FCM, BIF og FCK: Sådan vinder de guldet

Få her overblikket over, hvad der kan blive en af de mest spændende sæson-afslutninger i Superliga-historien.



Med bare to spillerunder tilbage er der fortsat tre hold, der har muligheden for at stikke af med det danske mesterskab mandag aften, når sidste spillerunde bliver afviklet 2. Pinsedag 24. maj.

Den danske mester er som minimum sikret et Europa League-gruppespil, hvis Champions League vindes af et hold, der også kvalificerer sig via den hjemlige liga. Andenpladsen indtræder også i CL-kvalifikationen, men i den langt sværere League Path og allerede i 2. runde.

Nummer tre indtræder i Conference League-kvalifikationen, og det samme gør vinderen af Superligaens Europa League Playoff.

Så er der uhyre meget på spil i de sidste to spillerunder – vi ridser her de mulige scenarier op for FC Midtjylland, Brøndby IF og FC København som dansk mester.

Kampprogrammet:
Runde 31

19. maj: FC København – FC Midtjylland
20. maj:  AGF – Brøndby IF

Runde 32
24. maj:  FC Midtjylland – AGF
24. maj:  Brøndby IF – FC Nordsjælland
24. maj:  Randers FC – FC København
FC Midtjylland
Sådan vinder de guldet:
– To sejre i de to sidste kampe – så er guldet hjemme.

– Vinder FC Midtjylland i Parken over FC København onsdag aften og Brøndby snubler med pointtab i Aarhus torsdag – så er FC Midtjylland danske mestre inden sidste spillerunde. 

– Ender FCM og BIF med samme point i midtugerunden, kan uafgjort i sidste spillerunde være nok for FC Midtjylland – med mindre, at Brøndby får hentet midtjyderne på målscoren – aktuelt er FCM fem mål bedre end Brøndby.

Sådan ender de med sølv:
Et point i en af de kommende to runder er nok til at sikre sølvmedaljerne, da FC Midtjyllands målscorer er langt bedre end FC Københavns.

Sådan ender de med bronzemedaljerne:
Hvis det ender med nederlag i begge runder til FCM, vil Brøndby smutte forbi med blot en sejr og FCK vil gøre det samme med to sejre. 

———-
Brøndby IF:
Sådan vinder de guldet:
– Brøndby er naturligvis afhængige af pointtab til FCM og skal selv hente tre point flere end midtjyderne i de sidste to kampe.

– Ved pointlighed, som eksempelvis sker, hvis FCK og FCM deler i Parken, og Brøndby vinder i AGF. Her skal Brøndby ud at  jagte store sejre, for inden de to sidste spillerunder er FCM fem mål bedre på målscoreren end Brøndby. 

Sådan ender de med sølv:
Sølvmedaljerne er som minimum sikret med tre point. FC København er tre point efter inden de to sidste spillerunder og er langt dårligere stillet i forhold til Brøndbys målscore. Det betyder også, at Brøndby henter sølvet selv med to nederlag, hvis FCK på samme tid ikke henter mindst fire point i de to sidste spillerunder. 

Sådan ender de med bronzemedaljerne:
Hvis Brøndby smider fire point til FC København i de sidste to spillerunder – så dumper Brøndby ned på en bronzeplads.
FC København
Sådan vinder de guldet:
– Kravet er en sejr i onsdagens hjemmekamp mod FC Midtjylland og i sidste spillerunde ude over Randers FC. Derudover skal FC Midtjylland også tabe hjemme til AGF 2. pinsedag – imens at Brøndby maksimalt må hente to point i holdets sidste to kampe mod henholdsvis AGF og FC Nordsjælland. Meget skal altså gå op i en højere enhed, hvis FCK skal lykkes med et vildt comeback i guldkampen. 

Sådan ender de med sølv:
Fire point kan være nok, men der skal realistisk set også seks point til for at FCK kan håbe på avancement i tabellen. Hvis Brøndby taber begge de sidste to kampe, napper FCK som minimum sølvet med to sejre eller fire point

Sådan ender de med bronzen
Bare et point til FCM og tre point til Brøndby – så kan FCK ikke længere nå at rykke frem i tabellen, da klubbens målscorere er betydeligt ringere end de to topholds. 

AGF er fire point efter FC København inden de to sidste runder. Så en sejr til FCK eller et AGF-pointtab vil også sikre bronzemedaljerne og dermed en nemmere vej ind i Europa Conference League end fjerdepladsen, der skal vinde playoff-kampen mod vinderen af Kvalifikationsspillet i Superligaen først.

Hvis FC København og AGF ender med samme pointtal, vil det blive AGF, der snupper bronzen, da aarhusianernes målscore også vil være bedre end FC Københavns.

Her er stillingen inden Superligaens sidste to spillerunder:






Brøndby IF og Feyenoord er i dialog




LIVE

TransferLIVE: Smadrer transferrekord

KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Nu er Brøndby IF konkret på banen

Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF

Brøndby med transferscoop?

Steinlein troppede op i særlig Gucci-sko

Her er Jonas Winds nye klub



LIVE

VM-LIVE: Sådan starter Norge og Elfenbenskysten

Rasmus Nissen afslører: Derfor skifter jeg til FCM

Afsløring: FCM køber Nordin Bakker

Afsløring: De køber det store talent Selim Baskaya

FCK-stjerne ikke med på træningslejr



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Afsløring: Kolding køber stor profil

‘Han ryger 100 procent!’

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Elfenbenskysten – Norge

Brøndby i dialog med Christopher Olivier

Han er ny assistenttræner i Brøndby

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Frankrig – Sverige

USA – Bosnien-Hercegovina

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Afsløring: Brøndby forlænger med stortalent

Zorniger fremhæver transfervindue

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!