Farvel, David: Her er fem bud på en ny AGF-træner

Tipsbladet kommer her med fem bud på, hvem der kan afløse David Nielsen i AGF.



Superligaens længst siddende træner går fra borde.

AGF har onsdag meddelt, at David Nielsen stopper efter lørdagens opgør mod FC Nordsjælland, og det er på mange måder en forventet udgang af en forfærdelig sæson for århusianerne.

AGF satser på at have en ny cheftræner på plads inden 16. juni, og det store spørgsmål er naturligvis, hvem der skal afløse David Nielsen på Fredensvang?

Tipsbladet kommer her med fem bud:

Brian Priske, 45 år, cheftræner i Royal Antwerp

Den tidligere mestertræner i FC Midtjylland står lige nu i spidsen for Royal Antwerp, men der kan næppe længere være nogen tvivl om, at han får sparket efter sæsonens sidste kamp. Ekstra Bladet skrev i søndags, at der allerede har været kontakt mellem AGF og Priske, og han er på mange måder et oplagt valg. Det forlyder dog, at Priske foretrækker at blive i udlandet.

Poya Asbaghi, 36 år, klubløs

Den talentfulde svenske træner blev for nyligt fyret i Barnsley, og ifølge Ekstra Bladet er også han på blokken i AGF. Poya Asbaghi er tidligere U21-landstræner i Sverige, hvor han også har stået i spidsen for IFK Göteborg. Han er blot 36 år og betegnes som ét af de helt store trænertalenter i Skandinavien.

Kent Nielsen, 60 år, cheftræner i Silkeborg IF

Der er ingen tvivl om, at det lige nu er federe at være i Silkeborg end i AGF, men – og undskyld SIF – AGF er bare en mere attraktiv klub for en dansk træner i kraft af dens historie, størrelse og økonomiske muskler. Spørgsmålet er, om Kent NIelsen tænker det samme. Umiddelbart er han næppe interesseret i at forlade Silkeborg IF, men AGF vil være tossede, hvis de om ikke andet har Kent Nielsen på blokken. Den tidligere EM-vinder havde en kort periode som cheftræner i AGF for mere end 20 år siden. 

Mike Tullberg, 36 år, U19-træner i Borussia Dortmund

Den tidligere AGF-spiller vil være et frækt bud på en ny cheftræner på Fredensvang. Han har gjort et flot stykke arbejde med talenterne i Borussia Dortmund, og han er tidligere ungdomstræner i AGF. Mike Tullberg har ingen erfaring som cheftræner på øverste niveau, og det kan meget vel tænkes, at han derfor ikke kommer i betragtning hos Stig Inge Bjørnebye.

Thomas Thomasberg, 47 år, cheftræner i Randers FC

Det vil være kontroversielt at tage fra Randers FC til AGF, men Thomas Thomasberg vil bestemt ikke være den første. Thomasberg har leveret et imponerende stykke arbejde i Randers FC gennem flere sæsoner, og at han er fristet af en ny udfordring, stod klart, da han i vinter flirtede med AaB. Thomas Thomasberg bør være et navn, der bliver vendt på Fredensvang. 

Læs også denne kommentar fra Tipsbladets ansvarshavende chefredaktør om afskeden med David Nielsen. Den finder du lige her.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Jubler over store FC København-nyheder



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansk angriber sat til salg



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Kontant dom over Elyounoussi

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

En sort plet på hans eftermæle

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

FCM-transfer i fare

Afsløring: FC København afviser millionbud

Henter Mads Junker

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

‘Et af de største danske resultater’