Nu åbner Pione Sisto op om FC Midtjylland-afsked

I et stort interview med Tipsbladet sætter Pione Sisto for første gang ord på bruddet med FC Midtjylland, og han er ærgerlig over afslutningen på tiden i barndomsklubben.



Scoop af FC Midtjylland.

Smilene var store hos Claus Steinlein og co. i Herning, da Superliga-klubben FC Midtjylland kunne præsentere profilen Pione Sisto i september 2020.

Forventningerne var store til den hjemvendte helt, men opholdet endte med en trist afslutning for både FC Midtjylland og Sisto.

Flere gange røg den vævre offensivspiller ud af Superliga-holdet, og tre år efter endte danskeren med at tage til tyrkiske Alanyaspor.

Siden da har Pione Sisto været helt tavs i de danske medier – ja, han siger selv, at han dårligt kan huske, hvornår han sidst snakkede med en dansk journalist. Men nu åbner danskeren op for exittet i et stort interview med Tipsbladet.

– Man kan roligt sige, at det ikke endte, som alle parter ønskede, desværre. Det kan nogle gange ske, og så må man bare videre. Det blev desværre sådan. Det tog sin tid.

– Det vil jeg gerne indrømme, også det med at komme til Tyrkiet. Det var både godt og skidt, men til sidst lærte jeg at komme videre, siger Pione Sisto med sikkerhed i stemmen til Tipsbladet.

Er der nogle personer i FC Midtjylland, som du er skuffede over?

– Nej, det er der ikke. Det er en fælles ting, og man har også et fælles ønske i sidste ende. Jeg ville gerne præstere og gøre et godt stykke arbejde for min barndomsklub FC Midtjylland. FC Midtjylland fik mig tilbage efter en periode, hvor jeg var i Spanien. Det var en win-win for alle.

– Det gik selvfølgelig også fint. Det må man ikke glemme med Champions League-kvalifikation, og vi vandt pokalen. Nogle gange har man også en tendens til at huske den sidste periode frem for det større billede. Desværre blev det, som det gjorde, og det er ingen, der er super glade for det.

Er der ikke nogle ting, som du kunne have gjort anderledes i FC Midtjylland?

– Ja, helt bestemt. Der er rigtig mange ting, som jeg kunne have gjort bedre, og som jeg ønskede at gøre bedre. Det er op til én selv, om man ønsker at lære af det. Ved at jeg fik muligheden for at distancere mig fra alt, der foregik, fik jeg et andet perspektiv. Der fik jeg tid til at reflektere over nogle ting og bruge det udviklende.

Kan du nævne en konkret ting, som du skulle have gjort bedre og anderledes i FC Midtjylland?

– Jeg ved ikke, om jeg har så meget til at fortælle, hvad jeg kunne have gjort konkret anderledes. Det kan også være nogle meget personlige ting mellem mig og visse mennesker i FC Midtjylland. Det holder jeg mellem mig og dem. Der er få, der vil forstå mit sprog, og det er kun folk i FC Midtjylland, da jeg har snakket med dem.

– Det blev desværre, som det blev, og så er det op til én at bruge sin erfaring til det bedre eller til det værre. Om man ønsker at lære af det eller lave samme fejl? Der er mange ting, som jeg har taget med, og det har fået mig til at vokse. Om det har været sjovt? Det har det sgu ikke altid.

Hvordan påvirkede det dig at blive smidt af holdet i FC Midtjylland?

– Det skete jo en del gange, må man sige, så det kommer an på hvilken situation. Hvis jeg overordnet skal svare på dit spørgsmål, så var nogle cases lidt anderledes.. Nogle gange var det hårdere end andre. Andre gange var det mere motiverende.

Kan du nævne et konkret eksempel, hvor det var frustrerende for dig i FC Midtjylland?

– De situationer, hvor det var frustrerende, skulle jeg kigge mig selv i spejlet og tænke, om jeg skulle gøre noget anderledes, og om jeg gjorde det rigtige. Nogle gange tænkte jeg, hvorfor det skete, og så var det mere motiverende.

– Jeg troede så meget på mig selv, at det var et spørgsmål om tid, før jeg blev kaldt tilbage på holdet. Det var nogle af de tidspunkter, hvor jeg kom stærkere tilbage, efter jeg blev smidt af holdet.

Føler du dig dårligt behandlet af FC Midtjylland?

– Jeg tror i sidste ende, at man har en intention om at ville det bedste for hinanden. Både FC Midtjylland og jeg gjorde vores bedste, men på en eller anden måde fik vi det ikke til at klikke, siger en afklaret Sisto.

Var det specielt frustrerende til sidst i dit ophold?

– Ærgerlighed, frustration og at føle sig nede tror jeg generelt er noget, som man oplever som fodboldspiller. Der er gode og dårlige dage. Der var mange følelser i det, og sådan var det også til sidst.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Alamy

Skævt billede
Den tidligere FC Midtjylland-profil bærer dog ikke nag over for sin gamle klub.

– Jeg tror, at folk har et meget skævt billede af mig og FC Midtjylland. Det er ikke fordi, jeg ikke kan besøge FC Midtjylland eller sige hej til Claus Steinlein. Jeg har ikke noget problem med det. Det var bare ærgerligt for alle parter. Det var vigtigt at være ærlig over for mig selv og FC Midtjylland, og det var jeg.

Nu er danskeren lige blevet en del af græske Aris FC, men vender danskeren nogensinde hjem til dansk fodbold igen?

– Det er et rigtig, rigtig godt spørgsmål. Lige nu tænker jeg ikke de tanker. Jeg er næsten lige kommet hertil, og jeg er glad for det. Der er nok at se til her. Det er svært at svare på, siger Pione Sisto smilende til Tipsbladet.

Dette er første del af et længere interview med Sisto, og du kan læse mere om den tidligere Superliga-profil den kommende tid på Tipsbladet.







Optakt til Vejle Boldklub - Silkeborg IF LIVE

TransferLIVE: Vejle sælger målmand

Revser Alexander Zorniger

En sort plet på hans eftermæle

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Henter Mads Junker

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Mohamed Salah skriver under med denne klub

OB vil have tidligere Superliga-profil

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Afsløring: FC København afviser millionbud

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud