Daniel Agger - Superligaens globale stjerne
Foto: Anton Unger / Polfoto
Superliga

Daniel Agger - Superligaens globale stjerne

Daniel Agger har stoppet sin aktive karriere, og vi bringer her et interview med en spiller, der havde følgere over hele verden. Og tog sig tid til dem.

I anledning af Daniel Aggers karrierestop, bringer vi her en genpublicering af et stort interview med Daniel Agger. Daniel Agger var ikke bare en dansk fodboldspiller - han var en global stjerne, som folk fra hele verden kom for at få autografer fra, da han spillede i Brøndby.

Læs her journalist Sebastian Stanburys artikel med 31-årige nu tidligere professionelle fodboldspiller.

Læs eller genlæs historien, der første gang blev bragt i Tipsbladet. 31. juli 2015:

   
SUPERLIGAENS GLOBALE STJERNE
 
Med jævne mellemrum får Brøndby Stadion eksotiske gæster. De kommer fra Sydkorea og Taiwan, de kommer fra USA og England, og de kommer for at møde Daniel Agger. Men hvorfor rejser man så langt for at møde en Superliga-spiller? Hvordan er det for Agger selv at få besøg fra udlandet? Og hvordan har det i det hele taget været for ham at vende hjem til en rolle som Superligaens største navn og mest eksponerede spiller?
 
En mandag i maj sad de to 22-årige tvillingesøstre Shelby og Charly Lollis i forhallen på Brøndby Stadion.
 
Samme morgen havde de taget metroen fra Amager til Flintholm Station og derefter buslinje 13 til Brøndby Hallen, en tur på godt en time, men den egentlige rejse havde været meget længere.
De to søskende kommer fra Florida, men var i Europa, fordi Shelby er stor Liverpool-fan og havde fået billetter til Steven Gerrards afskedskamp på Anfield. Og da de nu alligevel skulle over Atlanterhavet, var det en oplagt mulighed for at opsøge et af Shelbys andre idoler: Daniel Agger.
" Jeg havde aldrig før været i Danmark. Vi havde venner i København, som jeg gerne ville se, og fordi jeg aldrig fik set Daniel Agger, mens han spillede i Liverpool, tænkte jeg " hvorfor ikke rejse derover?" fortæller Shelby.
Som sagt så gjort. Shelby og Charly kom til København søndag eftermiddag, overnattede hos deres venner på Amager og tog mandag morgen turen til Brøndby. Mens de sad i bussen, blev de ringet op af en af vennerne, der havde tjekket op på Brøndbys træningsplaner og havde dårlige nyheder: Fordi Agger havde spillet i hjemmekampen mod AaB dagen før, var det slet ikke sikkert, han ville være til træning, meddelte vennen. Men Shelby og Charly tog chancen og fortsatte mod Brøndby. Da de nåede frem til stadion, besøgte de Brøndby Shoppen, hvor en ansat kunne fortælle, at Agger var der - hans bil holdt på parkeringspladsen. Det ville vare minimum en time, inden han dukkede op fra omklædningsrummet, men de to amerikanere kunne vente i forhallen.
" Jeg ville gerne have et billede med ham og tale med ham; fortælle hvor meget vi savner ham i Liverpool, og hvor meget hans otte et halvt år betyder for fansene. Og hvis han så også ville signere min trøje. Det var det. Jeg forventede ikke noget vildt - ikke som det, der skete..." siger Shelby.
Først en rejse til Danmark, dernæst en timelang tur i uvished til Brøndby og så endnu længere ventetid på stadion - hvorfor alt det besvær på grund af 30-årig og skadesplaget Superliga-spiller?

" Efter Steven Gerrard og Jamie Carragher har Agger været en af mine yndlingsspillere i Liverpool-trøjen. Han var altid loyal over for Liverpool, og han udtalte, at han ville blive der, så længe man ville have ham. Det handlede ikke om penge eller berømmelse, det handlede om klubben," siger Shelby, der købte en Liverpool-trøje med Daniel Aggers navn, da han i 2012 fik tatoveret " Y. N. W. A." - forkortelsen af You'll Never Walk Alone - på sine knoer.

" Det sagde alt. Tatoveringer er permanente. De går ingen steder, og det sagde meget om hans personlighed og hans loyalitet."

Da Charly og Shelby havde ventet et godt stykke tid, kom Daniel Agger ud i forhallen.

Shelby fik sin autograf og sit billede, hun snakkede med sit idol - og hun begyndte at græde.
" Jeg mistede fatningen et kort øjeblik. Jeg kunne ikke forstå, det virkelig skete. Hvis man besøger et stadion eller et træningsanlæg her i USA, er det slet ikke lige så afslappet som på Brøndby Stadion. Jeg ville ikke kunne sidde i en reception seks meter fra omklædningsrummet uden vagter eller andre sikkerhedsforanstaltninger. Det var sindssygt. Næstefter Steven Gerrard er han en af mine yndlingsspillere, så bare det, at jeg kunne stå sammen med ham og tale med ham, var emotionelt for mig."

" Han virkede fornøjet, både over min reaktion, og over at vi var rejst så langt. Han virkede oprigtigt glad for, at fans ville tage sig tid til at opsøge ham. Ofte vil personer som ham skrive en hurtig autograf og så hastigt bevæge sig videre. Sådan var Agger ikke," fortæller Shelby om Brøndby-spilleren, der kort efter gik ind ad den dør, han lige var kommet ud af - for så igen at dukke op, denne gang med et par fodboldstøvler og sin trøje fra den forrige weekends kamp mod OB. Dem forærede han gæsterne fra USA.

" Jeg synes ikke, jeg er værdig til at have den trøje, men han havde respekt for, at min søster og jeg var rejst så langt. Det var hele turen værd. Jeg havde været helt tilfreds med med at blive fotograferet sammen med ham. Nu har jeg fantastiske minder, som jeg engang kan fortælle mine børn og venner og vise dem, hvorfor fodbold er noget specielt.
Det er som en familie. Man får så mange nye venner og relationer bare ved at sige, at man holder med et bestemt hold. Så har man et bånd," siger Shelby.

 

" DE GLADE ANSIGTER ER DET HELE VÆRD"
" Årh, Daniel Agger! Daniel Agger! Daniel Agger!"
 
Vi er nu i juli måned, og det er ikke kun de udenlandske fans for hvem, Brøndby-forsvareren er noget specielt. Denne hverdagseftermiddag er en flok børn på rundvisning på Brøndby Stadion, da de pludselig taber interessen for billeder og pokaler i forhallen, fordi landsholdsstjernen kommer gående. De må dog vente lidt på billeder og autografer, for Daniel Agger har en interview-aftale med Tipsbladet. Både presse og fans har altid masser af opmærksomhed på ham, men han kan godt huske mødet med amerikanerne Shelby og Charly to måneder forinden.
 
" Selvfølgelig kan jeg det," smiler Daniel Agger og fortæller, hvorfor han tog sig tid til at give de to besøgende fra USA en god oplevelse.
 
" For det første er det fedt, at nogle bruger tid og penge og har lysten til at komme og sige hej. Det er sådan set underordnet, hvor de kommer fra. Men det gør det lidt mere ekstremt, at de kommer langvejs fra, og det er imponerende. Jeg giver mig gerne tid til dem, men det synes jeg generelt, jeg gør med alle. Jeg prøver at give al den tid, jeg kan overskue."
 
Shelby Lollis var kommet til Brøndby Stadion med en drøm om at få en kort snak og et billede med idolet samt en autograf på sin Liverpool-trøje, så det var på eget initiativ, at Agger hentede en brugt spillertrøje og et par støvler - hvorfor det?
 
" Det er et sted, hvor jeg kan gøre en forskel. Vi snakker ikke liv eller død, men jeg kan gøre deres oplevelse en smule bedre. De har brugt en masse tid og en masse penge på at komme og møde mig, så hvis jeg har noget liggende, som jeg føler, at andre kan bruge mere end mig, så giver jeg det gerne væk," siger Agger.
I løbet af 2015 har Aggers tilstedeværelse i Superligaen blandt andet resulteret i besøg fra England, USA, Sydkorea, Kina og Taiwan.
Desuden modtager Brøndby ofte fanbreve, som Agger besvarer med en hilsen og en autograf. Opmærksomheden har ifølge Brøndby-spilleren en helt simpel forklaring.
 
" Det sker på grund af Liverpool. Liverpool er en stor klub, som når ud til et bredt publikum i hele verden. Det så jeg selv, da jeg var i klubben, og specielt når vi rejste rundt i Asien og Australien. Det er ikke noget, man kan beskrive, hvis man ikke har stået i det.
Det er simpelthen utroligt, at så mange bakker op på den anden side af kloden."
 
Daniel Agger var for første gang i Asien med Liverpool i 2007, hvor han sammen med holdkammeraterne deltog i træningsturneringen Premier League Asia Trophy i Hongkong. Siden blev det til flere preseasonbesøg i Østen. 
 
" Hos Liverpool vidste vi ikke rigtigt, hvad vi skulle forvente, når vi kom så langt væk, og vi var vant til at tage til Schweiz og Østrig på træningslejr. Men den modtagelse, Liverpool og jeg fik hvert eneste år, var helt ubeskrivelig. Det er nogle af de mest positive mennesker, og det er en lidt anderledes måde at gøre tingene på end på vores breddegrader." 
 
" Det er en helt anden mentalitet og dyrkelse end herhjemme. Begge måder er fede, t T synes jeg. Vi var ovre og skrive autografer til Brøndby Cup i denne uge, til danske, svenske og engelske drenge, og det er på et andet niveau. Det er en anden måde at gøre tingene på, men det er de samme glade ansigter, og det er det, der er fedt at se. De glade ansigter er det hele værd," siger Daniel Agger, der glæder sig over de positive reaktioner, han får, når han møder Liverpools fans verden over.
 
" Jeg var imponeret forrige år, da jeg var i Asien - Bangkok, Jakarta og alle de steder - med Liverpool. De går meget op i det, og de køber alle sammen trøjer og har alle sammen det rigtige gear. Jeg var sgu imponeret over, hvor mange 5-taller, der var rundt omkring.
Det var noget, som gav en form for glæde. Så må jeg gøre et eller andet rigtigt, og det er det, vi alle stræber efter - at gøre det, vi er gode til, og at gøre det godt." " Jeg er altid blevet behandlet pænt i min Liverpool-tid. Uanset hvor jeg er kommet hen, er jeg altid blevet talt pænt til. Jeg har set, at det ikke er sket for alle mine kolleger. Jeg har altid været taknemmelig over det, og når jeg har gået rundt inde i byen, er jeg altid blevet behandlet med respekt. Hvis jeg bliver behandlet med respekt, gælder det også den anden vej.".
 
MERE FOKUS END FORVENTET
Det er nu 11 måneder siden, Daniel Agger vendte hjem til Brøndby fra Liverpool. Han er gået fra verdens største og mest eksponerede liga til mere ydmyge Superligaen, men til gengæld er han i Danmark ligaens største stjerne, mens han i England var én i mængden af profiler.
 
" Liverpool har millioner og atter millioner af fans. Brøndby er den største klub i Danmark og har de bedste fans, men man kommer nok aldrig op i samme størrelse. Ja, der er flere spillere om buddet i Liverpool, men der er også mange flere henvendelser og mange flere fans." " Eksponeringen er langt fra lige så stor her, som den er i Liverpool. Liverpool er lysår foran. Det skal man huske at måle op imod." 
 
" Hvor kommer man fra? Hvad har man været vant til? Hvilket pres har man været under? Presset er anderledes her. Det er også stort, men hvis man har været på højeste plan et stykke tid, er det et pres, man kan og skal håndtere," siger Daniel Agger.
 
I Danmark er han igen kommet tæt på fans og tilskuere. Mens anlæggene i Premier League er lukket land, hvor store porte holder folk ude, kan man i Danmark gå rundt på træningsbanerne og se idolerne spille. Og på Brøndby Stadion kan man frit gå ind i forhallen og vente på, at spillerne dukker op.
 
" På mange måder er det fedt, men det er en omvæltning, som jeg lige skulle vænne mig til. Det skal være en balancegang, for det skal ikke være en togstation. Her i Brøndby kan besøgende i princippet gå hele vejen ind til omklædningsrummet, og det sker også engang imellem, at nogle forvilder sig ind uden at vide, hvor de er. Og det er egentlig meget sjovt. Det er i princippet meget godt, at det er så åbent."
 
" Andre gange kan man godt savne, at når man er inden for dørene, er man bare sig selv og holdet, og man skal ikke koncentrere sig om andet. I Liverpool valgte de fleste at stoppe uden for portene i deres biler og lige sige hej. Det er to forskellige måder at gøre det på, men det bliver det samme i sidste ende."
 
Selv om Daniel Agger har været i Danmark i et år og ikke længere har nyhedens interesse, er opmærksomheden om ham stadig stor - også større end hovedpersonen selv havde forventet sidste sommer.
 
" Der har måske været lidt flere henvendelser og lidt mere fokus, end jeg havde regnet med. Det er pressen, og så er det er en masse velgørenhedsorganisationer, som er sværere at vælge fra - endnu sværere efter jeg er kommet hjem, end da jeg sad i Liverpool. I starten var det ekstremt, og det er aldrig helt forsvundet", siger Daniel Agger, som føler sig godt tilpas ved at være hjemme i Danmark.
 
Opmærksomheden er ellers altid et tema, når danske fodboldspillere vender hjem.
 
Brian Laudrup fik massiv fokus, da han i sin tid skiftede til FC København, og i foråret udtalte Simon Kjær til DR Sporten, at han ikke ville kunne se sig selv i Superligaen.
 
" Det kunne jeg ikke, og det siger jeg fordi, jeg godt kan lide at spille fodbold og koncentrere mig om min familie. Hvis jeg kommer hjem, så bliver det et gedemarked. Folk på gaden ville formentlig kigge en hel del mere, end når man er i udlandet, så jeg tror ikke, at jeg nogensinde kommer til at vende hjem," sagde Kjær.
 
Daniel Agger har ikke haft de problemer.
 
Han føler godt, at han kan gå i fred i byen.
 
" Det har ikke generet mig overhovedet. Jeg er nok heller ikke den, der skejer ud på diverse steder. Jeg holder mig for det meste hjemme, men det er ikke fordi, jeg ikke føler, jeg kan gå nogen steder - det er mere, fordi sådan er jeg som person," siger Agger, som sammen med sin familie har købt en lejlighed i København.
 
" Jeg nyder at bo i København, som jeg synes er en fantastisk by. Jeg boede i Hvidovre det første stykke tid, og jeg er født og opvokset i Hvidovre - et fantastisk sted. Min kone er ikke derfra, så vi skulle lige finde en balance, men jeg bor tæt på Hvidovre," lyder det med et smil fra Agger - en international profil, der er tæt på rødderne i barndomsbyen.
 
VILD MED AGGER, BRØNDBY OG DANMARK
I Florida, 8000 kilometer fra Hvidovre og København, ligger Daniel Aggers kamptrøje fra Brøndbys forårssejr i Odense. Shelby Lollis vil have både den og sin signerede Liverpool-trøjen rammet ind og hængt op på væggen. Støvlerne har søsteren Charly fået, selv om hun egentlig mest holder med Barcelona. De står nu udstillet på en hylde på hendes værelse.
 
Snart forlader Shelby måske både USA og sine Agger-artefakter, for hun er blevet så glad for Danmark, at hun planlægger at vende tilbage.
 
Efter mødet med Brøndby-spilleren besøgte hende og søsteren igen Brøndbys fanshop, hvor de fik foræret T-shirts, halstørklæder og billetter til en kamp mod FC Nordsjælland et par uger senere. Så i slutningen af maj stod Shelby på Sydsiden, hvor hun efter bedste evne forsøgte at synge med på Brøndby Hymnen, inden hun så Daniel Agger spille 90 minutter og sit nye favorithold vinde 3-1. Hun fik danske venner, og hun mødte endnu engang Agger i mixed zone, hvor hun havde lejlighed til at bede ham en stor tjeneste: Shelby vil gerne have en Liverpool-tatovering, allerhelst udført af Agger selv.
 
" Han var meget taktfuld, da han sagde nej," griner Shelby om sit andet møde med forsvareren, der i stedet anbefalede hende sin egen tatovør.
Måske får hun lejlighed til at blive tatoveret til foråret, hvor hun håber at komme tilbage til Danmark for at studere, enten i København, Odense eller Århus. Shelby er allerede i gang med at lære dansk og øver sig en times tid om dagen, blandt andet ved at se film og tv-serier.
 
Hun har set Thomas Vinterbergs " Jagten" og er i gang med DR-serien " Ditte & Louise". Og så ser hun Brøndbys kampe, når det kan lade sig gøre.
 
Det hjælper også med sproget, fordi streamingerne på nettet ofte har dansk kommentator.
 
" Jeg vil tilbage til Danmark på grund af den måde, jeg blev behandlet på af de ansatte i Brøndby og af Agger. Som amerikaner mødte jeg en stor gæstfrihed i Danmark, og det var hele turen værd. Jeg følte mig meget velkommen, og alle var meget imødekommende. Sådan er det ikke i USA, specielt ikke hvis man ikke er amerikaner," siger hun.
 
Shelby Lollis er blevet vild med Brøndby og vild med Danmark - Daniel Agger var hun vild med i forvejen, men er det endnu mere efter at have mødt ham to gange.
 
" Jeg vidste godt, at han var en god person, men jeg respekterer ham endnu mere nu. Da jeg mødte ham igen, var han venlig. Han tog sig igen tid til at snakke med mig, og vi talte i 10-15 minutter. Han behandlede mig ikke som en fan, men som en person; som en ven. Det var dejligt, at alle de ting, jeg havde hørt om ham, var rigtige. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg ser stadig billederne på min telefon og synes, det er uvirkeligt, det er sket."