Tipsbladet i Helsingør
For halvandet år siden hentede Brøndby IF én af klubbens darlings hjem fra udlandet, da Daniel Wass tog fra Atletico Madrid og retur til Vestegnen, hvor det hele startede for efterhånden mange år siden.
Den slags historier er blandt favoritterne hos enhver nostalgisk fodboldfan, og det gælder naturligvis også i Brøndby, hvor man allerede spekulerer over, hvem der kan blive den næste.
Et bud er Jens Stryger Larsen.
Den 32-årige Trabzonspor-back forlod Brøndby IF for 10 år siden, og han er flere gange blevet kædet sammen med en tilbagevenden til de blå-gule.
– Hvis Carsten V. Jensen vil have fat på mig, tror jeg, han nemt kan få fat på mig. Han kan da bare ringe, hvis han tænker, det er interessant, og så skal vi nok tage en snak om det, siger Jens Stryger Larsen.
Er det interessant for dig?
– Det kommer an på, hvad han siger i opkaldet, fastslår Stryger Larsen og tilføjer:
– Jeg følger selvfølgelig med i, hvad der sker i Brøndby, og jeg synes, de gør det fantastisk godt. Der har været både op- og nedture, men nedturene har været korte, og nu spiller de med i toppen igen – det er fantastisk at se.
Mange fodboldspillere vil gerne slutte karrieren hjemme i Danmark, men det er ikke noget erklæret mål for Jens Stryger Larsen.
– Jeg vil ikke sige, at det ikke er en mulighed, men jeg trives godt i udlandet, og jeg synes, det er spændende som fodboldspiller, at man kan opleve andre kulturer. Jeg har aldrig sagt, at jeg vil slutte af i Danmark, eller at jeg vil slutte i udlandet. Jeg ved, at der kan ske udforudsete ting. Men jeg har ikke et mål om at slutte i Danmark.
Til sommer har Jens Stryger Larsen været i udlandet i 10 år, og det betyder, at han vil kunne vende hjem til Danmark på Forskerordningen, som er en skatterabat, der gives til danskere, der vender hjem efter minimum 10 år i udlandet.
Jens Stryger Larsen føler, at de sidste 10 år er fløjet afsted.
– Nogle gange savner jeg Danmark – der er bare forskel på udlandet og Danmark. I Danmark får vi tingene gjort, mens man i Italien aldrig ved, om de kommer i morgen, i overmorgen eller i næste uge, hvis man skal have sat internet op. Det er en del af charmen, men når du nu siger, at jeg har været ude i 10 år, tænker jeg, at tiden er fløjet afsted. Det er lang tid at bo uden for Danmark, men jeg har nydt det og ville ikke være det foruden, siger han.
På besøg i Malmö FF
Brøndby IF er naturligvis ikke den eneste klub, der kunne være interesseret i at hente Jens Stryger Larsen, når han på et tidspunkt er færdig i Trabzonspor.
De nykårede svenske mestre fra Malmö FF er tidligere blevet sat i forbindelse med danskeren, og Jens Stryger Larsen var rent faktisk på plads på Eleda Stadion, da MFF i søndags sikrede sig det svenske mesterskab i en dramatisk kamp mod Elfsborg.
Tilfældigt eller måske et hint om fremtiden?
– Jeg er gode venner med "AC" (Anders Christiansen, red.), og han kunne lige skaffe et par billetter. Jeg var i Malmø for at støtte ham, slutter Jens Stryger Larsen.
Danskerens kontrakt med Trabzonspor udløber om halvandet år.
LIVE
VM-LIVE: Surt show
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
MEDIE
Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
TRANSFER
Superliga-klub tæt på FCK’er
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TransferLIVE: Lewandowski skifter klub
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TRANSFER
Spændende melding
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
OPTAKT