Den vildeste karriere: PL som 16-årig, arbejde på byggeplads og nu Superliga

Da Matthew Briggs gik på weekend den 11. maj 2007, var alt, som det plejede. Han skulle hjem og forberede sig til en eksamen om mandagen, og han skulle passe sin træning med Fulhams ungdomshold. Men da han kom i skole igen efter weekenden, var hans liv forandret for altid.

De andre elever så anderledes på ham. Nogle af hans kammerater kom over for at bede om en autograf.

– Det var meget mærkeligt for mig. Overvældende, faktisk, husker den nuværende Vejle-spiller.

Der var god grund til, at skolegården var på den anden ende, og det var ikke den eksamen, de skulle til. Briggs havde dagen forinden spillet 13 minutter i Fulhams Premier League-kamp mod Middlesbrough. Han var kun 16 år, to måneder og syv dage gammel. Det gjorde ham til den yngste spiller i ligaens historie – en rekord, der først blev slået af Harvey Elliott, ligeledes Fulham, i 2019.

Premier League-debuten kom lige så meget bag på Matthew Briggs som på hans venner.

– Det var ikke ventet, for jeg havde bare trænet med reserveholdet. Lige pludselig, to dage før kampen, sagde de: “Du skal træne med førsteholdet i morgen, og måske skal du spille. Hvis du spiller, bliver du den yngste Premier League-spiller.” Der var ikke nogen opbygning til det. Det var bogstavelig talt bare direkte på, fortæller han.

Fulham havde klaret frisag i nedrykningsræset, og holdet var allerede bagud 3-1, da Briggs kom ind, så den unge debutant kunne tage det stille og roligt.

– Det var sæsonens sidste kamp, så der var ikke noget pres på os for at overleve eller vinde noget. Jeg kan huske, at Middlesbrough-fansene sang: ”Who are ya?” griner Briggs.

Med ét var en drengedrøm gået i opfyldelse for den talentfulde forsvarsspiller, men han satte sig hurtigt nye mål. I 2007 var det kun to år, siden Theo Walcott var brudt igennem som 16-årig, og fem år, siden Wayne Rooney havde gjort det samme. Den jævnaldrende Briggs håbede, at han skulle blive engelsk fodbolds næste stjerne.

– Jeg havde spillere, jeg så op til. På det tidspunkt var det ikke lang tid, siden Theo Walcott havde fået debut, og man så knægte som Wayne Rooney slå igennem i en tidlig alder. Jeg ønskede altid, at jeg ville blive dem en dag, fortæller han.

Sådan gik det dog langt fra. Selv om Briggs i sommer kom til Vejle, er Superliga-fodbold faktisk et stort skridt op sammenlignet med, hvad han har været igennem. For to år siden måtte han tage et job på en byggeplads for at betale sine regninger og spille fodbold i den ottendebedste række i England.

Hvordan gik det til, at historiens yngste Premier League-spiller var så langt nede at vende?

Droppet af Magath
Nedturen begyndte allerede umiddelbart efter hans debut. Briggs troede, at han skulle træne og spille mere med førsteholdet i den efterfølgende sæson, men han fik ikke så meget som ét minut. Faktisk skulle der gå næsten to år, før han blev udtaget til en kamp igen, og over tre år, før han kom på banen for førsteholdet.

Matthew Briggs tror selv, at klubben mest gav ham spilletid i Premier League for at få ham til at underskrive en ny kontrakt. Da det lykkedes, røg han direkte ned blandt reserverne og ungdomsspillerne igen. Det tog livet af hans selvtillid.

– Det fik mig til at føle: “Er jeg ikke god nok? Hvorfor har ingen fortalt mig, hvorfor jeg ikke er på førsteholdet mere?” Jeg fik heller ikke lov til at blive lejet ud. Jeg var i et limbo, fanget i ingenmandsland, og der var ingen kommunikation om hvorfor, siger han.

I de følgende år fik Briggs kampe for førsteholdet med ujævne mellemrum, herunder i alt 13 i Premier League og seks i Europa League. Mellem 2010 og 2013 var han desuden udlejet fire gange.

Det lignede, at Briggs skulle have sit gennembrud i 2013/14-sæsonen, men han endte med at være skadet næsten fra start til slut. Manager Martin Jol ville gerne forlænge, men da han blev fyret og erstattet af Felix Magath, blev de planer droppet.

I sommeren 2014 skiftede Matthew Briggs permanent væk fra sin barndomsklub, Fulham, til Milwall. Det blev kun til et halvt år i Championship-klubben, før han blev lejet ud og senere skiftede til League One-klubben Colchester United. Der var han fast mand gennem sine to et halvt år, bortset fra når han var skadet.

En ung Matthew Briggs i nærkamp med Samir Nasri fra Arsenal. Foto: Getty Images

Briggs var nu blevet 26 år, det var efteråret 2017, og han skiftede til Chesterfield i League Two. Fodbold i fjerdebedste række var dog langt fra hans største problem i den periode. Hans kæreste blev alvorligt syg, så Briggs måtte både besøge hende på hospitalet og tage sig af deres søn, der stadig var under et år gammel, og som i øvrigt selv havde været gennem en lang indlæggelse, fordi han var for tidligt født.

– Min kæreste havde det rigtig skidt og kunne ikke komme ud af sengen, så det var en tid fyldt med bekymring. Jeg måtte tage noget tid væk af hensyn til familien og sørge for, at de havde det godt.

Bagefter var det svært for mig at finde et hold, fordi jeg havde været væk fra spillet i en periode, siger Matthew Briggs.

Sagde aldrig nej til forhammeren
Efter et par måneder uden klub vendte han tilbage til fodboldens verden. Først hos Barnet. Her fik Briggs en såkaldt non-contract, hvilket vil sige, at han ikke fik løn, men kun bonus for at være udtaget til kamp. En slags prøvetræning, hvor man godt må stille op i turneringer. Briggs nåede en bænkplads og 11 minutter i et opgør mod Port Vale, før manageren blev fyret. Den nye ville ikke bruge Briggs, så han stod uden klub. Igen.

Man må maksimalt repræsentere to klubber i samme sæson, og eftersom Matthew Briggs allerede havde optrådt for Chesterfield og Barnet, var han låst. Han forlod Barnet i marts, så udsigterne til at finde en ny klub – og dermed sikre sig en indkomst – var lange.

– Det stressede mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg var meget frustreret. Jeg var nødt til at finde et arbejde. Jeg havde ikke spillet i næsten et halvt år og tjente ingen penge, så jeg var nødt til at arbejde for at have en indkomst, siger han.

Redningen kom i form af Briggs’ onkel, der ejede et byggefirma. Han ansatte sin nevø, der som ufaglært arbejder hjalp med at en tilbygning til et hus og renovering af et badeværelse.

– Jeg endte med at lære et par ting som at lægge blokke og blande cement. Og smadre ting, siger Briggs med et grin.

Det sidste var en effektiv måde at få hans frustrationer ud.

– Jeg sagde aldrig nej, når han gav mig forhammeren, griner han.

Never give up on your dream, no matter how high the mountain seems #vejleboldklub #superliga pic.twitter.com/0hJsyJPelW

— Matthew Briggs17 (@matthewbriggs17) September 12, 2020

Den sommer, 2018, fandt Matthew Briggs omsider en ny klub, men hvis han havde begyndt karrieren hos en klub på første klasse, befandt hans nye klub sig i fodboldverdenens svar på monkey class.

Maldon & Tiptree fristede en tilværelse i Englands ottendebedste række, og selv om Briggs igen tjente en smule på sin sport, mindede det på mange måder om det, de fleste nok kender fra dansk seriefodbold.

Der var ingen navne på trøjerne, og det føltes, som om al spilletøjet kun kom i én størrelse. Man skulle selvfølgelig også selv vaske.

Holdet trænede tirsdag og torsdag aften og spillede kamp lørdag. Stadionerne var ikke rigtig stadioner, men nærmere en bane med rækværk rundt om. I bedste fald var der én tribune.

– Det kunne være rigtig svært at komme fra det, jeg kom fra, og at motivere sig selv til at spille. “Jeg plejede at spille for øjnene af tusindvis af mennesker, og nu spiller jeg foran 50 eller 100 mennesker”, siger Matthew Briggs.

– Det var meget, meget svært for mig at acceptere til at begynde med. Jeg tænkte: “Hvad foregår der? Se, hvor jeg begyndte. Hvordan er jeg endt her, hvor jeg ikke kan finde en klub og må arbejde på en byggeplads?”

”Fodbold er det eneste, jeg kan”
Briggs var på det tidspunkt 27 år gammel, og han var gået fra Premier Leagues yngste spiller nogensinde til at spille mod mekanikere og revisorer i den ottendebedste række. Det havde nok været lettere at stoppe karrieren, men Briggs var stædig. Han ville ikke lade omstændighederne besejre ham. Når han stopper karrieren, skal det være på hans betingelser.

– Pengene, man tjener i de lavere række, er ikke gode, så mange ville nok tænke, at de ville være bedre stillet ved at droppe fodbold og finde et almindeligt arbejde, hvor man kan tjene flere penge. Men det var aldrig godt nok for mig. Jeg elskede fodbold så højt, og jeg ville ikke lade mit talent gå til spilde. Fodbold er det eneste, jeg kan, og jeg vil aldrig opgive fodbold, før jeg er klar til det, siger han.

Matthew Briggs var for god til den ottendebedste række, men i det mindst spillede han fast og fik glæden ved fodbold tilbage. Han blev også udtaget til Guyanas landshold igen for første gang siden debuten i 2015. Holdet havde kvalificeret sig til Gold Cup, som er for Nord- og Mellemamerika og Caribien, hvad EM er for Europa.

Briggs spillede de to første gruppekampe mod USA og Panama, og selv om Guyana lukkede fire mål ind i dem begge, gjorde han det godt nok til, at Capelli Sport, som sponsorerer Guyana, og som ejer HB Køge, anbefalede ham til den danske 1. divisionsklub.

Briggs (20) og Guyana tabte 4-0 til USA, men Gold Cup-slutrunden blev redningen for hans fodboldkarriere. Foto: Getty Images

Sådan kom Matthew Briggs for første gang til Danmark og spillede fast i efteråret 2019. Opholdet endte abrupt, da Briggs ønskede at vende hjem til sin kæreste og søn efter vinterpausen. Men i sommeren var han tilbage i Danmark.

– Jeg kom allerførst til Vejle på en prøvetræning, for de ville se mig an med holdet og deres spillere. Jeg fik også tilbud fra lavere rangerende hold i England, så folk sagde til mig, at det ville være en risiko. “Hvis du tager til Vejle, og det ikke bliver til noget, så har de hold, der vil have dig nu, fundet en anden.”

– Jeg sagde bare: “Det er risikoen værd for mig, for jeg har ikke noget at tabe.” Jeg tror på mig selv, og jeg havde tillid til, at jeg ville få det til at ske. Og det gjorde det. Så jeg er så stolt, siger Matthew Briggs.

Opturen har været endnu stejlere end nedturen, og nu er han tilbage i den bedste række i et hæderligt fodboldland. Selv om det ikke ligefrem Premier League, er det rigeligt for Briggs.

– Det har været en lang, lang rejse for mig, men jeg føler en stor grad af tilfredsstillelse og stolthed. Jeg er stolt af mig selv for at være ærlig. Det har været rart at høre mine venner og familie fortælle mig, hvor stolte de er af mig, siger han.

– Mange mennesker, hvis det var sket for dem, ville de være færdige. Når først det er sket, er det rigtig svært at komme dertil, hvor jeg er nu.

Vejle Boldklub får søndag aften besøg af FC København. Hvis Matthew Briggs kommer ind, bliver det hans debut for klubben – og dermed den endelige cementering af, at han har kæmpet sig tilbage til toppen. Bunden har han været på, og den savner han ikke.