Rasmus Falk har aldrig lagt skjul på, at han nærer høje tanker om den tidligere FC København-anfører Carlos Zeca.
Og i dag (onsdag, red.), hvor Rasmus Falk er skiftet fra FC København til OB, bliver kærligheden i den grad gengældt.
Til Tipsbladet fortæller Carlos Zeca om den mand, han har delt omklædningsrum, træningsbane og uniform med, og som han fortsat er meget, meget glad for.
– Det er trist! Jeg troede, han skulle afslutte sin karriere i FCK og have et flot farvel med fansene og familien og alle, der elsker ham. Så jeg var chokeret, for det er en fyr, der repræsenterer FCK på den bedste måde. Det er trist nyt, men jeg er sikker på, at han har valgt den bedste beslutning for sig selv og familien. Jeg ville dog gerne have haft, at han blev der for evigt, siger Zeca til Tipsbladet.
Den bedste Zeca har spillet med
Det var både på og uden for banen, at de to fandt hinanden.
Og sådan noget sætter sig.
– Det er en fyr, som jeg for livet vil kalde en ven. Vores forhold på og uden for banen er fantastisk. Han var en af de første, da jeg kom til FCK, som hjalp mig og fik mig til at føle mig velkommen.
Artiklen fortsætter under afstemningen…
Bliver Rasmus Falk en succes i OB?
0 Votes
– Han er den bedste spiller, jeg har spillet med. Han er en fantastisk spiller og person, og jeg havde den bedste tid i min karriere ved siden af ham. Han er også den, jeg har nydt mest at spille med.
– Som holdkammerat var han der altid for andre og for klubben. Han var i smerte, når FCK ikke klarede sig godt, og jeg kommer til at huske ham som et flagskib i klubben.
– Ham og N’Doye er spillere fra et andet niveau. Jeg håber, at han får en ordentlig afsked med FCK, det fortjener han, siger Zeca.
Mindet om Manchester United
Når Carlos Zeca bliver spurgt til at komme med et minde om Rasmus Falk, går der ikke mange sekunder, før snakken begynder at gå på FC Københavns kvartfinale i Europa League i 2020, hvor FCK endte med at tabe efter forlænget spilletid.
Det var i august, at opgøret mod Manchester United blev spillet i Køln og uden tilskuere, fordi Covid-19 havde sat en stopper for det.
Her leverede Rasmus Falk en præstation, der for altid vil blive husket i FC København.
– Jeg husker kampen mod Manchester United, hvor Juan Mata kom over til ham efter kampen og sagde ”hey, i dag spillede du fantastisk og mindede mig om min gamle ven”.
– Jeg spurgte ”hvilken ven?”
Artiklen fortsætter under billedet…

– Så sagde han ”Andres Iniesta”.
– Wow, hvilken sammenligning! Det er spillere fra de helt store klubber. Vi kiggede på hinanden, og han var stolt af sig selv og holdet.
– Det var også fantastisk at gå på banen ved siden af hinanden og vide, at det ville blive svært for de andre at slå os. Vi havde det bare sjovt, og vi spillede godt sammen. Vi forstod hinanden bare ved at kigge på hinanden. Det er noget af det, jeg husker, og så alt den hjælp, jeg fik af ham. Han var altid tæt på mig i mine skadesperioder, og jeg hjalp ham, da han havde skader og var i svære perioder.
– Vi delte mange øjeblikke, og jeg kan tale om det her hele aftenen, siger Zeca.
Artiklen fortsætter under transferønskelisten…
Transfer wishlist
Prøv Tipsbladets transferønskeliste herunder. Du vælger den Superliga-klub, som du vil handle for. Du kan købe spillere fra de andre Superliga-klubber eller selv tilføje spillere. Når du er færdig med at købe og sælge, kan du dele din ønskeliste på sociale medier eller se, hvordan andre fans har handlet. Priserne er fra Transfermarkt.
Jeg var faktisk også på stadion den dag mod Manchester United, og jeg kan huske, at jeg så på David de Gea, da Rasmus Falk blev udskiftet. Og de Gea sad og klappede af Falk. Det har jeg aldrig set før – en spiller, der på den måde klapper af en modstander. Hvad tænker du om det?
– Jeg får gåsehud lige nu. Det siger meget om ham og den kvalitet, han havde. Han var en spiller, der løb frem og tilbage, jagtede bolden, vandt bolde og kunne angribe og lave gode afleveringer. Han gjorde mit liv meget nemmere i København. Han hjalp mig til at blive bedre, end jeg var. Han var med til at skabe den Zeca, alle elsker. Uden ham var jeg ikke blevet så god, siger Zeca.
David de Gea har lige siddet og klappet som en gal af Rasmus Falk, der blev udskiftet. Flot anerkendelse af fynboens præstation. #eldk pic.twitter.com/auP27qq0Dy
— Kenneth Søgaard Jensen (@KennethJensen85) August 10, 2020
Grædefærdig Falk
Endnu har Carlos Zeca ikke talt med Rasmus Falk om skiftet væk fra FC København, og det er der faktisk en rigtig god årsag til.
– Da han havde besluttet sig for at forlade FCK, og de lavede det sidste interview med ham, talte jeg med Hatzidiakos over telefonen, og så kom Falk forbi og begyndte at græde. Han kunne ikke tale.
– ”Jeg kan ikke tale med dig lige nu, det er for svært for mig”.
Artiklen fortsætter under billedet…

– Så vi har ikke talt om det hele endnu, for jeg har givet ham tid til at vende hjem og vurdere det hele. Men du kan se, at når en af dine holdkammerater er så emotionel omkring tiden, så betyder det noget. Også for mig, jeg er ked af at se ham gå, men sådan er livet som spiller, siger Zeca.
Og livet som spiller bringer altså Rasmus Falk hjem til Fyn og OB, hvor den professionelle karriere tog fart.
I FC København nåede han at spille ni sæsoner med 339 kampe, 29 mål og 49 assister for klubben.
LIVE
TransferLIVE: Kæmpe transfer på plads
Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!
NYHEDER
Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’
MEDIE
Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel
Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’
TOPNYHED
‘Jeg forstår det ikke – der ligger ikke et bud’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg
LIVE
Superliga-LIVE: Kæmpe OB-flop
NYHEDER
FCK-boss blevet hjemme: Tæt på at lukke transfers
TOPNYHED
Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel
OPTAKT
Brøndby IF – Sønderjyske
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha
NYHEDER
TV 2-ekspert med klar besked om Chiakha-transfer
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
‘Det er noget afsindigt rod’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jordan Larsson på plads i Al-Ettifaq
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 18 superstjerner der missede Superligaen
NYHEDER
Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden
TOPNYHED
Sportschef revser dansker efter klubskifte
TOPNYHED
FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund
EKSKLUSIVT
Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’
Arsenal udstiller Manchester City
NYHEDER
Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’
NYHEDER
B.93: De overtager for Kasper Lorentzen
OPTAKT
Randers FC – FC København
HELT VILDT
Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen
EKSKLUSIVT
Superliga-transferrekord kan blive endnu vildere
NYHEDER
Diant Ramajs FCK-skifte forsinket
Skotland får belgisk landstræner efter VM
EKSKLUSIVT
Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub
INTERVIEW
‘Han kan tage store skridt i Brøndby’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Arteta med klar besked: Det sker ikke
STORT INTERVIEW