‘Den havde jeg ikke set komme’

Jacob Neestrup var overrasket over kollapset mod Viborg, hvilket har kastet et par særlige træninger af sig efterfølgende.



FREDERIKSBERG (Tipsbladet): Det hører til de absolutte sjældenheder, at FC København kollapser i sådan en grad, som de gjorde i anden halvleg mod Viborg inden landsholdssamlingen.

Halvanden uge senere nager præstationen og resultatet stadig cheftræner Jacob Neestrup, der ser ind i, at FC København nu har et dårligere udgangspunkt for mesterskabsspillet, end det som de havde håbet og forventet.

Det skyldes, at københavnerne smed en pauseføring på 2-0 og indkasserede tre hurtige scoringer i anden halvleg. Fra sidelinjen observerede Jacob Neestrup noget, han aldrig har set før i sin tid som FCK-træner.

– Det er lang tid siden, at vi ikke har været solide i den danske Superliga. Så kan man sige indtil Viborg-kampen, at der var andre ting, vi ikke havde gjort godt nok over tid, men bunden falder ud i 20 minutter mod Viborg, som jeg ikke har set den falde ud før.

– Bevares, så har der været kampe, hvor vi har haft det svært, men hvor vi har holdt en eller anden form for, at vi i hvert fald ikke giver chancer væk, og det gjorde vi pludselig ud af ingenting. Den havde jeg ikke set komme, fortæller han Tipsbladet og de skrivende medier efter onsdagens lette træningspas.

Den lektion har også betydet, at Neestrup og FCK lige måtte starte forfra på træningsbanen.

– Vi måtte tilbage og tage en træning eller halvanden, siger han og uddyber, at der skulle repeteres, hvordan FCK vil se ud på banen.

Nogle af de svar, Jacob Neestrup har fået fra Viborg-kampen, er, at FCK kom kollektivt svagt ud til anden halvleg, og så viste nederlaget, ligesom andre kampe i år, at københavnerne har problemer mod hold, der står lavt på dem.

– Jeg kan også godt se, at vi har været for dårlige til at fastholde momentum, når vi har været foran. Ikke når den har stået uafgjort som mod Midtjylland i Parken. Heller ikke når vi har været bagud. Vi skal stole lidt mere i den adfærd, som vi gerne vil have, både med og uden bold, siger Neestrup, som efterfølgende bliver mere konkret:

– Vi har skabt kontinuerligt med chancer mod hold, som er gået højt på os. Mod FC Midtjylland hjemme, specielt efter 1-0 hvor de skulle satse. Heidenheim-kampene… Randers i de første 30 minutter.

– Men vi må også tage til efterretning, at vi har haft sværere ved at komme til de samme farlige situationer mod hold, der har stået lidt lavere på os. AaB på udebane, Sønderjyske i Parken, specielt i anden halvleg, og vel egentlig også, selv om Birger, Claesson og Chiakha har tre store chancer, de sidste 20-25 minutter efter vi kom bagud i Viborg, siger Neestrup.

Lige nu har FC København fire point op til FC Midtjylland, der sidder solidt på førstepladsen. Den afstand kan være syv point, inden FC København møder Randers, hvis nu FC Midtjylland rejser hjem fra Brøndby med tre point søndag.





En sort plet på hans eftermæle




LIVE

TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Ked af hemmeligt FCK-skifte

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Færdig i dansk klub efter 2 dage



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: FC København afviser millionbud

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Monstrøs PL-transfer tæt på

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Anton Gaaei-handel meldes død

Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob