CV afslører: Her står AGF’s trænerjagt

Der arbejdes på livet løs på at finde en ny cheftræner til AGF’s Superliga-hold.



ÅRHUS (Tipsbladet): Mens spillerne er spredt for alle vinde og flyforbindelser, arbejder AGF-fodbolddirektør Carsten V. Jensen og ledelsen på en ny cheftræner.

Uwe Rösler blev fyret i lørdags efter overvejelser i ledelsen og bestyrelsen.

Så med små to uger til træningsopstart har AGF ingen cheftræner, og mens planerne for opstarten er nogenlunde klar, mangler den vigtige post at blive besat.

Da Tipsbladet og andre medier mødes med fodbolddirektøren på AGF’s træningsanlæg, joker ‘CV’ med, at der er spændende nyheder på vej.

Men navne og den helt præcise tidslinje vil fodbolddirektøren ikke ind på, ikke mindst fordi en afklaring ikke er på plads endnu.

Fart på før Superliga-opstart

Der arbejdes dog på livet løs, og det lyder til, at arbejdsopgaven for den næste cheftræner kan blive lidt anderledes, end den Rösler havde.

– Status er, at vi står her 10 meter fra mit skrivebord, hvor jeg jo er travlt optaget. Og ja, der skal jo stå en ny cheftræner i AGF, gerne ved sæsonstart. Og hvis ikke der, så skal det ske så hurtigt som muligt, siger Carsten V. Jensen.

Carsten V Jensen CV AGF Jacob Nielsen Lars Fournais
Carsten V. Jensen skal finde den rigtige cheftræner med et kort aftræk. ‘CV’ fortæller torsdag, at trænerjagten ikke begyndte, før Uwe Rösler blev fyret. Foto: Alamy

– For nogles [kandidaters] vedkommende er jeg i gang med samtaler. For andres er det jo med at indhente referencer. Så det arbejde er jeg godt i gang med. Så starter vi jo oppe fra toppen med Mourinho ikke? Nej, arbejdet er godt i gang, siger fodbolddirektøren med en spøgefuld henvisning til den portugisiske træner, der har vundet alle tre Europa-turneringer.

– Vi kører lidt efter princippet, at det er indefra og ud. Det behøver ikke være en dansker, men det må jo gerne være det. Så kigger vi på Skandinavien, og så kigger vi også ud over det. Så det er ikke fordi, jeg kan stå her og sige, hvor vi lander i forhold til nationalitet.

– Men efter en periode med Uwe og Rob [Kelly, assistenttræner, der også stopper], kunne det være fint, at vi kiggede den [mod en dansker] vej. Det gør vi, men vi begrænser ikke os selv til det, siger Carsten V. Jensen.

Cheftræner med erfaring

Der er lagt op til, at AGF i den kommende sæson arbejder med at få flere unge spillere ind på Superliga-holdet, hvor de også skal på banen.

AGF har de seneste 11 år haft Morten Wieghorst, Glen Riddersholm, David Nielsen og Uwe Rösler som cheftrænere.

Det er alle folk med erfaring og en tydelig, offentlig profil.

Og det peger i retning af, at AGF også denne gang skal have en træner med erfaring, samtidig med, at en ny cheftræner også skal have prøvet at udvikle unge spillere på et førstehold.

– Den del [udviklingsarbejdet] er i hvert fald væsentligt, det er der ingen tvivl om. Det er det, men det er jo ikke sådan, at vi kigger efter trænere, der lige nu arbejder rundt på akademier, siger Carsten V. Jensen.

David-Nielsen
Det er nogle erfarne cheftrænere, AGF har haft. Her David Nielsen, der i foråret blev cheftræner i AC Horsens.

– Der skal være noget bund i vedkommende, før man skal op og ride på den hest, der hedder AGF. Der er noget at tøjle der, sådan er det. Så det skal man have med, så det er jo selvfølgelig en krævende pakke, der skal til, og en grounded personlighed, så man ikke lige bliver væltet omkuld af sådan nogle som jer, siger Carsten V. Jensen.

AGF er de seneste dage blevet sat i forbindelse med trænernavne som Jacob Friis, Thomas Nørgaard og Kent Nielsen, der har lydt fra flere sider til Tipsbladets redaktion såvel som andre medier.

Hvad bør AGF hente til trænerposten?

  • En erfaren dansk cheftræner
  • Et ungt, lovende trænertalent
  • En erfaren udlænding
  • Et ungt, udenlandsk stortalent
  • En erfaren dansk cheftræner
  • Et ungt, lovende trænertalent
  • En erfaren udlænding
  • Et ungt, udenlandsk stortalent

0 Votes

Flere helt unge trænere er også blevet nævnt i medierne, hvilket altså stemmer dårligt overens med Carsten V. Jensens indikation af, at der skal en erfaren træner til.

Forud for den nye sæson og før transfervinduet ligner AGF et hold, der kommer til at spille om de sidste pladser i Top 6 med klubber som Viborg FF, Randers FC og Silkeborg IF.





TransferLIVE: Real Madrid-profil løsrevet




LIVE

VM-LIVE: Svensk chok

Kontroversiel VM-udskiftning – her er forklaringen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

FC København jagter Romane Amane



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Dansker skifter til tysk traditionsklub

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Supercomputer: Her er VM-finalen

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

Brager sammen med FCK: Hvilken forskel gør det?

Neestrup og co. henter stjerne

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

Her er Tysklands vej til VM-finalen