FCM slår FCK i Parken og tager stort skridt mod guld

FC Midtjylland var en klasse bedre end FC København og fører nu Superligaen med 11 point efter 2-1 i Parken.



FC Midtjylland ligner mere og mere en dansk mester for sæsonen 2019/20. Midtjyderne tog et enormt skridt mod guldet, da holdet vandt søndagens topkamp ude mod FC København 2-1.

Dermed fører FCM Superligaens mesterskabsspil med 11 point ned til FCK på andenpladsen inden de sidste seks spillerunder. Det ligner en afgørelse.

Sejren var helt fortjent efter en kamp, hvor FCM for det meste kontrollerede og skabte klart flest chancer. Mål af Sory Kaba og Lasse Vibe i hver deres halvleg satte sagerne på plads. Et selvmål af FCM skabte lidt spænding i tillægstiden.

FCM kontrollerede første halvleg fuldstændig og kom til en håndfuld gode chancer, mens FCK’s bedste bud på et mål var et forkølet langskud fra Pep Biel.

Bare syv minutter var spillet, da udeholdet første gang kom til en stor chance. Et frispark fra venstre blev sendt til forreste stolpe, hvor Erik Sviatchenko stod helt blank, men forsvarerens hovedstød var for nemt at redde for Karl-Johan Johnsson i målet.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da FCK fik besøg af FC Midtjylland

Siden misbrugte Sory Kaba, Awer Mabil og Joel Andersson også gode muligheder.

Efter godt en halv time gik den ikke længere for FCK. På midten af banen helt ude i venstre side gled Frank Onyeka elegant forbi en modstander og satte i sprint mod FCK-målet. Han skar ind i banen og afsluttede fladt, og da Johnsson kun halvklarede forsøget, kunne Kaba nemt hamre riposten ind til 1-0.

I sidste weekend var træner Ståle Solbakken skuffet over præstationerne fra angriberne Mikkel Kaufmann og Mohamed Daramy, og de gjorde heller ikke meget væsen af sig mod FCM.

Derfor var det meget naturligt, at Solbakken fra anden halvlegs begyndelse valgte at give comeback til unge Jonas Wind, der har været langtidsskadet og senest optrådte i ligaen i august sidste år. Han fik det dog svært over for FCM-forsvaret.

FCK kom dog ud med en hel anden angrebsiver i de første minutter efter pausen, men FCM stod godt i de bageste geledder og gav ikke FCK lov til at blive farlig.

Læs også:Bedst og værst: Alt godt kommer til den, der venter

FCM havde størst fokus på at forsvare sig i anden halvleg, men alligevel havde man fornemmelsen af, at der var større chance for et kontramål til 2-0 end en udligning af hjemmeholdet.

Med ti minutter tilbage fik FCK dog endelig sat modstanderen under pres. Efter et hjørnespark headede Jonas Wind over mål på holdets største chance.

Man fik færten af en spændende afslutning, men FCM punkterede den fire minutter før tid.

Lasse Vibe fik serveret en friløber i dybden og løftede smart bolden over Johnsson i målet til 2-0.

FCK fik dog skabt en anelse spænding, da et klodset selvmål af Paulinho fik FCK på tavlen, men mere blev det ikke til trods to FCK-hjørnespark, og FCM kan så småt begynde at planlægge guldfesten i Herning.

/ritzau/

Læs også:Bedst og værst: FC Midtjylland har fundet en ny juvel
Læs også:Steinlein: Solbakken skulle prøve at komme i Europa med et halveret budget
Læs også:Falk slår fast: Skal ikke blive i FCK for evigt




TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København

FC København skal møde kæmpe ikon

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

Manchester United afviser Barça og Bayern

FC København udlejer Jonathan Moalem

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Tre vender tilbage for FC Midtjylland

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Følger Superliga-stjerne tæt

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Dansk angriber sat til salg

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

OB vil have tidligere Superliga-profil

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord