FCK-farvel til Per Wind: Det vil jeg aldrig glemme

Søndag har Per Wind sidste arbejdsdag, når FC København skal holde guldfest i Parken efter kampen mod AaB i Superligaen.



Per Wind har været på lønningslisten i FC København siden 1999. 

Men når vi kommer frem til mandag i næste uge, er han det ikke mere. Klubikonet har nemlig sidste arbejdsdag søndag, hvor hovedstadsklubben møder AaB i Parken. 

Og den sidste tid i FC København kunne godt have været bedre. Per Wind blev således fyret af Peter Christiansen og Daniel Rommedahl i slutningen af september sidste år

Alligevel tror Per Wind, at det bliver en god dag i nationalarenaen. Det fortæller han i et interview med Tipsbladet. 

– Søndag bliver en kæmpe fest med fuldt hus. Jeg kunne ikke ønske mig det bedre end at slutte med endnu et mesterskab. Det bliver nummer 13 i rækken, lyder det fra den tidligere målmandstræner, inden han fortsætter: 

– Det bliver en fed oplevelse. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Hele min familie kommer, og Jonas (Wind, red.) kommer hjem. Han var med i det første halve år af sæsonen og har været med til at sikre mesterskabet. 

Per Wind var deltidsansat i FC København fra 1999 til 2001, selvom klubben gerne fra sommeren 1999 vil have ham som målmandstræner på fuldtid.

Fra den 1. januar 2001 blev Per Wind efter moden overvejelse og efter 28,5 gode år på Carlsberg enig med sig selv om at tage springet og slutte på Carlsberg og starte hos hovedstadsklubben på fuld tid. 

Klubikonet havde to kasketter på i begyndelsen – målmandstræner og Team Manager. Siden 2013 har han udelukkende fungeret som Team Manager. 

Men når du har været 23 år på den samme arbejdsplads, så bliver afskeden speciel. Det skjuler Per Wind overhovedet ikke. 

– Den seneste tid har været svær, fordi sidste arbejdsdag kommer tættere og tættere på. Nu taler vi kun dage. Jeg ved, at jeg kommer til at fælde en tåre, eller to eller tre. Jeg er et meget følelsesladet menneske. 

– Men når man vænner sig til tanken, glæder jeg mig også til at stoppe og bruge en masse tid med min kone, vores fem børn og seks børnebørn. Det bliver vemodigt, og måden det er sket på, kunne klubben og jeg have undværet, hvis ‘PC’ og Daniel Rommedahl havde tænkt sig om. 

Hvad kommer du til at savne mest ved FC København og dit arbejde? 

– Jeg kommer til at savne den daglige kontakt med spillere og staben. Den menneskelige kontakt kommer jeg til at savne mest. Jeg kan godt lide at tale med folk og være lidt drengerøv nede i omklædningsrummet. 

– Det bliver uden tvivl meget svært at undvære. Der kommer ligeledes noget kærlighed til nogle spillere, som du kommer tæt på. Jeg kan godt lide at spørge folk om, hvad deres kone og børn hedder, hvordan de har det, og hvad konen arbejder med. Det hele skal ikke kun være fodbold. 

Per Wind tilføjer, at han helst havde set, at han selv havde sagt op i FC København. Det havde han foretrukket i stedet for, at klubben gjorde det for ham. 

Afslutningen på mange år i Danmarks hovedstad kunne være skrevet bedre, men klublegenden vil gerne nå at sende en særlig hilsen til FC Københavns mange fans. 

De stod nemlig bag den tidligere målmandstræner, da ‘PC’ og Daniel Rommedahl valgte at give Per Wind et los i bagenden. 

– Jeg var helt vildt overrasket over den opbakning, som jeg fik efter fyringen. Jeg fik hundredvis af søde og hjertelige beskeder på Facebook, mail og sms, hvor folk tilkendegav deres sympati til mig og mere eller mindre afsky overfor ledelsens måde at behandle mig på. Jeg kan faktisk stadig møde folk på gaden, som stopper op og siger tak for mine mange år i klubben. 

– De skrev også, hvor meget jeg havde betydet for dem. Det var helt sindssygt med alle de beskeder fyldt med kærlighed. Det gik lige i hjertet, og det gør det endnu. Det havde jeg ikke set komme. Det var enestående. Det vil jeg aldrig glemme. 

Per Wind har to klubber i sit liv. Frem som nummer et og FC København som nummer to. Dem skal han følge, mens han beslutter sig for, hvad livet skal byde på i fremtiden. 

– Nu tager jeg fri i juni, juli og august. Her skal jeg blandt andet ud og rejse med min kone. Så skal jeg finde ud af, hvad jeg vil. Mulighederne er der, hvis jeg ønsker at arbejde videre. Vi får se, hvad jeg finder ud af, når sommeren er ovre, siger FC København-legenden som det sidste i interviewet. 





Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’




LIVE

TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Han er den nye Superliga-juvel!

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Kæmpe transfer under opsejling

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Speakman om transfer: En unik situation



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Tog fat i Brøndby-helt: ‘Der er jo en grænse’

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Tullberg før stort salg: Ligger på en højere værdi

Christian Nørgaard tæt på skifte

OB – Sønderjyske

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel