CV: FCK er et svært sted at være

Fra 2001 til 2011 havde FC København to cheftrænere. Siden 2011 har klubben haft fire cheftrænere. Det er et tegn på, hvor store krav der er til at klubben præsterer, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen. 



Ståle Solbakken havde torsdag første arbejdsdag efter ansættelsen som FCK-træner onsdag aften. 

Den norske træner afløser Ariël Jacobs, der er blevet afskediget efter en dårlig start på sæsonen, og derfor håber man nu i FC København, at skuden kan blive vendt, så der ikke længere står bundkampe på programmet, men snarlige topkampe i Superligaen. 

Sportsdirektør Carsten V. Jensen har flere gange fastslået, at trænerskiftet kommer på baggrund af de uholdbare resultater, og nu er det primære fokus for FC København ikke at blive dansk mester. Målsætningen er ikke begravet, men parkeret. 

– Lige i øjeblikket skal vi måle os på præstationerne fra gang til gang om de forbedrer sig. Så må vi se, om der på et tidspunkt også kommer nogle point på kontoen, så vi med langt, hårdt og vedholdene arbejde kan finde målsætningen frem igen, siger Carsten V. Jensen til tipsbladet.dk. 

Fra 2001 til 2011 havde F.C. København to cheftrænere. Hans Backe blev ansat i september 2001 og varetog posten frem til januar 2006, hvor Ståle Solbakken tog over frem til sommeren 2011. Det emmede af stabilitet i FC København i de år, men på det seneste har det været modsat. Ståle Solbakken er således den fjerde cheftræner i klubben, siden sommeren 2011, hvilket Carsten V. Jensen har noteret sig. 

– Jeg ændrer ikke holdning til, at det til enhver tid er bedst at have folk gennem lang tid. Nu har vi igen en tre-årig aftale med Ståle, og det er planen, at den som minimum skal fuldføres. Sådan er det hver gang, man indgår en aftale. Men der er ingen tvivl om, at FC København er et svært sted. Vi har udviklet en klub, hvor der automatisk er kæmpe forventninger, og hvor vi stiller høje krav til os selv. Det er ikke et simpelt sted at være. Det er en stor udfordring. 

– Når det er sagt, vil jeg sige, at vi i den her periode – siden Ståle var her sidst – har vi spillet om to mesterskaber, hvor vi har hentet det ene og er blevet nummer to i den anden. Vi har også spillet europæisk hver gang, så helt ringe er det jo ikke. Men udfordringen er, hvor vi sætter målestokken. Det skal man have med i overvejelserne.

– Det kan godt være, at det ikke har været perfekt – det bliver det nok aldrig. Vi skal altid forsøge at forbedre os. Vi har trods alt leveret acceptable resultater i perioden, men vi ved også, at resultater kommer på baggrund af stabilitet, og det er måske ikke det, der har kendetegnet os i en periode. Det er der, vi skal tilbage, siger Carsten V. Jensen. 

Han har før påpeget, at den imponerende sæson 2010/11, hvor FC København vandt et rekordmesterskab i Danmark og førte sig frem i Europa med tætte kampe mod FC Barcelona samt en 1/8-finale mod Chelsea, har været et tungt åg for eftertiden, fordi det er så svært at leve op til. Men i FCK er forventningerne automatisk store – og derfor kan det være en svær klub at være i. Dog vil FCK’erne ikke bytte.  

– Alle klubber, der har den position i deres liga, som vi har, ved jo godt, at alle jagter dem. Det er derfor, vi er her. Vi synes, det er interessant at være de bedste og kæmpe om det frem for noget andet. Vi vil hellere have en masse opmærksomhed på grund af det end at være ligegyldigt. Vi er glade for, at der er mange, der følger med i, hvordan vi gør det, for det betyder, at vi har udrettet noget. Der følger forventninger og krav med, og det kræver noget helt særligt. Selvom vi har været stabile, er det blevet set på som lige knapt acceptabelt. 

– Hvis man ikke kan få en andenplads engang imellem, er der jo ikke plads til udsving. Så er vi derhenne, hvor det bliver yderst vanskeligt som klub at overleve. Samtidigt bliver omgivelserne, os selv, fans og sponsorer vænnet til, at det bare er normalt. På den måde kan begejstringen ebbe lidt ud, og når det går knapt så godt, bliver man måske lidt negativt. Sagen i en fodboldklub er jo, at en af grundelementerne er at forsvare den – både når det går godt og skidt. Derfor er det lige nu en test for os alle sammen, at vi jo netop er en klub og et hold. Vi er en gruppe, der skal hjælpe og beskytte hinanden, så vi kan løfte os derhen, hvor vi gerne vil, fastslår Carsten V. Jensen. 

F.C. København ligger på en øjeblikkelig 11. plads i Superligaen. Sidst klubben sluttede uden for top tre, var i sæsonen 1999/2000, hvor det blev til en syvendeplads. 






TransferLIVE: Real Madrid-profil løsrevet




LIVE

VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

FC København jagter Romane Amane

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Supercomputer: Her er VM-finalen

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

Dansker skifter til tysk traditionsklub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM

‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’

Panama – England

Algeriet – Østrig

Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Brager sammen med FCK: Hvilken forskel gør det?

De er enige med Mathias Jensen