Erik Sviatchenko: Klar til større skridt end FCK

Erik Sviatchenko glæder sig over at blive sat i forbindelse med FC København. Han kalder det ‘en fed klub’, men føler sig også klar til noget større end Superligaen. 



Erik Sviatchenko er et af de varme danske navne på vinterens transfermarked, og i dag torsdag er han sågar blevet sat i forbindelse med et skife til FC København. 

Den danske mesterklub har modtaget bud på Ragnar Sigurdsson, og Erik Sviatchenko bliver altså nævnt som en mulig afløser, selvom FC Midtjylland helst vil holde på sine profiler i dette transfervindue. 

Erik Sviatchenko selv er glad for at blive sat i forbindelse med FC København. 

– Først og fremmest er det smigrende, at en af de største klubber i Skandinavien bliver sat i forbindelse med mit navn. Det betyder, at der bliver lagt mærke til mig, og det er det, som alle fodboldspillere lever for. Men så længe, der ikke er noget konkret, kan jeg ikke rigtig forholde mig til det, siger han til tipsbladet.dk. 

Forsvarsspilleren anser FC København som en stor klub, men han vil ikke gå konkret ind i sagen om, hvorvidt han er klar til at skifte til FC Midtjyllands konkurrenter i toppen af Superligaen. 

– Det er hypotetisk, men det er stort at blive sat i forbindelse med en stor klub som FCK. Men FC Midtjylland og jeg selv er i gang med en spændende sæson. Vi ligger nummer et og har måske den største mulighed nogensinde for at tage klubbens første mesterskab. Vi er en af tre-fire klubber, der kæmper om det, så jeg tror også, at der skal rigtig mange penge til, før FC Midtjylland vil sælge, siger Sviatchenko, der også føler sig klar til noget større end FC København. 

– Jeg vil gerne sige, at FCK er en fed klub med en fed kultur. Klubben spiller mange europæiske kampe, og det er det, som man lever for som fodboldspiller. Men jeg føler også, at jeg har et niveau, der gør, at jeg kan tage et større skridt end til FCK. Det er stadig et stort skridt til FCK, men jeg kan måske komme til Bundesligaen eller en anden liga. Når en klub som FCK bliver nævnt i forbindelse med mig, betyder det, at der bliver lagt mærke til mig, og det har andre klubber måske også gjort, siger han. 

Forsvarsspilleren forventer da heller ikke at blive solgt denne vinter, men han afviser heller ikke, at et klubskifte kan komme på tale. 

– Steinlein (FCM-direktør, red.) har udtalt, at der skal noget ekstraordinært til for at sælge, og sådan er det for flere af spillerne i vores trup, men transfervinduet er åbent hele januar, så der kan ske meget. Det er spændende. Jeg vil sige, at det er fifty-fifty, men i vinterens transfervindue er det ofte sådan, at klubberne måske reagerer på et salg frem for at tænke langsigtet. Nogle gange bliver det mere en lappeløsning end en investering. Vi må se, hvad der sker, siger Erik Sviatchenko.

– Det er et positivt dilemma for mig. På den ene side kan jeg blive i FC Midtjylland og være med til et spændende forår, men på den anden side kan jeg måske komme et nyt, spændende sted hen. Det er godt for en fodboldspiller. Jeg har fundet mit niveau igen efter en skadesperiode, ogjeg har spillet uden problemer i lang tid nu. Derfor er jeg også en glad mand, tilføjer han. 

Erik Sviatchenko har kontrakt med FC Midtjylland frem til udgangen af 2015.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Storroser 18-årig FCK-spiller

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Markant ændring i Silkeborg

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

FCK-profil med hattrick i målfest

Dansk klub henter Jonathan Hutters

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Supercomputer: Her er VM-finalen

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

Sydafrika – Canada

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

FC København jagter Romane Amane

På vej til storklub?