Menno van Dam blev hen under midnat fyret som cheftræner i AaB.
Det er i selv helt rimeligt, for AaB har 11 point i de seneste 17 runder og har gennem hele foråret spillet som en nedrykker.
Det begyndte i en rædselsfuldt dårlig kamp i Århus efter fadæsen med den frosne hjemmebane ugen inden, og så faldt den sidste rest af tro endelig sammen mod Sønderjyske påskedag.
Den sidste illusion, det med at man jo ikke tabte til bundholdene, var borte, og det samme var tilliden.
Vi blev måske forblændet af de spændende salgsemner på holdet, der i januar blev til rigtige salg og 50 millioner kroner i kassen.
AaB-ledelsen fik i hvert fald ikke selv fanget, at målene bare fossede ind, og man nok havde brug for skudsikker forstærkning til midterforsvaret og den centrale midtbane.
Uholdbare 25 mål i 10 kampe i 2025 har AaB indkasseret, og man har reelt været reddet af og kan meget muligt blive reddet i den sidste måned af, at Lyngby og Vejle set over hele sæsonen har været endnu dårligere.
Det kommer på sin prøve nu med en hjemmekamp om en uge mod Vejle og i sidste runde i Lyngby, efter alle bange anelser blev til virkelighed.
AaB kunne ikke lukke de par kampe i efteråret, man lå til at vinde og spillede fornuftigt i, i foråret er målene væltet ind i en blanding af usammenhængende forsvarsspil og gigantiske fejl – og hvad gør man så nu?
Er det den rigtige beslutning at fyre Menno van Dam?
0 Votes
Menno van Dam har selv sagt ved flere lejligheder til undertegnede og andre, at vi gerne skulle se AaB toppe nu, hvor man har haft det meste af en sæson til at træne ekstra meget fysisk og simpelthen være stærkere end alle andre med ligaens yngste trup og hold om søndagen.
I stedet har spillet set ufarligt ud.
AaB er læst offensivt af dygtige modstandere i en svær liga, der har fundet nøglerne til at stække nordjyderne, og det samme gælder, når AaB skal forsvare og presse modstanderen.
Det ligner unægtelig nye ejere, en ny ledelse og en førstegangs-cheftræner, der bliver spist levende af en ubønhørlig Superliga, hvor bundniveauet er højt og ingen rigtig er intimideret af, at de unge AaB’ere løber mange meter.
Hvis det lyder pessimistisk før de sidste kampe, er det helt rigtigt set.
Det er ikke et hold indstillet på overlevelseskamp og en jernhård defensiv som Vejle, der med held skiftede træner til Johnny Mølby og Steffen Kielstrup før forårspremieren.
Det var også derfor, jeg efter ydmygelsen i Silkeborg ikke troede, et trænerskifte ville komme eller var det rette så sent i foråret.
Men nu er vi der, og den ny boss for den sidste måned skal træffe valget mellem at prioritere forsvarsspillet i en mere defensiv formation for et hold, der ikke har lagt vægten eller er skruet sammen til det, og at fortsætte med at angribe og presse, hvilket modstanderne har læst.

AaB’s spinkle håb er, at Lyngby og Vejle til sammen har vundet syv kampe i Superligaen og sportsligt er deres 14.00-modstandere i dag, Silkeborg og Viborg, langt underlegne.
Det er ikke mere end et rødt kort til AaB i næste uges nøglekamp mod Vejle, eller at Mathias Jørgensen og offensiven rammer et par tidlige mål, før AaB kan ligge relativt godt igen, så håbet om en effekt ved trænerfyringen giver fin nok mening.
Men det er jo netop det: Håb.
AaB’s førstehold er sat op til spillersalg og til at få alle på gyngende grund ved at være yngre og mere løbe- og duelstærkt end alle andre.
Det er modstanderne i Superligaen så bare ligeglade med, for de har alle sammen folk, der kan tage fra i duellerne og med relativt simple midler kan udstille en naiv AaB-strategi.
Vi, og ikke mindst jeg, på Tipsbladet har i foråret skældt ud på Superliga-toppens niveau, men her ser vi med AaB som ufrivillig forsøgskanin, at niveauet i midten og bunden ikke overlader megen plads til eksperimenter og et meget ungt hold, der skal vænne sig til niveauet.
Menno van Dams spillestil har over de seneste måneder sandsynligvis kostet flere point, end den har givet.
Men den var fuldstændig koordineret og aftalt med AaB’s ejere og ledelse repræsenteret ved sportsdirektør James Gow.
Så skulle det ende med nedrykning, er den mindst lige så meget ejerne og ledelsens som den fyrede cheftræners, og tilknytningen af en lang række spillere, der i foråret ikke har spillet op til Superliga-niveau.
Ambitioner er en fremragende ting at have, og som forretning giver det mening med en ambitiøs spillestil og en masse spændende salgsemner.
Men når man samtidig glemmer forsvaret og ikke er stærkere, kan de ende med at sende AaB retur til 1. Division.
Ja det kan allerede have gjort de sidste ugers redningsaktion umulig, hvis ellers Vejle eller Lyngby kan vinde to-tre kampe til.
LIVE
TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
LIVE
Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
MEDIE
Monstrøs PL-transfer tæt på
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
TRANSFER
I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
TRANSFER
Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
TRANSFER
Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”
EKSKLUSIVT