Denne klub ville have FCK-back

Der var interesse for Christian Sørensen fra USA i januar, men et skifte blev aldrig til noget.



PORTUGAL (Tipsbladet): Fire spillere forlod FC København i januar i form af Valdemar Lund, Andreas Dithmer, Mateo Tanlongo og Thomas Jørgensen, men faktisk kunne et femte – og noget større – navn have pakket kufferten og sagt farvel til den danske hovedstad. 

Ifølge Tipsbladets oplysninger var Christian Sørensen et særdeles varmt emne i MLS-klubben San Jose Earthquakes, der har base i Californien. Skiftet blev dog af flere forskellige årsager aldrig til noget, hvorfor Christian Sørensen også er til stede på FC Københavns træningslejr på Algarvekysten i disse dage. 

Her fik Tipsbladet på FC Københavns afslappende resort mulighed for at tale med en altid munter Christian Sørensen, men da snakken falder på den mulige interesse for ham i januarvinduet, klapper han i, omend han ikke kan skjule et stort smil, da lige netop MLS-interessen bliver bragt frem.

Der var også et januartransfervindue for dig… Var der noget på vandrørene der?

– Det har jeg ingen kommentarer til.

Vi hørte en lille fugl synge om, om der kunne være noget MLS-interesse?

– I må have fat i min agent, “PC” (Peter Christiansen, red.) og “Nees” (Jacob Neestrup, red.). Det har jeg ikke nogen kommentar til, siger Christian Sørensen med et smil på læben.

Mere snakkesalig er han, da samtalen ryger op på et mere overordnet stadie omkring hans drømme om et udlandseventyr. Den lever nemlig, og her er USA ikke noget tosset bud.

– Nu har jeg to år tilbage af min tid i FC København. Vi som familie har købt hus i København og er rigtig glade for at bo her. Man skal huske, at når man har en familie, er det ikke nemt bare lige at tage det hele og rive det op. Der er institutioner, og der er også en kone og børn, der skal fungere. Det handler ikke kun om mig, selv om det er min karriere. Det er ikke kun mig, der tager beslutninger.

Christian Sørensen i snak med Tipsbladets udsendte fra FC Købenavns resort på Algarvekysten. Foto: Malte Dunk.

– Jeg kan ikke udelukke, at der på et tidspunkt skal være et lille eventyr i mig og min familie. Men lige nu er vi rigtig glade for at være i FC København, og jeg kan sagtens se mig fortsætte i FC København. Jeg tror, det kommer lidt an på, hvordan tingene kommer til at falde sammen i forhold til min karrieresituation, spilletid kontra det familiære, og hvor man er henne i sin karriere på det tidspunkt, siger Christian Sørensen og fortsætter:

– Jeg vil bestemt ikke udelukke noget. Jeg kan godt se mig selv fortsætte i København, og jeg kan nok også godt se mig selv, hvis det ikke passer, på et lille eventyr, og så lyder USA heller ikke helt dumt.

Er det USA, der kunne være drømme-eventyret, eller hvor står I der?

– USA er ikke noget dumt bud. Du ser også, at de har været ude og bruge nogle penge på nogle danske spillere i det her transfervindue. Man kan se, hvordan ligaen vokser. Det er ikke kun med afdankede spillere, men der kommer også en del yngre og gode spillere derovre.

– Jeg kan sagtens se, at MLS kunne være en destination for mig på et tidspunkt, men jeg vil ikke bare lave et klubskifte bare for at skifte. Der skal være en mening med det. Nu har jeg ikke selv været i USA, så det vil da ikke være helt dumt, hvis det bliver et klubskifte til USA på et tidspunkt, slutter Christian Sørensen.

Christian Sørensen har været i FC København siden sommeren 2022, hvor han kom fra Viborg. Han står noteret for tre scoringer og hele 12 oplæg i 50 kampe og er kendt for at have en af Superligaens bedste venstrefødder. Mon ikke også det er den, som San Jose Earthquakes forelskede sig i – uden held dog.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brasilien – Japan

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Transferbombe på vej

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De forbereder et bud på Roony Bardghji

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Sydafrika – Canada

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FC København jagter Romane Amane

Markant ændring i Silkeborg

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen