FC Midtjylland jubler over Franculino-comeback

Selvom der var stor glæde over at se Superliga-topscoreren på grønsværen igen, så var træner og kaptajn ikke helt enige om, hvor godt angriberen så ud til træning.



Herning (Tipsbladet): På årets sidste marts-dag fik FC Midtjyllands tilbageværende spillere og Silkeborgs ditto mulighed for at få banket rusten af før de sidste og afgørende kampe i Superligaen.

Særligt én spiller tiltrak sig ekstra opmærksomhed på grønsværen, da ulvene spillede 1-1 mod Silkeborg i den timelange træningskamp.

Franculino var nemlig manden, alle ville se for at vurdere, hvor langt han var fra den fremragende form, han viste i efteråret.

Både hans kaptajn og cheftræner talte om en glad mand, da Tipsbladet og den fremmødte presse mødte dem umiddelbart efter kampen.

– Det er en fornøjelse at have ham tilbage på banen. Det er generelt en fornøjelse at se spillere komme tilbage fra skader. Det er dejligt at se ham, og det var dejligt at se, det gik godt, siger Mads Bech og fortsætter:

– Han har set skarp ud til træning. Han er den type, hvor man godt kan undgå at se ham i 60 minutter, men så har han lavet to (mål red.), når kampen er færdig. Andre gange er han fantastisk i 90 minutter. Han laver mål, og det gør han også til træning, siger FC Midtjylland-kaptajnen.

Selvom angriberen fra Guinea-Bissau har været skadet, har humøret ifølge kaptajnen ikke fejlet noget.

– Han har været præcis, som han plejer at være. Der er højt humør på hver dag, han møder ind. Han er glad, joker og smiler, selvom man ikke forstår, hvad han siger. Dem, der forstå ham, siger, han er sjov, og det smitter lidt af, siger Mads Bech.

FC Midtjyllands cheftræner, Mike Tullberg, er helt sikkert enig i, at humøret er højt, men han deler ikke helt samme analyse som sin kaptajn, når det gælder Franculinos niveau til træning.

– Til træning, har han ikke set ligeså god ud, som han gjorde i dag, siger han.

Alligevel var det især glæde, der prægede Mike Tullberg, fordi han efter egne ord snart får Superligaens bedste angriber tilbage.

– Det var dejligt at se ham i den forfatning. Han er selvfølgelig ikke der, hvor han var før skaden, men han var trods alt længere fremme, end jeg troede, siger FC Midtjyllands træner.

Det var ikke Franculino, der scorede midtjydernes enlige mål, men derimod hans brasilianske vikar Brumado, som satte en inderside på Edward Chilufyas geniale indlæg.

FC Midtjyllands næste kamp er mod Sønderjyske på MCH Arena lørdag klokken 18.00, hvor Mike Tullberg tror, at vi kan få Franculino at se i en halv times tid.





► LIVE

LIVE: Superligaspiller: ‘Jeg har sagt undskyld’

Det skriver portugisiske medier efter FCK’s sejr

Det havde været helt katastrofalt for dem!

Bekymrende udvikling for Rasmus Lauritsen

Her er mediernes dom over Jesper Lindstrøm

– Jeg vil få mareridt på grund af Dominik Kotarski

16-årig Superliga-komet bjergtager alle



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Delaney: ‘Vi kommer til at savne ham’

Det laver Lasse Schöne i dag

Cheftræner: ‘Det er ikke let med Ousmane Sow’

Afslører ny Højlund-plan?

– Det kan definere hele deres Superliga-sæson!



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Kæmpe FCM-fiasko – hvad sker der, Billing?

Lyngby BK – FC Nordsjælland

Hvad i alverden skete der dér, AGF!?

Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’

Beijmo fatter det ikke: Eksperterne gør det altid

Mange millioner på højkant i denne Superliga-runde

Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe

Sønderjyske – Silkeborg IF



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK har travlt – forlæng med ham nu!

Det giver stof til eftertanke for hele Superligaen

Ny aftale? – Svensson har sagt det til Speakman

Ekspert vil have Niels Frederiksen fyret 

Intet skifte til Brøndby: ‘Kan være tusind grunde’

Brøndby-stjerne ude? ‘Kadaveret giver lyd fra sig’

Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien

Ny FCK-ejer? ‘Han vil være interessant’

Silkeborg-spiller måtte have psykologhjælp

Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’

‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’