Allan Kuhn er færdig i FCM og er stoppet med sit job øjeblikkeligt.
Tipsbladet.dk bragte for nyligt et interview med Allan Kuhn, hvor snakken blandt andet gik på spillestilen:
Læs eller genlæs her:
I FC Midtjylland har man i de seneste sæsoner årligt investeret omtrent 10 millioner kroer i talentudvikling i klubbens fodboldakademi i Ikast og samarbejdsklubben FC Ebedei i Nigeria.
Læs også: FCM håber på storsalg fra Nigeria
Det fik i vinter klubbens ledelse med sportsdirektør Jens Ørgaard og akademidirektør Claus Steinlein i spidsen til at beslutte, at FC Midtjyllands Superliga-hold og alle ungdomshold i klubben skal spille en offensivt betonet, boldbesiddende form for fodbold.
Inspirationen har FC Midtjylland, uden at klubben præcist sætter forbilleder på, hentet rundt om i Europa, hvor klubben som for eksempel Ajax, FC Barcelona og Arsenal har en fastforankret spillestil, som alle førstehold og førsteholdstrænere skal følge. Og det betød, at cheftræner Allan Kuhn, der har haft succes i FC Midtjylland med en solid defensiv, hurtige kontraløb og dødbolde, efter Ørgaards og Steinleins udmelding lagde sin og førsteholdets stil om i januar og februar.
– Det er kommet fra ledelsen, at vi skal have en ny spillestil, siger Allan Kuhn i et interview med Tipsbladet.
– Det er lige fra U13 i Herning og U15 på akademiet. Vi skal have en rød tråd fra at spillerne starter på akademiet. Det har været en hård proces, hvor jeg har fået hjælp af både Tonni Hermansen og Glen Riddersholm. Tonni, vores tidligere ynglingetræner, er blevet en tredje træner på førsteholdet. Både Glen og ham har arbejdet meget med det offensive i vores nye spillestil. Det er klart, at det også vil give nogle bump. At tingene ikke sidder, at vi gerne vil være pisseoffensive, hvor vi nogle gange forsvarede nogle sejre hjem og stod godt på banen. Nu er det hu-hej frem ad banen som vilde dyr, siger Allan Kuhn.
FCM-træneren understreger, at han bakker op om stilændringen, som han og trænerne i FCM har implementeret i praksis uden indblanding fra Jens Ørgaard, Steinlein eller andre i FC Midtjyllands ledelse, og at han havde taget konsekvensen, hvis han havde været uenig i ledelsens forslag.
– Jeg føler, at de er kommet med en god ide, og så har jeg været omstillingsparat. Ellers skulle jeg have taget mit gode tøj og være gået. Hvis jeg ikke syntes, det var en god ide. Der var ikke så mange muligheder. Enten syntes du, at det var en god ide, ellers var du der ikke mere, siger Allan Kuhn.
Langsigtet plan
FC Midtjyllands sportsdirektør Jens Ørgaard fortæller, at den nye stil skal ses som en sikring af kontinuiteten og det sportslige niveau i FC Midtjylland i mange år fremover.
Læs også: Kjær og Reid var prøveklude
Vi er en ung klub, der gennem et stykke tid har arbejdet for at komme på landkortet. Vi mener, at vi ledelsesmæssigt og som klub nu er kommet dertil, hvor vi er etableret. Nu prøver vi så at skabe vores egen stil, fordi vi føler, at vi er rimelig selvforsynende med spillere til førsteholdet. På den lange bane vil det være til vores fordel, at spillerne fra akademiet kender spillestilen, før de starter på førsteholdet, siger Jens Ørgaard.
– Vi skal ikke have en træner, der er her i 1-2-3 år, og at vi så skal spille anderledes, når der kommer en ny træner. Vi skal have en rød tråd. Vi har truffet en langsigtet beslutning, der gerne skulle stå i historiebøgerne og stå om mange år, når vi alle sammen er gået på pension, siger Jens Ørgaard.
Læs også: Inder valgte FCM frem for PL-klub
Ørgaard er ikke nervøs for, at beslutningen kommer til at underminiere den nuværende cheftræner Allan Kuhn. Han bekræfter, at inspirationen til beslutningen kommer fra klubber som Arsenal, FC Barcelona og Ajax, der i mange år har trænet og spillet efter en fastlagt offensiv stil med meget boldbesiddelse.
– Det er helt rigtigt. Vi er alle samme her i FC Midtjylland på lånt tid, mens klubben skal eksistere fremover. Det her skal give en sikkerhed på sigt. Når klubben har en defineret stil, bliver det lettere at indsætte folk efter den, siger Jens Ørgaard.
FC Midtjylland-træner Allan Kuhn har fortsat fuld kontrol over sportslige beslutninger omkring førsteholdet i FC Midtjylland, og Kuhn understreger i det store interview med Tipsbladet, at han fortsat har frihed til at sikre, at FCM til træning og kamp bevarer sin styrke på dødbolde og defensiv organisation, der hjalp klubben meget i Kuhns første halvandet år som cheftræner i FCM i 2009 og 2010.
Du kan læse hele det store interview med Allan Kuhn og høre mere om stilskiftet og Kuhns ledelsesstil i FC Midtjylland i Tipsbladet Update, der er på gaden i morgen. Du kan også finde bladet online fra tirsdag morgen i Tipsbladets E-avis, som du finder ved at klikke her.
LIVE
TransferLIVE: 105 millioner for dansk stortalent
INTERVIEW
‘En trøstepræmie af en turnering’
STORT INTERVIEW
Spilleroprør i OB? ‘Den krydrede udlægning’
TOPNYHED
Her er FC Københavns vej i Europa
MEDIE
Transfer på vej: AGF vil score millioner
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
TOPNYHED
Her er FC Nordsjællands vej i Europa
LIVE
Superliga-LIVE: Får indflydelse på transfers
TRANSFER
Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han
Her er FCK’s næste modstander i Europa
FC Midtjylland ser igen rødt i ny nedtur
FC Midtjylland er ude
INTERVIEW
Er de også færdige i OB?
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
‘Zorniger har været grænsende til illoyal’
NYHEDER
Tidligere Zorniger-spiller undrer sig over fyring
FC Nordsjælland i kæmpesejr – videre i Europa
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
John Stones tager sydpå
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
‘Vi har ikke hørt noget fra FC København’
TOPNYHED
Bombe i England: Eddie Howe færdig i Newcastle
Her kan du se FC Midtjylland mod Besiktas
FANKLUBBEN
Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
NYHEDER
OB-boss: Derfor fyrer vi Alexander Zorniger
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind
TRANSFER
Efter Hyseni-bud: Sønderjyske henter ny spiller
TOPNYHED
‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
AVIS
De vil have Jelert
EKSKLUSIVT
Stort nedbrud: Chefredaktør siger undskyld
HELT VILDT