Ekspert kritiserer AC Horsens-ledelsen: De vidste jo, hvad han ville

Mikkel Bischoff kalder Jonas Dal og AC Horsens et fejlmatch fra dag ét. Han mener, der er god grund til at bebrejde ledelsen i Superliga-klubben.



AC Horsens har fyret Jonas Dal som cheftræner efter blot 11 Superliga-kampe i spidsen.

Jonas Dal blev hevet ind som afløser for Bo Henriksen forud for denne sæson, og med sig til AC Horsens tog han en ambition om at ændre spillestilen i klubben og gøre AC Horsens til et mere boldbesiddende hold. 

AC Horsens er efter 11 runder det hold, der har haft mindst boldbesiddelse af alle hold i Superligaen.

Mikkel Bischoff, der er ekspert hos Discovery Networks, er ikke synderligt overrasket over, at Jonas Dal nu har fået sparket i AC Horsens.

– Jeg synes, det har ligget og ulmet i noget tid, og at man har kunnet fornemme det på stemningen omkring holdet. Hallur Hansson udtalte senest, at han mener, den nuværende trup er den bedste, der har været i hans tid i AC Horsens, og det er jo en indirekte kritik af træneren med tanke på, hvad Jonas Dal så har fået ud af den såkaldt bedste trup, siger Bischoff til tipsbladet.dk.

Læs også:Dal smidt på porten: Her er fire bud på en ny AC Horsens-træner

Eksperten mener imidlertid, er der er mindst lige så god grund til at kritisere ledelsen i AC Horsens.

– Det har været et fejlslagent match, og jeg synes, den falder tilbage på ledelsen. De har jo talt i mange timer med Jonas Dal, inden de ansatte ham, så de har vidst, hvad det var for en spillestil, han ville indføre, og hvilke planer han havde. Alligevel giver de ham så kort en snor. Det, synes jeg, er kritisabelt, siger Bischoff, der ikke har fidus til, at AC Horsens kan redde den synkende skude i denne sæson:

– AC Horsens spillede noget nær det bedste, de nogensinde har gjort i slutningen af sidste sæson, men nu er det anderledes, og jeg føler mig ret sikker på, at AC Horsens rykker ned. De skal kigge efter ét hold, og det er Vejle, og jeg tror ikke, de kan indhente dem. 

AC Horsens købte Bo Henriksen fri af kontrakten for halvanden millioner. Efterfølgende købte de Jonas Dal for 250.000 i Fredericia og gav ham en tre-årig kontrakt. Nu er han så fyret efter 11 Superliga-kampe. Er det ikke dårlig ledelse?

– Det kan man sagtens påstå. Det med Bo er, hvad det er. Jeg tror godt, at han uden problemer kunne have motiveret sig til en sæson mere, men der vurderede ledelsen anderledes. Det er fair nok, men de valgte så den helt forkerte afløser.

Læs også:Bo Henriksen i spil til Horsens-retur? Man skal aldrig sige aldrig, men…

Den 8. november udtalte AC Horsens-direktør Krisitan Nielsen i et interview med TV3 Sport, at han forventede, Jonas Dal også ville være cheftræner i 1. division, hvis klubben rykkede ned. Noget har altså ændret sig markant i løbet af den seneste måned.

– Det er jo i hvert fald ikke resultaterne, der er blevet værre. Tværtimod, de har hentet fire point siden da. Jeg tror – og det siger jeg for egen regning – at spillertruppen ganske enkelt ikke syntes, det var den rigtige træner. De har været vant til Bo, så det kan have været svært at omstille sig, men jeg tror helt bestemt, at spillerne har haft en stor stemme i fyringen af Jonas Dal. Det, synes jeg, også, man har fornemmet på nogle af udtalelserne. Der har ikke været megen opbakning at spore, siger Bischoff.

Han mener, at AC Horsens i den forestående jagt på en ny cheftræner skal holde sig fra “brandslukker-løsningen”.

– Hvis de vælger en garvet rotte, så er det for at sikre overlevelse på den korte bane. Jeg ville tænke mere langsigtet og finde en træner, der kan implementere den spillestil, der skal kendetegne holdet fremadrettet, og det er ikke tiki-taka, for det har de ikke spillerne til. De skal få bygget klubben op igen, men jeg er ret sikker på, at de rykker ned, slutter Mikkel Bischoff.

Tipsbladet.dk har forsøgt at få en kommentar fra AC Horsens’ bestyrelsesformand Bo Pinholt. Det har foreløbig ikke været muligt. 

Læs også:Fyret Jonas Dal: Jeg ærgrer mig over, at tålmodigheden ikke var større
Læs også:Efter Superliga-fyring: Jonas Dal erkender fejl-vurdering
Læs også:Efter få måneder i jobbet: Jonas Dal færdig i AC Horsens




Odds og spilforslag til lørdagens Ligue 1-kamp mellem Reims og Marseille LIVE

TransferLIVE: Vil kapre Mason Greenwood-transfer

Det bliver afgørende for Dolberg-transfer

Delaney om FCK-fremtid: Slutter det her?

‘Jeg kan spille for de fleste i Superligaen’

Norsk ekspert håner Danmark

Eriksen trækker overskrifter i Europa: ‘Mirakel’



LIVE

VM-LIVE: ‘Uimodståelige’ Mbappé

Sender stort millionbud på brandvarmt Brøndby-emne

Nedslag i prisen: Det koster ombejlet dansker

Juventus jagter dansker – koster 135 mio.

Uventet transferdrejning

Ny FCM-stjerne? Så vild var han under Tullberg

Afviser bud på dansk profil – flere klubber kæmper



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Spår om dansk transfer: ‘Bliver hans plads’

– Det vil være VM’s største overraskelse!

Vilde scener – 135 var mødt op

FCK forhandler: Han koster mindst 30 millioner

Profil på vej til Danmark: Her skiller han sig ud



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Meldt enig med Brøndby – laver stort millionskifte

Bekræfter dansk kæmpetransfer

Scorer heftig lønstigning

Har droppet stor dansk transfer

Superligaen er knækket

Nu har FCM-profil skrevet under med ny klub

Dansker jubler over skifte: ‘En verdenskendt klub’

PSG med vanvittigt prisskilt: 1,125 milliarder kr.

Man. Utd. henter Chelsea-profil i stor handel

Vil købe Brøndby: Lover 7 ud af 10 mesterskaber



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Spanien – Belgien

Ingen Brøndby? Overraskende transfermelding

Knuser transferrekord

Christian Eriksen skal genoptræne i Danmark