Stor skuffelse i Bulgarien – FCN færdige

FC Nordsjælland tabte 0-1 hos Ludogorets og røg fra første- til tredjepladsen og ud af Europa.



FC Nordsjælland er færdig i Europa for denne sæson.

Torsdag tabte holdet 0-1 hos Ludogorets i sidste runde af Conference Leagues gruppespil og blev dermed passeret af både bulgarerne og tyrkiske Fenerbahce, som hjemme bankede Spartak Trnava 4-0.

FCN slutter på tredjepladsen med ti point og en målscore på 17-7 efter blandt andet 7-1 over Ludogorets og 6-1 over Fenerbahce i Farum, men det var altså ikke nok til avancement.

Farum-holdet kan primært bebrejde sig selv for nedturen. Der var således rigeligt med chancer til at komme på tavlen på Huvepharma Arena i Razgrad, men stolpen stod blandt andet i vejen to gange.

Johannes Hoff Thorup og spillerne kan dog også med en vis ret hævde, at holdet burde have spillet hele anden halvleg i overtal, da ghaneseren Bernard Tekpetey på forunderlig vis slap for et rødt kort før pausen.

FCN har nu otte gange repræsenteret Danmark i Europa, og endnu har man til gode at kvalificere sig videre til forårets slutkampe.

Ludogorets var presset frem i torsdagens opgør, men havde man forventet en storoffensiv fra start, blev man slemt skuffet.

Muligvis belært af 1-7-afklapsningen i Farum i oktober greb ellers formstærke Ludogorets opgøret an med en påpasselig attitude. Ikke desto mindre skabte værterne de første store chancer.

FCN’s boldomgang ramte således ikke topniveauet, og det betød både, at flere fine muligheder for kontraløb løb ud i sandet, og at hjemmeholdet et par gange fangede gæsterne i ubalance.

Godt midtvejs gennem første halvleg brændte det for alvor på, da den schweiziske angriber Kwadwo Duah efter et nordsjællandsk boldtab og en glimrende omstilling i helt blank position ramte ydersiden af stolpen.

Ludogorets misbrugte flere muligheder, men kampen åbnede langsomt op, og FCN nåede inden pausen også at skabe et par store muligheder.

Men offensivspilleren Christian Rasmussen manglede i begge tilfælde kraft og snert i sine afslutninger, ligesom forsvarsspiller Lucas Heys hovedstød efter en dødbold savnede præcision.

Ludogorets kom ud til anden halvleg med 11 spillere, og det kunne holdet prise sig lykkelig for.

Bernard Tekpetey slap således tidligt med gult for en albue i hovedet på FCN-back Martin Frese, og lige før pausen slap han for det andet efter en alt for sen tackling på samme Frese.

Klogt nok var den ghanesiske kantspiller ikke blandt de startende i anden halvleg. I stedet var afløseren Rwan Seco tæt på åbne ballet efter få minutter, men brasilianeren overplacerede sit forsøg.

Derudover gik der lidt længere mellem chancerne i første del af anden halvleg.

Efter godt en time pandede svenske Benjamin Nygren kraftfuldt et indlæg fra Andreas Schjelderup på indersiden af stolpen, og Christian Rasmussen fik intet ud af en straffeappel, da han tilsyneladende faldt let efter en kontra.

Med kampen på vippen faldt afgørelsen godt ti minutter før tid, da polske Jakub Piotrowski sparkede bolden ind bag Andreas Hansen efter en mindre afretning.

Både Marcus Ingvartsen og Ibrahim Osman undlod at lægge et tilstrækkeligt pres på Ludogorets-anføreren uden for feltet og må tage deres del af ansvaret.

Kort efter var selvsamme FCN-duo meget tæt på at gøre skaden god igen, men Ingvartsen ramte stolpen efter Osmans forarbejde, og returbolden formøblede Nygren.

Det blev skæbnesvangert, for Ludogorets havde i slutfasen held med at slå FCN’s rytme i stykker og dermed afværge et afsluttende pres.

/ritzau/





Det er Superligaens svar på en odder




LIVE

TransferLIVE: Endnu en Wolfsburg-profil skifter

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse

Christian Nørgaard tæt på skifte

FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen



LIVE

Superliga-LIVE: Vanvittig afslutning!

Eriksen spottet – nu er der nyt

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

Afsløring: B.93 afviser bud på Adam Ahmad

Kæmpe transfer under opsejling



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Stor ændring i AGF?

Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning

Ingen klausul i FC København-aftale

Kom i gang, ‘CV’ – AGF mangler tre spillere



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Lyngby og AGF delte efter dramatisk afslutning

FC Midtjylland – AC Horsens

Kommer med kryptisk transfermelding om ‘TK’

Ordet “bestikkelse” blev brugt

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang

Allsvenskan-klubber i kø for stort dansk talent

Brøndby IF – Viborg FF

Klar besked om AGF

Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen

60 år: Her er Troels Bechs mest suveræne citater



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

“Infantino er den forkerte til at lede FIFA”

FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor