Det kostede Rösler jobbet

ÅRHUS (Tipsbladet): Det var nu, det skulle være for AGF i Superligaen.

Sådan skrev jeg i Tipsbladet i begyndelsen af 2025 i timerne efter, AGF havde banket Sønderjyske i Haderslev.

Og det handlede ikke så meget om at slå et vintersløvt Sønderjyske, der havde haft en elendig opstart.

Det handlede derimod om, at man skal vinde med det samme, når man med stor afstand har Superligaens ældste hold.

Det er groft sagt to typer gamle hold på vores breddegrader.

Overleverne i bunden af rækken, og så et hold som AGF, der med åbne øjne har samlet et erfarent hold.

Den dag i Haderslev sagde Rösler, at AGF mandskabsmæssigt så småt bevægede sig i retning af FCM, FCK og Brøndby.

Det var dem, AGF skulle måle sig med.

Og da AGF en uge senere i hjemmebane-premieren i Vejlby lammetævede AaB, begyndte drømmen så småt at virke realistisk.

Men det blev aldrig bedre end det – tværtimod blev det meget værre.

For resten af sæsonen blev det kun til en sejr over et på dagen meget svagt FCN.

Og efter ugers rygter blev Uwe Rösler så fyret lørdag formiddag.

Læs mere: Her er seks bud på en ny AGF-træner

Det kostede Rösler jobbet

Uwe Rösler gav hverdagen og arbejdsgangene i AGF en ordentlig spand kul i forhold til at arbejde professionelt.

Han og truppen lagde ud med en tredjeplads et år efter, at AGF var uhyggelig nær nedrykning.

Det gav naturligt nok håb om mere, og det kan snildt have medvirket til, at tyskeren i dag blev fyret med tre år tilbage på kontrakten i Århus.

AGF var uendelig tæt på med en pokalfinale mod Silkeborg i maj sidste år, hvor man både i kampen og i foråret krampede til og var ramt af skader.

I dette forår stivnede spillet og spillerne med langt færre skader end sidste forår.

Det lignede unægtelig, at AGF var læst.

Forstyr indlægsspillet så meget som muligt, stå imod på dødboldene, så var man nået langt.

Og da defensiven så smuldrede i de sidste 2½-3 måneder, var det slut.

For langt efter topholdene

Håbet var, og skal fremadrettet være, man i enkelte sæsoner kan stikke snuden frem og følge FCK og FCM over en hel sæson.

I år var sådan en mulighed, da begge FC-klubber har slidt gevaldigt efter store udskiftninger i truppen de sidste sæsoner og med 16 Europa-kampe hver.

Se AGF’s placering på Superligaens spillerbudget-liste her

Men til sidst i sæsonen var der ingen tvivl om, at de to klubber var de stærkeste i Superligaen.

Det er logisk, at det går sådan, men derfor er det stadig dybt skuffende for AGF at slutte sekser.

Så selv om AGF egentlig har spillet i par set over tre sæsoner og måske endda en smule bedre, fordi FC Nordsjælland fra 2022 til 2024 var så hamrende gode, er resultaterne sammenholdt med måden, AGF har bygget truppen på, medvirkende til dagens afsked.

Ny mand tvunget til at forynge

Rösler talte efter sidste kamp mod Brøndby om den foryngelse af holdet, der venter i næste sæson.

Nogle af vi ‘beat writers’ på AGF havde luret på, om Rösler havde fået en sæson til af ledelsen, efter han de sidste 14 dage af sæsonen begyndte at tale om, hvad der skulle ske efter sommerferien.

I pressemeddelelsen nævner Carsten V. Jensen behovet for ny energi, og der er ingen tvivl om, at den energiske og udadvendte træner har stillet høje krav og i perioder slidt på stab og spillere.

Det var der behov for i AGF, hvilket direktører og spillere utvivlsomt også kommer til at sige i sæsonopstarten om 2½ uge.

Det er på sin vis en hård skæbne for Rösler, at den aldrende trup også kommer til at ramme ham.

Det gælder også, selv om han selv har været med til at pege på spillerne.

Og for den sags skyld, at tyskeren har valgt erfaringen til som ingen andre i Superligaen (se vores data her).

For det er trods alt ikke Rösler, der udvalgte nye spillere eller forhandlede transfers og kontrakter.

Cirka 75 millioner kroner brugte AGF på at betale transfers i Röslers tre år, uden man for alvor fik spillere end med stort videresalgspotentiale ud over Kristian Arnstad, der stadig mangler sit helt store gennembrud trods gode kampe i første sæson.

Skal sætte nyt hold

Nu bliver det op til fodbolddirektør Carsten V. Jensen og en ny cheftræner at gøre AGF yngre og holde sig i betragtning til Top 4.

Det bliver sandsynligvis både dyrt og svært.

Måske skal man i virkeligheden finde mere inspiration i midten af rækken, hvor Randers, Silkeborg og Viborg har haft held og dygtighed til at finde folk som Tammer Bany, Simen Nordli, Oliver Sonne, Elias Achouri og Serginho på mere utraditionelle jagtmarker end dem, AGF har hentet spillere på.

Med en økonomi presset af det enorme stadionbyggeri og den midlertidige hjemmebane i Vejlby kunne 2025/26 også være tidspunktet, hvor man drosler en anelse ned for de kortsigtede ambitioner og giver den nye besætning mulighed for at skabe det hold, der er klar til at spille helt med i toppen, når et nyt stadion forhåbentlig er klar til forårspremieren i 2027.

Uanset hvad er det store sko, der nu skal udfyldes efter Uwe Rösler.