FCK-profil: Urealistisk at hente BIF og FCM

Mange FCK-fans vil have holdet til at hjælpe FC Midtjylland til at vinde guld foran Brøndby IF, men det duer ikke, mener Rasmus Falk. Man bliver ikke en vinder af at tabe.



Rasmus Falk taler lige ud af posen, da Tipsbladet spørger, hvordan han ser FC Københavns chancer for at indhente Brøndby IF eller FC Midtjylland.

– Dårlige, siger han tørt.

– Man har altid dårlige chancer, når det er ude af ens egne hænder. Det har lidt været historien for den her sæson: Når vi har været lige ved at have kontakt og være inden for nogenlunde rækkevidde, har vi desværre ikke kunnet komme helt derop.

– Det er i den grad ud af vores hænder, og det er urealistisk at sige, vi kan vinde guld. Jeg ved godt, at det matematisk set kan lade sig gøre, men vi skal gå efter at vinde vores kampe og gå efter det optimale, så vi kan slutte stærkt af, og så må vi komme tilbage.

Efter FCK spillede 2-2 mod FC Nordsjælland i mandags, har holdet henholdsvis seks og syv point op til Brøndby IF og FC Midtjylland. Netop de to guldaspiranter er modstanderne i de kommende runder, så selv om FCK næppe selv vinder guld, kan Falk og co. blive Superligaens kongemagere.

Falk er godt klar over, at mange fans gerne ser en sejr over Brøndby IF og derefter vil kunne se gennem fingre med det, hvis FC København taber til FC Midtjylland på onsdag. Sådan kan han og holdkammeraterne bare ikke selv tænke.

Dybt i dna’et
Det er ikke, fordi de ikke gerne vil stikke en kæp i hjulet på FCK’s ærkerival. Det handler om, at det vil stride mod det tankegods, der ligger til grund for elitesport som helhed, den tankegang, de alle har fået indpodet, siden de var små, og den mentalitet, som FCK’s succes har været og igen i fremtiden skal bygges på: Det handler om at vinde. Altid.

Hvis man ikke har det sådan, ”så er man i den forkerte branche,” som Falk siger. Man skaber ikke et vinderhold ved at gå på banen uden intentionen om at vinde.

– Jeg forstår godt ud fra et journalistisk synspunkt og fra et fansynspunkt, at der er noget, der går længere tilbage [rivaliseringen med Brøndby], men som spiller er man kun interesseret i at gøre sit ypperste. Nogle gange fejler man, men det betyder ikke, at man ikke forsøger.

– Det ligger så dybt i vores dna og alt det, vi laver hver evig eneste dag og stræber mod hver evig eneste dag. Vores proces handler om at vinde fodboldkampe. Hele ugen forbereder man sig til at vinde fodboldkampe.

– Der er en fed rivalisering med Brøndby, som går langt tilbage. Så vi vil rigtig gerne slå Brøndby, men vi vil også rigtig gerne slå Midtjylland. Det ligger så dybt i at os, at vi gerne vil vinde fodboldkampe, og vi er ikke interesseret i at gå på banen og gøre noget halvt.

– Man kan jo ønske og tænke alt muligt [som fan], men når vi spiller, spiller vi for at vinde.

Med mindre FC København skaber miraklet og overhaler Brøndby og FC Midtjylland, har det været en skuffende sæson. Rasmus Falk er opsat på, at den næste bliver bedre, og han ser tegn på, at FCK er på rette vej. Holdet har eksempelvis fået flest point i mesterskabsspillet hidtil.

– Vi vil gerne vise, at vi kan være med, hvor vi gerne vil være. Vi vil gerne være nummer ét, og det er vi ikke nu. Vi fører slutspillet, og det tæller ikke noget som helst, men det er vigtigt at vise over for os selv, at når vi møder de bedste, skal vi være de bedste, siger han.

– Men jeg vil da sige, at jeg ikke havde håbet, at vi skulle have den her snak. Det er ikke det, det handler om her. Det er ikke nogen i den her trup, som er tilfreds med det, vi ender med at opnå – med mindre vi vinder guld. Så det skal være med til at skabe en sult og en motivation inden i os, så vi kan komme tilbage, hvor vi gerne vil være.

Læs optakten til søndagens derby her.





Afsløring: ‘NK’ på plads i FCM – Pimpong solgt




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Brøndby i dialog med Christopher Olivier

Her er Jonas Winds nye klub

Afsløring: FCM køber Nordin Bakker

Brøndby med transferscoop?

Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Kryptisk transfermelding

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Afviste Premier League-klubber

FC København-farvel rykker nærmere

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Superliga-klub tæt på FCK’er

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Elfenbenskysten – Norge

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Her er 16.-delsfinalerne til VM