Efter 25 år får AGF-fan endelig europæisk præmie

Heino Hamborg har ventet 25 år på at indløse præmien på en rejse til en AGF-udekamp i europæisk fodbold.



Når AGF torsdag aften åbner sin europæiske sæson med en udekamp mod Club Brugge, bliver det med en af Danmarks mest tålmodige fodboldfans på lægterne i den belgiske provinsby.

I 1998 vandt AGF-fan Heino Hamborg en tur til AGF's næste europæiske udekamp i en tegnekonkurrence, men af forskellige årsager bliver præmien først indløst nu.

– Jeg glæder mig. Det har været 25 år undervejs, og det er jo ikke kun AGF's skyld, siger Heino Hamborg, der onsdag sammen med sin far boardede et fly til Belgien, hvor de bliver to af 1500 AGF-fans til Conference League-kvalifikationskampen.

Bag den lange venten på en stor fodboldoplevelse gemmer sig en spøjs historie.

Utallige år med magre resultater betød, at AGF først i 2012 igen spillede en europæisk udekamp. AGF kunne dog ikke få chartret et fanfly til udekampen mod georgiske Dila Gori, og der var ikke en ledig plads i spillerflyet.

AGF tilbød at refundere alle udgifter, hvis Heino Hamborg selv arrangerede en tur til Georgien, men parterne endte i stedet med en aftale om at udskyde udbetaling af præmien til den efterfølgende runde.

Der opstod bare det problem, at AGF uventet fik klø på banen og ikke skulle spille flere europæiske kampe i den sæson. Eller i de følgende otte år.

I 2020 og 2021 medførte coronapandemien et forbud mod udebanetilskuere i europæisk fodbold, så Heino Hamborg kunne hverken få lov til at rejse til udekampene mod slovenske Mura eller nordirske Larne.

– Jeg har aldrig tvivlet på, at jeg ville komme afsted. Jeg har hele tiden haft en god dialog med AGF, og jeg har jo været rigtig tæt på at komme afsted en enkelt gang, siger Heino Hamborg.

Han er pædagog og var egentlig vagtsat til at arbejde onsdag, torsdag og fredag. Det lykkedes at få jongleret rundt med vikarer, så vagtplanen går op, imens Heino Hamborg er i Belgien.

Siden 1998 har det været planen, at han skulle dele præmien sammen med sin far.

– Jeg var teenager, da jeg vandt konkurrencen, og nu er jeg 40 år. Da jeg vandt konkurrencen, var min far yngre, end jeg er nu. Det er lidt spøjst, konstaterer Heino Hamborg.

Da han i 1998 vandt tegnekonkurrencen var der også et sæsonkort på højkant. Det var egentlig det, han tegnede for at vinde. Siden har han været sæsonkortholder for enden af Stadion Allé, hvor han i søndags oplevede hjerteklubben vinde 1-0 over Vejle i sæsonpremieren.

Trods positive vinde over Fredensvang og en god sæsonstart er han taget til Brugge med begrænset sportslig optimisme.

– Jeg har engang lært, at hvis man har en lidt negativ indstilling, så kan man kun blive positivt overrasket. Jeg regner ikke med, at vi bare tager derned og vinder, men jeg tror, at vi kan være med.

– Ender det med et nederlag på et eller to mål, så vil det være okay før returkampen. Vi skal bare ned og vise, at vi godt kan spille fodbold, som nogle af de andre danske klubber har gjort i Europa de seneste år, siger Heino Hamborg.

AGF's udekamp mod Club Brugge begynder torsdag klokken 20.

/ritzau/





LIVE

Superliga-LIVE: Randers vinder storsejr på 4-0

Hård lodtrækning: ‘Det bliver dejligt’

Dansk klub taler med David Nielsen og Riddersholm

Her er status på FCK’s jagt på Asger Sørensen

Stort medie præsenterer Thomas Frank

Afsløring: FCM snyder AGF for kæmpe målmandstalent

Kæmpe fejl? ‘Kan blive rigtig dyrt for FCK’



LIVE

TransferLIVE: ‘FCK kunne kalde ham tilbage’

Don Ø vil have sin aske spredt ud over Parken

De betaler prisen for dårlige transfervinduer

De har afgivet et bud på Victor Nelsson

‘Topkandidat’ – storklub vil have Mæhle

Afsløring: Markant forstærkning får tre år i Vejle



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Nævner pludselig Allan Simonsen i gigatransfer

Kaldes en kæmpe byrde: Klar på skifte til Danmark

I FCK-fryseren: Situationen bliver værre og værre

I chok over Mike Tullberg-udtalelse

– Brøndby kunne godt bruge FCM’s reserver

De køber rettighederne til FCK-kamp

Afsløring: Vejle Boldklub byder på Lucas From

‘Det bruger jeg ikke to sekunder på’

– Bliver Tullberg fyret, hvis FCM taber den kamp?

Afsløring: 2. divisionsklub afviser bud fra Lecce

Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?

Overraskende FCK-transfer: Det er en gamechanger

Her er German Onugkhas nye klub

Rundens Hold i Superligaen – 4. runde

Rekordkøb fra FCK: ‘Billigt!’

Dansker talte med Højlund inden transfer

På vej til Danmark? Han beslutter sig i denne uge



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Revser Binks: Hvad fanden er det for en opførsel?

Kæmpetransfer: ‘Han er en gamechanger’