaljer om Brøndby-skifte
TOPNYHED
Eriksen ringede lørdag – klubboss giver status
Marquez overtager ansvaret for Mexicos landshold
NYHEDER
Hylder kæmpe FCM-transfer
TRANSFER
Uwe Rösler henter dansker
NYHEDER
Toptræner hylder Danmark og FC København
NYHEDER
Medier: Thomasberg kædet sammen med landstrænerjob
EKSKLUSIVT Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig
NYHEDER
Efter fyring: Her er Johnny Mølbys nye job
NYHEDER
Norges kronprins rejser til USA
EKSKLUSIVT
Afsløring: Horsens laver rekordtransfer
TRANSFER