De er nok fodboldlandsholdets to bedste teknikere og mest visionære boldspillere, men kreatørerne Christian Eriksen og Mikkel Damsgaard har kun forholdsvis få minutter på banen samtidig i nationaldragten.
De håber dog begge, at der kommer mange flere, så de kan blive gode legekammerater på banen, når Danmark skal forsøge at kombinere sig igennem modstandernes defensiv.
Eriksen og Damsgaard startede begge inde i en coronaramt testkamp mod Sverige tilbage i 2020, men først i fredags mod Kroatien startede de begge inde igen på samme tid.
Blandt andet på grund af Christian Eriksens landsholdsfravær, som Mikkel Damsgaard udnyttede til at vise sig frem og kapre en plads som kreativt omdrejningspunkt.
– Jeg har set, at der har været lidt forskellige meninger om, hvorvidt vi nu kan spille sammen. Det kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke kan. Vi er to gode spillere, siger Christian Eriksen.
– Mikkel er kommet med på holdet lidt senere end mig, og mens jeg var ude, kunne han shine lidt og komme på plads. Han er en kanon god spiller at spille sammen med. Der skal helt sikkert nok komme mange gode kampe mellem os to, tilføjer fynboen.
Damsgaard forstår heller ikke, hvorfor det har været debatteret, om der nu var plads til dem begge.
– Selvfølgelig var det ikke vores bedste kamp mod Kroatien, men jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne spille sammen i fremtiden. Jeg håber da, at vi kan blive gode legekammerater, siger 21-årige Damsgaard og roser sin ni år ældre landsmand.
– Det er dejligt at spille med en spiller, der har et så godt boldøje, og som spiller for at gøre de andre bedre. Hans afleveringer ligger altid præcist, og jeg tror, vi alle synes, det er sjovt at spille sammen med ham, siger Damsgaard om Eriksen.
Landstræner Kasper Hjulmand mener, at Danmark bliver sværere at stække, hvis der er to spillere, der har stærke færdigheder i at lave den slags skærende afleveringer, der kan åbne selv de bedste forsvar.
– Jeg ser et stort potentiale i at spille med de to samtidig. Jeg har set i glimt til træning og mod Kroatien, at de godt kan lide at være tæt på hinanden.
– Vi kan også se, at de andre spillere begynder at tage nogle gode løb, når Damsgaard spiller Eriksen, som så kan spille den videre. Jo flere minutter de får sammen, jo bedre lærer de hinanden at kende. Det skal nok blive rigtig godt, siger Kasper Hjulmand.
Mandag aften vil det vise sig, om begge starter inde, når Danmark møder Østrig i Nations League. Det opgør begynder klokken 20.45.
/ritzau/
LIVE
TransferLIVE: Vejle sælger målmand
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
MEDIE
Henter Mads Junker
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
LIVE
Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
NYHEDER
Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
TRANSFER
I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub
TIPSBLADET SPECIAL