Divisionsforeningen: Fodboldens skæbnefællesskab

Kære spillere i Superligaen, NordicBet Ligaen og 2. division. 

Alle kender historien om hønen og ægget. Et spørgsmål om, hvad der egentlig kom først til verden, men også en fortælling om gensidig afhængighed. Om hvordan den ene part ikke kan eksistere uden den anden – og vice versa.

Sådan er virkeligheden også i dansk fodbold. Uden klubberne stod I spillere uden et sted og en platform for at udfolde og udvikle jeres talent. Ja, uden en arbejdsplads kort og godt. Tilsvarende stod klubberne tomhændede tilbage uden et fodboldhold, et eksistensgrundlag og noget at vise frem, hvis det ikke var for jer. Sådan er realiteterne, og heldigvis for det. 

Den gensidige afhængighed skaber en balance og gensidig respekt, som dansk fodbold lever højt på. Vi er ikke en kæmpemæssig multinational forretning, som fodbolden er det syd for grænsen eller på den anden side af Nordsøen. I stedet sidder danske klubber og spillere sammen på grenen oppe i dét træ, som finanskrise, manglende indtægter og en ærgerlig feriepengesag gennem de seneste år har gjort sit for at vælte omkuld. I en form for skæbnefællesskab. 

Her sidder vi meget godt, og her vil vi naturligvis gerne blive siddende. Men saves der i dén gren, vi sammen sidder på, styrter vi ned. Og vi styrter hånd i hånd. 

Dansk fodbold er ingen guldgrube. Det ved I. Der sidder ingen aktionærer, investorer eller andre og skummer fløden. For der er ingen fløde. Klubberne bruger alle de midler, de kan komme i nærheden af, på fodbolden. På jer. Det ved I også. I er klar over, at størstedelen af klubberne i Superligaen, NordicBet Ligaen og 2. division vender hver en øre. I oplever det hver eneste dag og ved derfor også, at det er begrænset, hvor meget mere, der kan presses ud af klubberne.

I dag går 65 % af al omsætning til jer i form af løn, bonusser og andre goder. Er du Superliga-spiller på fuld tid, tjener du og dine holdkammerater og kolleger i gennemsnit over en million kroner om året. Spiller du i NordicBet Ligaen, er den gennemsnitlige årsløn for dig og dine kolleger over 350.000 kroner, uanset om du er på fuldtid, eller er blandt de to tredjedele af divisionens spillere, der er ansat som enten bibeskæftiget eller på deltid. Og det giver god mening. For du og dine kolleger er omdrejningspunktet i hver eneste klub. 

Men der er andre udgifter i en klub. De øvrige ansatte – fra rengøringsdame til træner – skal have løn, ligesom stadion, træningsanlæg og den daglige drift sluger penge hver eneste dag. Alt dette ved I også. 

I skal have løn som fortjent. Ingen tvivl om det. I skal hjælpes, støttes og belønnes bedst muligt, og netop derfor har klubberne og Divisionsforeningen i udkastet til en ny overenskomst foreslået en historisk stigning i minimumslønningerne på 10 %, 50 % oven i jeres forsikringer, over dobbelt så store pensioner som i dag, samt frit valg af arbejdsredskaber og medfinansiering af jeres overgang til karrieren efter fodbolden. Kort sagt forbedringer i en størrelse, som ikke tidligere er set på det danske arbejdsmarked. 

Vi vil forbedre jeres betingelser og muligheder. Og vi har forsøgt at gøre netop dét i vores udkast til en ny overenskomst. 

I krig er sandheden det første offer, lyder et gammelt citat. Krig er vi gudskelov ikke i, men sandheden har det med at lide overlast så snart modstridende interesser støder sammen. Flere af jer har sendt det budskab, at ’tre fjerdedele af alle spillere mister pension, forsikringer og en ordentlig mindsteløn i Divisionsforeningens forslag til en ny overenskomst. Fodboldspillere har også brug for ordentlige vilkår’, lyder det. Den sidste sætning kan der ikke være to meninger om. Det kan der til gengæld om den første. 

Tro os, når vi siger, at langt de fleste af jer – gennem vores forslag til en ny overenskomst – kan se frem til meget bedre vilkår i jeres næste kontrakt. 

Tro os, når vi siger, at under 10 % af jer risikerer en lavere minimumsløn. De af jer, der i dag er på deltidskontrakter, har ganske rigtigt en teoretisk risiko for at havne i en kontrakttype, hvor minimumslønnen er lavere. Men den er netop teoretisk, og det er den af to årsager. For det første er en minimumsløn en nedre barriere, og I er alle på personlige kontrakter. Ingen kan tvinge jer ned i løn, og det er ikke målet. Slet ikke. For det andet vil en stor del af jer komme på fuldtidskontrakter i et nyt set up, der for jer vil medføre en langt højere minimumsløn. Tilbage står det faktum, at en kontrakttype med en reguleret minimumsløn er en nødvendighed, så de mange af jer, der i dag får SU, ikke skal opgive dén indtægt og tabe penge i det store billede. 

Tro os, når vi siger, at vores forslag om ikke at have tvungen arbejdsgiverbetalt pension for jer spillere, der i dag er bibeskæftigede, giver mening. Lad os være ærlige. Der er forskel på jer spillere. Der er ikke grund til at lade som om, det ikke er tilfældet. Og for nogle af jer kan en arbejdsgiverbetalt pension ikke betale sig. Det kan bedre betale sig at få pengene i løn, som eksperter også anbefaler. Det vil både I og vi få fordel af. I nogle tilfælde vil en pension ganske enkelt være spildte lønkroner. 

Der er store forbedringer i vores forslag – og meget få begrænsninger. Men begrænsningerne er der, fordi de giver mening. Både for jer og jeres klubber. 

Klubbernes og Divisionsforeningens altoverskyggende mål, er at holde hånden under dansk fodbold. For klubbernes egen skyld ja, men også for fansenes og ikke mindst jeres skyld. For helheden. Det er grundtanken i de forhandlinger, som i disse dage truer med at føre os alle sammen ud i en konflikt.

Vi skal have en overenskomst, som er kort, klar og passer til den branche, vi er heldige nok til at være en del af. Til fodbolden. Vi skal have en overenskomst, hvor ansættelsesformerne passer til netop vores branche – ikke til alle mulige andre. Vi skal have en overenskomst, der fokuserer på arbejdsmarkedsvilkår, og ikke regulerer og begrænser klubbernes indtjeningsmuligheder.

For det er præcis, hvad den nuværende overenskomst gør, og det er baggrunden for, at en at ny aftale er en tvungen nødvendighed. 

For at vende tilbage til et billede, vi brugte tidligere, saves der allerede i dén gren, vi sidder på. 

Dem, som betaler for fodbolden i Danmark – fansene, sponsorerne, mæcenerne og tv-stationerne – vil betale for netop fodbolden. De vil betale jer.

Derfor giver det forhåbentlig også mening, når vi slår fast, at klubbernes indtægter skal i vejret, inden der kan gives yderligere forbedringer, end dem vi allerede har tilbudt. Og skal indtægterne højnes, skal klubberne have muligheden for at tjene penge. 

Indtil videre holder grenen, vi sammen sidder på. Men saves der yderligere, falder vi ned med et brag. Det kan vi undgå. Men kun med en vis portion realisme. 

De bedste hilsener. 

Søren Poulsen, adm. direktør, Esbjerg fB

Jesper Jørgensen, adm. direktør, Brøndby IF

Claus Christensen, økonomidirektør, Silkeborg IF