FCK-stjerne hovedperson i storstilet tv-serie

FC Københavns Jordan Larsson er en af seks hovedpersoner i svensk tv-serie, der skildrer livet som fodboldfamilie. Patrik Carlgren og den tidligere FCK-stopper Erik Berg deltager også.



Jordan Larsson er på grønsværen en stor profil for FC København, men på mandag bliver han også en tv-stjerne.

Offensivspilleren er nemlig en af seks hovedpersoner i den svenske tv-serie ‘Gift med Fotbollen’ – på dansk Gift med Fodbolden – der ruller på Sveriges svar på Danmarks Radio – nemlig SVT.

Programmet går i alt sin enkelthed ud på, at man i seks afsnit følger seks forskellige fodboldpar.

Hvert par er hovedpersoner i sit eget afsnit, hvor programmets vært, Carolina Neurath Bengtsson – gift med Pierre Bengtsson – dykker ned i op- og nedture, når man som par og familie skal navigere i et liv, hvor fodbolden styrer det meste.

Til Tipsbladet forklarer Christoffer Rönnbäck, der arbejder hos produktionsselskabet Nexiko og har produceret serien, hvad man som seer kan se frem til.

– Man kan forvente at få et indblik i livet bag kulissen og livet ved siden af fodbolden. Og særligt hvordan fodbolden påvirker en sådan familie. Et fodboldliv er jo specielt, da man hele tiden kan risikere at flytte til et nyt land, og det er nogle af de tanker og overvejelser på den korte og lange bane, som vi gerne vil belyse, siger han til Tipsbladet.

Jordan Larsson og hustruen Bianca Larsson er tv-aktuelle i den svenske serie Gift med Fotbollen. Foto: SVT.

Jordan Larsson skærmaktuel mandag

Første afsnit havde premiere den 21. juli og mandag udkommer episoden med Jordan og hustruen Bianca Larsson.

– Vi kommer blandt andet omkring perioden i Rusland, økonomi og ofrene, som Bianca har gjort i sin karriere, så Jordan har kunnet nå, hvor han er i dag. Episoden har også et rigtig godt parti, hvor Jordan taler om sin far Henrik (Larsson), og hvordan det har været at vokse op med en fodboldlegende.

Ken Sema, den tidligere Randers-profil Patrik Carlgren, Rickard Magyar, Isak Hien, Marcus Danielson og Erik Berg, der i FC København bedst kendes som Erik Johansson, men altså tog et andet efternavn, da han blev gift i 2018, er de øvrige deltagere sammen med deres partnere.

– Vi begyndte selv at caste spillere og havde samtidig noget interesse fra andre fodboldpar, og så har der bare været en kontinuerlig dialog sidenhen.

– Jeg præsenterede ideen for de interesserede, og så var det vigtigt for os at opbygge noget fortrolighed sidenhen. Derudover har det hjulpet, at Carolina og Pierre har stået i samme situation og kender til ofrene ved fodbolden, siger Christoffer Rönnbäck om rekrutteringsprocessen.

LÆS MERE: Jordan Larsson: ‘Det er kæmpe stort!’

Programmet strækker sig som nævnt over seks afsnit af en halv times varighed og har været under produktion siden marts.

Du kan finde programsiden på SVT’s hjemmeside.





Decideret pinligt, Brøndby!




LIVE

Superliga-LIVE: FCK-komet jubler

Ydmyget: Det ligner en drømmetransfer, FCK!

Byskov: Derfor forlod jeg FC Midtjylland

‘Horribelt – hvorfor købte I ikke ham, AGF!?’

‘NK’ afslører sms fra Mourinho: ‘Hvad foregår der’

Det er simpelthen ikke godt nok til Superligaen!

Roser FCK’er: ‘Det er ikke nemt’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Danskerklub henter Jamie Vardy

Revser Superliga-dommerne – kræver handling

Ville spille gratis – comebacktransfer ødelagt

Vildt, AGF! – Er det årets transfer i Superligaen?

Rajovic om Mads Bech: Vi har talt ud



LIVE

Transfer-LIVE: SL-klub offentliggør ny spiller

Fælder dom over Højlund efter stor nedtur

Bruun: Tror ikke de kommer i top 6

Randers satte Brøndby på plads

– Brøndby blev savet midt over, men…

Froholdt deler nyt efter skrækskade

‘AC’ trækker overskrifter efter droppet transfer

Er han Infantinos afløser? ‘Et godt bud’

FCK-boss svarer igen på fan-kritik: ‘Ikke rigtigt’



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Dommerekspert tordner: “Uværdigt Superliga-niveau”

Langer ud efter AGF’er: ‘Sorry to say’

Barcelona kører Valencia over

OB får tæsk af FC København

Rajovic om FCM-transfer: Vidste det ikke

Højlund bekræfter interesse fra storklub

FC Midtjylland – FC Nordsjælland

Poulsen dybt uenig med Gravesen

Vanvittig pris på Franculino

Floppede i FCK – nægter at forlade storklub

Franculino får kongeløn i Trabzonspor