FC København skal slette Europa-syndrom mod Brøndby

Ifølge Jens Bangsbo bør intet fysisk være til hinder for, at FCK kan præstere tre dage efter Europa League.



Når FC København søndag møder Brøndby i det prestigefyldte derby, har FCK blot haft to hviledage, siden holdet vandt 1-0 på udebane over FC Lugano i Europa League.

I denne sæson har FCK dårlige erfaringer med at spille superligakamp søndag ovenpå europæisk fodbold torsdag. Faktisk er det blot blevet til ét point i de seneste fire kampe under de omstændigheder i dette efterår.

Holdet virkede endda helt fraværende i nederlaget på 1-4 mod FC Midtjylland 10. november, og Ståle Solbakkens hold underpræsterede også markant, da Brøndby 6. oktober vandt 3-1.

Jens Bangsbo, der, ud over det aktuelle job som teknisk træner i Atalanta, også er centerleder og professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, fastslår, at der generelt intet er til hinder for, at man kan præstere fysisk stærkt trods kun to hviledage.

– Den fysiske præstation behøver ikke forringes, selv når man spiller tre kampe på en uge. Der er intet grundlag for at sige, at man ikke kan spille på et optimalt niveau tre dage efter en kamp.

– Det handler om, hvordan man forbereder sig. Hold, der ikke er forberedt godt nok, kommer til at lide.

– Men der er også et psykologisk aspekt, hvis man kommer fra en stor kamp i Europa og bagefter skal møde et bundhold i ligaen, siger Jens Bangsbo.

Han har udfordringen inde på livet i dette efterår som teknisk træner – en slags assistenttræner – i italienske Atalanta.

– Det handler om at være i tilstrækkelig god fysisk form, når man tager hul på en periode med eksempelvis syv kampe på tre uger.

– Det er et aspekt, der er meget undervurderet hos mange trænere, der tror, at det handler om at være så restitueret som muligt, når man går ind til den første kamp, siger Jens Bangsbo.

Atalanta er i øjeblikket i gang med et stramt program i Serie A og Champions League.

I den forgangne uge har holdet ligesom FCK været i kamp to gange med kun to dages kamppause. Lørdag førte Bergamo-klubben 1-0 sent i kampen mod Juventus, der dog vandt 3-1 på tre scoringer i de sidste 17 minutter.

Tirsdag snuppede Atalanta så sin første sejr i Champions League med 2-0 over Dinamo Zagreb. Atalanta havde fordel af hjemmebane i begge kampe.

– Mod Juventus leverede vi en af sæsonens bedste præstationer rent fysisk, og mod Zagreb præsterede vi endnu bedre med de samme spillere (ni gengangere i startopstillingen, red.), siger Bangsbo.

Metoden var restitutionstræning dagen efter Juventus-kampen og lidt fysisk træning dagen før Zagreb-kampen.

Desuden benytter klubben sig af et iskoldt kryokammer for at optimere restitutionsprocessen. Det har været populært i Italien de senere år.

– I cirka et minut opholder spillerne sig i 150 minusgrader. Det giver nogle hormonelle forandringer, der er med til at øge restitutionsprocessen, fortæller Jens Bangsbo.

Om Ståle Solbakken bruger fredag og lørdag på at lægge sine spillere på køl er uvist, men søndag klokken 11.45 skulle der vente en varm velkomst, når spillerne træder ind i Parken, der er stort set udsolgt.

FCK har på andenpladsen syv point op til FC Midtjylland, mens nummer tre, Brøndby, er seks point efter FCK.

/ritzau/





TransferLIVE: Real Madrid-profil løsrevet




LIVE

VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Neestrup og co. henter stjerne

FC København jagter Romane Amane

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Norge – Frankrig

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Dansker skifter til tysk traditionsklub

FC København-boss i fremskredne forhandlinger



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

Supercomputer: Her er VM-finalen

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’

Colombia – Portugal

Deschamps rejser hjem til sin mors begravelse

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli  

Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag

Stjerne sender Sverige videre ved VM



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’