FCN-chef: VAR er hat og briller

FC Nordsjællands cheftræner, Flemming Pedersen, var efter nederlaget til AaB meget utilfreds med VAR-systemet.



Der var flere diskutable situationer, da FC Nordsjælland og AaB søndag eftermiddag stødte sammen i Farum.

Undervejs fik AaB tilkendt et straffespark efter brug af VAR, mens forsvarsspilleren Mads Døhr Thychosen blev nedlagt i den modsatte ende, hvor det ikke udløste et straffespark.

FCN-cheftræner Flemming Pedersen er meget uforstående over for situationerne, og han er mildest talt utilfreds med VAR.

– Det er hat og briller. Vi har ikke kunnet stole på noget med hensyn til VAR i denne sæson.

AaB fik straffespark, da bolden ramte forsvarsspilleren Martin Freses arm, men den køber Flemming Pedersen ikke.

– Jeg tænker, at når jeg ser den igen, så er der ikke straffe ifølge reglerne. Dels er afstanden meget kort, og dels bliver bolden sparket op på Martin Freses hånd. Det er ikke hans hånd, der søger bolden.

– Vi er alle sammen blevet undervist i dommerreglerne, og ifølge dem er der ikke straffe. Det er meget klart og tydeligt.

Cheftræneren følte sig overbevist om, at der ikke var straffespark, selv da kampens dommer skulle tjekke hændelsen på VAR.

– Da han løb ud til skærmen og så den igen, tænkte jeg, at det var så tydeligt, at der ikke var straffe, hvilket han jo heller ikke dømte i første omgang på banen.

– Men han stolede åbenbart mere på video end på virkeligheden, så jeg synes, at der er lidt for meget reality-tv over den situation.

Senere i kampen blev Mads Døhr Thychosen nedlagt, uden dommeren så det igennem på VAR, hvilket frustrerer cheftræneren.

– Det var helt tydeligt, at det var Mads Døhr, der var først på bolden, hvorefter han blev sparket på anklen. Det var meget, meget mærkeligt, at der ikke var VAR på den.

Over for TV3 Sport erkender AaB’s Marcus Hannesbo blankt, at han ramte Thychosens fod, og et straffespark havde været passende.

– Jeg kan ikke se, hvordan den ikke bliver dømt, siger AaB’eren.

Flemming Pedersen forklarer, at det langt fra er første gang, han oplever problemer med VAR.

– Mod FC København skulle vi også have haft et straffespark, men dengang fortalte dommer Mads Kristoffer Kristoffersen, at der ikke engang var kommunikation med VAR-vognen.

– Så det er meget svært for mig at have tillid til systemet, afslutter cheftræneren.

/ritzau/





TransferLIVE: Real Madrid-profil løsrevet




LIVE

VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

FC København jagter Romane Amane

Neestrup og co. henter stjerne

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Norge – Frankrig

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Dansker skifter til tysk traditionsklub

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

Supercomputer: Her er VM-finalen

Deschamps rejser hjem til sin mors begravelse

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

Colombia – Portugal

Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag

Stjerne sender Sverige videre ved VM

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli  

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’