Hvad koster det at bygge et fodboldstadion i Århus?
Det lyder måske som anslaget til en århusianer-vittighed, men i Århus og AGF er det dyb alvor i disse måneder, hvor stadionbyggeriet og projektet i Kongelunden er et af de største diskussionsemner i byen og på rådhuset i Midtbyen.
Borgmester Jacob Bundsgaard, der var med til at sætte gang i projektet med AGF og lokale storinvestorer, er ikke længere borgmester, stadion-regningen lyder næsten på en milliard kroner efter et indledende estimat på lidt under 600 millioner kroner, og som Stiften har fortalt, kan den endelige regning for Kongelunden-projektet og stadion ende med at blive markant dyrere endnu.
Tirsdag advarer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, i Jyllands-Posten om, at leje for AGF på det nye stadion sagtens kan ende i niveauet 20 til 40 millioner kroner om året, hvilket er skyhøjt sammenlignet med de omkring syv millioner kroner, der var det indledende estimat.
Læs Tipsbladets store interview med Per Nikolaj Bukh om den voldsomme ekstraregning for stadion
Det er noget af en stigning, hvis det skulle ende sådan, og næppe én, AGF uden videre vil acceptere.
Og det forstår Kenneth Cortsen, der er PhD, sportsøkonom og brandingekspert ved University College Nordjylland, godt.
– Hvis vi ser på den simple økonomi i det, er det jo et spørgsmål om, hvad man skal betale for noget, kontra hvad man kan få af afkast. En virksomhed vil jo optimere forskellen mellem indtægter og udgifter, så det her er en vigtig driftsbetingelse for AGF, siger Kenneth Cortsen til Tipsbladet.
– Hvis vi siger, at man går fra en forventning omkring syv millioner kroner i årlig leje til 21 millioner kroner, er det jo noget, der har betydning for en klub som AGF. Uanset, at AGF har lagt på i de sportslige præstationer i de senere år og præsterer bedre kommercielt. Et beløb i den størrelsesorden er betydeligt, hvis vi ser på, hvad man kunne få for de penge til førsteholdet eller til ungdomsarbejdet, siger Kenneth Cortsen.
Hvis vi antager, at AGF endte med at betale 15 millioner kroner mere end forventet i årlige leje for stadion, ville det svare til omtrent de årlige udgifter til Frederik Tingager, Kristian Arnstad og en ny, dyrt indkøbt angriber i sin bedste fodboldalder, og som Kenneth Cortsen ser situationen, ville en sådan ekstraregning ikke kunne undgå at ramme AGF sportsligt.
– AGF kunne bestemt have været det her foruden, både forsinkelserne og risikoen for at få ekstra udgifter. Det er træls, hvis AGF får en masse ekstra omkostninger, og det vil i sidste ende ramme det økonomiske råderum i den sportslige afdeling, hvis det ender sådan, vurderer Kenneth Cortsen og påpeger, at de mange millioner kroner også kunne strække langt i en yderligere opgradering af ungdomsarbejdet.
Oveni forsinkelse
AGF flytter søndag for alvor ind på den midlertidige hjemmebane i Vejlby-Risskov, hvor man møder AaB.
Det ophold ser lige nu ud til at blive seks måneder længere end oprindelig planlagt, fordi byggeriet af stadion i Marselisborgskovene blev forsinket i 2024 på grund af ekstra meget regn i Århus-området og dårligere jord-forhold end forventet på byggepladsen og omkring den gamle stadionhal, der skal bevares.
Oven i kommer balladen om et stadion, der bliver meget dyrere, og AGF kunne godt bruge at slippe for flere dårlige nyheder omkring en ny hjemmebane, der er helt afgørende for klubbens fremtid, vurderer Kenneth Cortsen.
– Det er træls, at den centrale ramme i form af stadion bliver devalueret i en periode, og at der så oven i kommer forsinkelser, mens det nye stadion måske bliver dyrere eller ringere, som vi har kunnet læse i medierne. Det giver god mening, at AGF kæmper for det her, for det en central livsnerve som sportsklub, og man har kæmpet længe for at få det nye stadion i Århus. Det nye stadion er noget, der skal gøre AGF mere salgbart og give større værdi til klubben, så det er enormt vigtigt, siger Kenneth Cortsen.
– Det her giver lidt støj i diskursen omkring AGF, og så må AGF håbe, at støjen bliver minimeret på grund af den positive udvikling, klubben har været inde i. Man kan lukrere på, at der er god opbakning i Århus, og at der også var det, da man ramte de magre år og var nede i 1. Division et par gange. Der vil trods den nuværende støj være en glæde og positivitet over, at man har udsigt til at komme i gode, nye rammer på det nye stadion, siger Kenneth Cortsen.
AGF har spillet på stadion i Marselisborgskovene siden 1920 men får altså nu minimum to års ophold på det midlertidige stadion i Vejlby-Risskov, hvor AGF vandt 4-3 i en træningskamp over FCK i forrige weekend og på søndag er vært for AaB.
LIVE
Superliga-LIVE: Brøndby tester mod SL-modstander
MEDIE
Nu vil de købe FC København-stjerne
EKSKLUSIVT
‘Alle kunne se det’: Nu skal han erobre Brøndby
EKSKLUSIVT
Brøndby køber ham – får klausul på 56 millioner
AVIS
Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig
EKSKLUSIVT
Overrasket over Emre Mor: Han kan blive fantastisk
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser rekordbud på Jørgensen
LIVE
TransferLIVE: Afviser bud fra Danmark
Dansker i vanvittig helterolle
TOPNYHED
FCM: Derfor køber vi Magnus Jensen
Udlejet Brøndby-angriber scorer i debut
NYHEDER
Maradona-klenodie skal sælges: Forventer 65 mio.
MEDIE
Forhandlinger i gang – her er prisen på Højbjerg
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’
NYHEDER
‘Det er gift for en fodboldklub’
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
INTERVIEW
Patrick Pentz har særlig Brøndby-aftale
MEDIE
Brøndby-spiller kan være på vej til Tyskland
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
OPTAKT
AC Horsens – Brøndby IF
NYHEDER
Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen
TOPNYHED
Brøndby ansætter Ross Ireland fra Rangers FC
NYHEDER
Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.
TOPNYHED
Magnus Jensen: Derfor skifter jeg til FCM
TIPSBLADET SPECIAL
‘Får de 2 millioner euro for ham, så ryger han’
AVIS
Griner af FC Barcelonas bud
NYHEDER
Stor Superliga-transfer roses til skyerne
STORT INTERVIEW
Flere spørgsmålstegn – han er ude af kamptruppen
Nilas Yacobi matchvinder for FC Köln
NYHEDER
Det er fuldstændig op til Messi
NYHEDER
Nu kan omstridt FCK-transfer være køreklar
Jorge Messi er død som 68-årig
TOPNYHED